De danske tal halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems
De danske tal halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems
Spørgsmål: Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?
Svar: Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.
De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte, som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:
Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange 20'.
Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange 20'.
Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.
Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.
AÅJ
