Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Historie



3. oktober 1968 bevilgede Københavns Borgerrepræsentation pengene til at opføre første etape af Hvidovre Hospital, som blev påbegyndt 5. november 1968. Grundstenen blev nedlagt af daværende borgmester Edel Saunte 7. august 1970.

De første patienter ankom til Hvidovre Hospital 4. marts 1974, og den officielle indvielse fandt sted 26. marts 1976 ved Dronning Margrethe II. Det markerede, at første etape var færdig.

Anden etape blev taget i brug 1978-79, og hermed havde hospitalet nået en størrelse på omkring 900 sengepladser.

I 1989-92 blev der etableret en stor og moderne psykiatrisk afdeling på Brøndbyøstervej 160, hvor der tidligere var plejehjem. Med de 120 sengepladser til psykiatriske patienter nåede hospitalet op på over 1000 sengepladser.

De senere år er der på Hvidovre Hospital ligesom på mange andre hospitaler blevet færre sengepladser. Det skyldes, at man i højere og højere grad kan behandle patienter, uden at de behøver at være indlagt. I samme periode er antallet af ambulante besøg på Hvidovre Hospital steget markant.

Hvidovre Hospital blev en del af Hovedstadens Sygehusfælleskab den 1. januar 1995.