Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre.
I. Lov, en. [lωu] Høysg.AG.138.146. best. f. -en [ˈlå?v(ə)n, især gldgs. ell. dial. ˈlωu'ən] foræld. gen. ent. -sens, se u. bet. 1.4. flt. -e [ˈlå·və, ogs. ˈlωuə] ell. (nu ikke i rigsspr.) -er (Pflug.DP.367. Holb.Intr.I.42. sa. UHH.I.1. jf. Feilb.). (ænyd. glda. d. s., æda. logh (n. flt. ell. (især uden for Skaanske Lov) fem. ent.; se Wim.Navneord.bøjning.(1868). 36f. Brøndum-Nielsen.GG.I.130), sv. lag, no. lov, oldn. lǫg (n. flt.), oeng. gilagu (n. flt.), bestemmelse, skæbne, lod (oeng. lagu (f.), eng. law muligvis laant fra nord.); egl. flt. af Lag, grundbet.: (fast)lagte, fastsatte vedtægter (sml. ty. gesetz til setzen, sætte, gr. thémis, thesmós, det fastsatte, vedtægt, lov, til gr. tithénai, sætte); jf. Lav- (2), III. lave samt Danelag) 1) om alm. gældende retsbestemmelse. 1.1) en paa ordinær maade udstedt, for et vist omraade gældende retsbestemmelse (jf. Anordning (2), Dekret, Vedtægt); om da. forhold spec. (efter grundloven 1849, mods. Anordning olgn.): retsnorm, som paa den af grundloven foreskrevne maade er udstedt af kongen (foreløbig (2) ell. provisorisk lov) ell. (især) af kongen og rigsdagen i forening. Den Lov, som Kongen giver, maa ingen Mand aftage eller forandre. DL.1–1–2. (Lykurg) gaf sine Lands-Mænd adskillige ypperlige Lover. Holb.Intr.I.5. man (skulde ikke) forfølge de Christne, med mindre de overbevisedes at overtræde Loverne. sa.Kh.112. Ved viise Love havde han sat disse Lande i en god Forfatning. Wand. Mindesm.I.69. hos os dømmes Undersaatterne af (nu alm.: efter) Love. Mall. KF.23. Hvis Lovene i et Land bliver brudt, da sker der Uretfærdighed; thi Menneskenes Love er jo altid offentlige Løfter. JakKnu.LF.13. jf.: *Mit Folk! hvor er din Fortids Magt, | da Nordens Lande Lov du gav (dvs.: herskede over dem). Ploug. I.67. (jf. Aktie-, Arve-, By-, Finans-, Grund-, Hus-, Indføds-, Kirke-, Konge-, Krigslov ofl.) m. indskrænkende bestemmelse, der angiver det (begrænsede) stedlige omraade ell. de særlige forhold, som omfattes af vedk. retsbestemmelser. Kong Christian Den Femtis Danske Lov. (bogtitel.1683). den gamle Norske Loug. Holb.DH.II.594. den Qvinde gir sig jo ud for at kunde spaae, viise igien . . og andet deslige, som i Christelige Lover er forbudet. sa. UHH.I.1. Loven om Trykkefriheden. VSO. De saakaldte “Stadsretter”, Love for de enkelte Købstæder. Rosendal.D.I.26. ofte uden (foransat) art. (jf. Mikkels.Ordf.198f.) ved udtr., der betegner (bog)titel. Skånske Lov. (bogtitel.1853). Danske Lovs siette Bog. MO. Jydske Lovs Fortale. smst. DGL.I. 201. 1.2) (jf. bet. 1.3-4 samt Lovgivning 2; især jur.; oftest i best. f. ent.) om indbegrebet af gældende retsbestemmelser (tidligere spec. om Chr.V.s danske lov). Signen og Maalen er forbudet i Loven. Holb. Bars.I.7. *Han tegner Landkort og læser Loven, | Han er saa flittig som jeg er doven. Wess.268. Saa veed De vel, hvad der staaer i Lovens sjette Bogs ottende Kapitel. PAHeib.Sk.II.203. *den blev æret, fornem og rig, | Som Lov og Bøddel har ofte truet.Zetlitz.Poes.281. Den Ret hjemler Loven ham. Hostr.E.III.6. Sal.2XV.1072. kanonisk lov, se kanonisk 2. 1.3) (især jur.) i særlige forb. lovens arm, se Arm sp.83012. lovens bogstav, se Bogstav sp. 94819ff. (jf. Lovbogstav). lovens haandhæver, se Haandhæver (jf. Lovhaandhæver). i kongens og lovens navn, se Navn. lovens tvang, se Tvang. bøje loven, se III. bøje 2.2. dreje loven, se dreje 1.3. give lov(e), se I. give 6.2. under adfærd efter loven, se Adfærd 2. Alle litauiske Borgere er lige for Loven uden Hensyn til Køn, Nationalitet eller Religion. Sal.2XV.904. jf. u. Lighed 3.2. sml. (sj.): Ingen trøste sig her med det Gamle: “Loven er lige for os Alle.” Blich. (1920).XXI.60. lov og dom, lovlig (lovmæssig) fremgangsmaade og retslig afgørelse; lov og ret. *Den, som opæder slet forladte Børn og Enker, | Som sælger Lov og Dom, sin Herres Gods bortskienker. Helt.Poet.169. de resterende Penge, som hos Kiøberne ved Lov og Dom maae inddrives. Stampe.I.303. *de Borge, jeg (dvs.: Valdemar Atterdag) vandt ved Lov og Dom. Hauch.SD.II.233. spec. (jf. bet. 5 samt Lovmaal 2) i forb. uden lov og dom, uden adgang til forsvar (lovmæssig fremgangsmaade) og dom. Moth.L198. Baden. JurO. Han blev uden Lov og Dom henrettet. MO. PJJørg.R.15. Feilb. lov og ret, de gældende retsbestemmelser (og hævdelse af dem gennem øvrigheden, domstolene). Alle, som forstode sig paa Lov og Ret. Esth.1.13. Kommer den ene Konges Undersaat til Skade i den andens Land, ved Saarelse eller anden U - lykke, skal Lov og Ret komme hannem til gode. Slange. ChrIV.953. upartisk Kiendelse (skulde) afsiges efter Lov og Ret. Engelst.Phil.157. Puf skal . . udlevere Obligationen, om jeg saa skal tvinge ham ved Lov og Ret. Heib.Poet.V.329. I maa vide, at her er Lov og Ret til i Landet. Holb.Bars. (1731).IV.5. Mau.II.172. Feilb. (uden for, norden for) lands lov og ret, se Land sp. 25825ff. jf.: norden for lov og ret (dvs.: i Vendsyssel). AarbVends.1920.337. Feilb. Norden for Lov og Ret (dvs.: i Alaska). EMikkels.(bogtitel.1920). se ogs. bet. 4.1 slutn. 1.4) ordspr. og talem. lov er lov, og lov skal holdes, (efter EBrand. i en rigsdagstale: Lov er Lov, og Loven skal overholdes. Rigsdagst.F.1909/10.200)) som udtr. for, at en vedtagen lov, selv om den har sine mangler, maa respekteres (indtil den ændres paa lovlig vis). Da.Naturfredning.1925/26.132. jo mere af lov, jo mindre af ret, (l. br.) som udtr. for, at retsfølelsen og retstilstanden ikke bliver bedre, fordi lovbestemmelsernes antal forøges. Mau.5673 (jf. Grundtv.Saxo. III.28(se u. Loven) samt: ofte er (der) et svælgende Dyb befæstet mellem Lov, og Ret – eller som Romerne sagde . . summum jus, summa sæpe injuria. Rahb.Tilsk. 1793.45). læse loven, som fanden læser bibelen. Moth.L198. jf. Fanden sp. 72629ff. nød bryder alle love, se III. bryde 2.8. med lov skal man land bygge, se II. bygge 2.5. loven skal have sin gænge, se Gænge sp. 4504ff. eet slags klædebon og lov skikker sig ej paa alle steder, se Klædebon. kongen er loven, og lovsens ende, se I. Konge 2.1. der er lige saa mange kroge i loven, som der er kroge i skoven, se I. Krog 6. laas er lovens ende, se Laas 3.2. 2) (relig., bibl.) om de (i bibelen indeholdte) religiøse, etiske, sociale bud og forskrifter til menneskene (jøder, kristne). 2.1) om den if. bibelen af gud ved Moses givne række af forskrifter ell. den del af det gamle testamente, som indeholder disse: de fem Mosebøger (ofte som modsætn. til det gamle testamentes følgende dele: Profeterne); ogs. spec. om de ti bud (jf. VSO.). dette er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt. 5Mos.4.44. Esra den Skriftlærde . . skulde bringe Bogen med Mose Lov frem (Chr.VI: fremføre Mose lov-bog) som Herren havde budet Israel. Neh.8.1. en Lovkyndig spurgte og fristede (Jesus) og sagde: Mester, hvilket er det store Bud i Loven? Matth.22.36. Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger (dvs.: opfyldelse af budene). Rom.3.28. Det var paa Toppen af Sinai, at Loven blev givet. Kierk.X.15. Sal.2III.177. jf. I. Ende 4.1 (samt ovf. bet. 1.4): Christus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som troer. Rom.10.4. guds lov, se Gud sp. 29652. loven og profeterne, se Profet. 2.2) til dels blot som spec. anvendelse af bet. 2.1, om den del af den kristelige lære, som fremhæver menneskenes pligter og foreholder straffene (mods. Evangelium, Naade olgn.). Den Præst prædiker altid Loven, d. e. holder gierne Straffeprædikener. VSO. *(den) der vaagner paa Afgrundens Rand, | Hører kun Loven | Tordne fra Oven: | Døe eller giør hvad du Synder ei kan. Grundtv.SS.I.239. *Et Bud af Loven (dvs.: det 7. bud) du paa Læben fører, | Men Evangeliet jeg ikke hører. Heib.Poet.X.197. 3) i flt., om de for en institution, en (især faglig) sammenslutnings, en forenings medlemmer gældende vedtægter. Videnskabernes Selskabs Love. VSO. UnivBl.I.IV. Baade store og smaa Foreninger virker med et uhyre Apparat, som . . søger at efterligne Statens Maskineri, som naar man f. Eks. kalder en Forenings Vedtægter dens Love. Tilsk.1928. II.217. 4) om gældende regel, norm, lære(sætning) olgn. 4.1) (jf. Aarsags-, Arveligheds-, Fald-, Natur-, Tyngdelov ofl.; fagl., især naturv., filos.) om en ad erfaringens, iagttagelsens, tænkningens vej konstateret fast regel, i overensstemmelse med hvilken naturens fænomener foregaar, udviklingens gang forløber; videnskabelig formel (for ensartede processer, parallelle udviklinger). Naturen følger visse Love i sine Forandringer. JSneed.VI.394. Tyngden retter sig overalt efter en og den samme Lov. Kraft. (KSelskSkr.III.248). *Der er en Lov for Alting her paa Jorden, | For Alt hvad er, hvad kommer eller var . . | Og Loven lyder i sin Simpelhed | . . Op og Ned. PalM. (1909).II.60. Menneske-Naturen følger de samme Love i det Store som i det Smaa. Grundtv.BrS.206. *Aarets Løb har sin Lov, | der blev lyst i vor Skov. Ottosen. S.34. forvandlingens, inertiens lov, se Forvandling, Inerti. jf.: *I Dandsen du mig møder; | Farvel! du flyer igjen. | Den Lov, som drog dig hen, | Dig nu tilbage støder. Heib.Poet.VII.161. (jf. Lydlov) m. h. t. sproglige forhold, sprogudvikling olgn. “den Vernerske lov”. VilhThoms.Afh. I.197. Det er . . en almindelig lov, at jo flere stavelser der føjes til et ord, des kortere bliver lydene i de allerede forhaandenværende stavelser. Sandfeld.S.265. Episke love i folkedigtningen. AOlr.(DSt. 1908.69). jf. bet. 1.3: en gruppe af ord, som i alle sprog mere eller mindre, om jeg så må sige, stå udenfor lov og ret. Vilh Thoms.Afh.II.417. 4.2) (især 
) gældende regel ell. forskrift (paabud, forbud) for menneskelig adfærd (virksomhed, optræden). Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. Ords.3.1. Wess.53. *Kjækhed er Søemænds Lov! Thaar.PB.25. det er . . stridende . . mod Gjæstfrihedens Love. Gylb.(1849).IX. 48. Love for Kricket og Fodbold. (bogtitel. 1888). jf. bet. 3.1: *Danmarks Ungdom, kend din Lov, | fra Naturen hentet, | som den staar i Sø og Skov | klart for Øjet prentet. Drachm.(SangB.129). gøre sig (noget) til en lov, † gøre sig en lov af (Gram.Breve.41), (nu sj.) lade noget gælde som ufravigelig regel (for sin optræden olgn.). (kongen) havde giort sig det til en Lov, aldrig at svige sit Ord. Mall.SgH.465. smst. 75. i udtr. som hans vilje, ønske olgn. er mig en lov ell. (nu sjældnere) (en) lov for mig (KomGrønneg.III.120. Blich. (1920).VI.176) ell. (l. br.) min lov (Oehl.A. 101), jeg lader hans vilje osv. være bestemmende for mig, tillægger den den største vægt. Moth.L198. PalM.IL.I.45. SMich.S.77. Fruens Ønske er mig den højeste Lov. AndNx.M.179. en uskreven lov, se uskreven. 5) (jur., foræld.) edsbevis ved mededsmænd; (edsbevis ved) partsed. DL.1– 14–8. Nørreg.Privatr.VI.11. Nyt jur.Arkiv. XIV.(1814).26f. (kongen) maa intet Brev give paa at fængsle nogen Mand, førend han er lovligen anklaget paa et Herreds- eller Landsting og ei har villet staae til Rette med Lov eller Bod. Ing.EM.I.200. PJJørg.R.15.2.1 + den ceremonialske lov, se ceremonialsk S.
) gældende regel ell. forskrift (paabud, forbud) for menneskelig adfærd (virksomhed, optræden). Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. Ords.3.1. Wess.53. *Kjækhed er Søemænds Lov! Thaar.PB.25. det er . . stridende . . mod Gjæstfrihedens Love. Gylb.(1849).IX. 48. Love for Kricket og Fodbold. (bogtitel. 1888). jf. bet. 3.1: *Danmarks Ungdom, kend din Lov, | fra Naturen hentet, | som den staar i Sø og Skov | klart for Øjet prentet. Drachm.(SangB.129). gøre sig (noget) til en lov, † gøre sig en lov af (Gram.Breve.41), (nu sj.) lade noget gælde som ufravigelig regel (for sin optræden olgn.). (kongen) havde giort sig det til en Lov, aldrig at svige sit Ord. Mall.SgH.465. smst. 75. i udtr. som hans vilje, ønske olgn. er mig en lov ell. (nu sjældnere) (en) lov for mig (KomGrønneg.III.120. Blich. (1920).VI.176) ell. (l. br.) min lov (Oehl.A. 101), jeg lader hans vilje osv. være bestemmende for mig, tillægger den den største vægt. Moth.L198. PalM.IL.I.45. SMich.S.77. Fruens Ønske er mig den højeste Lov. AndNx.M.179. en uskreven lov, se uskreven. 5) (jur., foræld.) edsbevis ved mededsmænd; (edsbevis ved) partsed. DL.1– 14–8. Nørreg.Privatr.VI.11. Nyt jur.Arkiv. XIV.(1814).26f. (kongen) maa intet Brev give paa at fængsle nogen Mand, førend han er lovligen anklaget paa et Herreds- eller Landsting og ei har villet staae til Rette med Lov eller Bod. Ing.EM.I.200. PJJørg.R.15.2.1 + den ceremonialske lov, se ceremonialsk S. 
