Hof- og Stadsretten var en domstol i København, der fungerede i perioden 1771-1919. Domstolen blev oprettet ved forordning af 15. juni 1771 på initiativ af Struensee og især hans medarbejder overpræsident i København Ulrik Adolf Holstein (1731-1789). Generalprokurør Henrik Stampe medvirkede ved forordningens praktiske gennemførelse.

Oprettelsen af Hof- og Stadsretten kom til at råde bod på de ofte uoverskuelige jurisdiktionsforhold i København, idet retten afløste bl.a. Københavns Byting (se byting), Københavns Rådstueret (se rådstueret), Politi- og Kommercekollegiet (se Kommercekollegiet), Borgretten, Hofretten og Konsistorium ved Københavns Universitet som domstol i ægteskabssager (se tamperret).

Oprettelsen af Hof- og Stadsretten er en af enevældens vigtigste reformer inden for retsplejen, især fordi domstolen blev indrettet efter nye principper med opdeling i undersøgende og dømmende afdelinger. I hver dømmende afdeling medvirkede fem dommere; de var på fast løn og måtte ikke beklæde administrative stillinger ved siden af dommerhvervet.

I 1805 afløstes de hidtidige fire landsting i Ringsted, Maribo, Odense og Viborg af to landsoverretter; den ene blev placeret i Viborg, den anden blev knyttet til Hof- og Stadsretten, hvis navn derefter blev Den Kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret i København. Domstolen blev nedlagt ved Retsplejelovens ikrafttræden i 1919, og dens funktioner videreført af Københavns Byret og Østre Landsret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (4)

skrev christian engel

Jeg kunne tænke mig en kildeangivelse til bemærkningen: "måtte ikke beklæde administrative stillinger ved siden af dommerhvervet." Jeg har bladret den oprindelige forordning fra 1771 og det tilhørende reglement igennem, og det eneste jeg kan finde er reglementets pag. 15 som forbyder "sportler og accidentier" det vil sige smågaver opnået i forbindelse med dommergerningen, som ikke måtte beholdes men skulle ned i en fælles kasse. Men ikke noget forbud om administrative stillinger.

svarede Marie Bilde

Kære Christian Engel
På redaktionen kan vi ikke hjælpe med en kildeangivelse. Teksten står som i Den Trykte Encyklopædi, hvor artiklen også var skrevet og signeret af Jens Ulf Jørgensen.
Venlig hilsen
Marie Bilde, udviklingsredaktør.

skrev christian engel

Kære Marie Bilde

Hvis den trykte Encyklopædi ikke har nogen kildeangivelser, kunne man jo godt tvivle lidt om dens akribi og faglighed.

Venlig hilsen
Christian Engel

svarede Marie Bilde

Kære Christian Engel
Der er ikke tradition for at angive kilder i leksikonartikler, der først og fremmest er formidlende. Troværdigheden kommer fra forfatteren, der er krediteret for teksten. I dette tilfælde altså Jens Ulf Jørgensen, der bl.a. har skrevet om dansk retshistorie.
Venlig hilsen
Marie Bilde, udviklingsredaktør.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig