Ved årets begyndelse bestod den danske koloni kun af øerne St. Thomas og St. Jan. Begge øer var blevet opdyrket og havde taget form som slavesamfund. Slaverne udgjorde næsten 9/10 af beboerne på de to øer. De blanke bekymrede sig over denne befolkningsmæssige fordeling. For at afskrække slaverne fra at gøre oprør, blev i 1733 indført et reglement, kaldet Gardelins reglement. Reglementet beskrev, hvordan slaverne ville blive straffet, hvis de forbrød sig mod samfunds-ordenen. En forbrydelse som oprør straffedes med henrettelse. Mindre forbrydelser som maron og tyveri blev straffet med brændemærkning, afhugning af legemsdele eller pisk.

I 1690 havde der været oprør på Jamaica, som ikke lå lagt fra de danske øer. Alle blanke i området frygtede, at rygter om oprøret ville spredes og at lignende ville ske i deres egne kolonier. I 1733 skete det på St. Jan. Høsten havde i 1725 slået fejl og mange slaver var døde af sult. I 1733 ramtes øen igen af orkan og tørke. Slaverne blev urolige og nogen forsøgte at undslippe fra øen. I november angreb de samlet fortet og efter omfattende myrderier af de blanke overtog de øen. De beholdt magten i 5 måneder.

Frankrig hjalp danskerne med at nedkæmpe oprøret, som overtog øen igen. Allerede før oprøret havde danskerne underskrevet en aftale om at købe Skt. Croix af franskmændene. Måske var det derfor, franskmændene var villige til at hjælpe danskerne. Eller måske frygtede de, at ideer om oprør kunne spredes til deres egne øer. I 1733 blev arealet af de danske kolonier 215 km2 større ved købet af Skt. Croix, som blev hovedøen for sukkerproduktion og administrationen af de danske øer.