Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Monterreykonsenssussen, som blev vedtaget af De Forenede Nationers (FN) internationale konference om finansiering af udvikling i Monterrey, Mexico, den 18.-22. marts 2002 (Monterrey Konferencen),

-   der henviser til de forpligtelser, som medlemsstaterne tilsluttede sig ved Det Europæiske Råd i Barcelona den 14. marts 2002 (Barcelona-forpligtelserne),

-   der henviser til Parlamentets beslutning af 25. april 2002 om finansiering af udviklingsbistand(1),

-   der henviser til Parlamentets beslutning af 7. februar 2002 om finansiering af udviklingsbistand(2),

-   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om EU's udviklingspolitik: den europæiske konsensus om udvikling(3), som blev undertegnet den 20. december 2005,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2008 med titlen "EU som global udviklingspartner - om en fremskyndet opfyldelse af millenniumudviklingsmålene" (KOM(2008)0177),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2007 med titlen "Indfri EU's løfter vedrørende udviklingsfinansiering" (KOM(2007)0164),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2006 med titlen "Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet – Udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006–2010" (KOM(2006)0085),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 med titlen "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene – Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning" (KOM(2005)0133),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2004 med titlen "Gennemførelse af Monterrey-konsensussen i praksis: Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2004)0150),

-   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. marts 2002 om den internationale konference om finansiering af udvikling (Monterrey, Mexico, 18.-22. marts 2002),

-   der henviser til millenniumudviklingsmålene, som blev vedtaget på FN's millenniumtopmøde i New York den 6.-8. september 2000 og bekræftet ved efterfølgende FN-konferencer, navnlig på Monterreykonferencen,

-   der henviser til Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, hvor medlemsstaterne forpligtede sig til at opfylde FN's mål for statslig udviklingsbistand (ODA) på 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2006 med titlen "Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand" (KOM(2006)0087),

-   der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om opfølgningen på Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivisering(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0310/2008),

A.   der henviser til, at FN for anden gang i historien afholder en international konference om finansiering af udvikling, som vil blive afholdt i Doha fra 29. november til 2. december 2008, med det formål at samle stats- og regeringscheferne og ikke kun udviklingsministre, men også finansministre såvel som repræsentanter for internationale finansielle organisationer, det private bank- og erhvervsliv og civilsamfundet med henblik på at evaluere fremskridtet siden Monterrey Konferencen,

B.   der henviser til, at der er behov for stærkt øget finansiering, hvis millenniumudviklingsmålene skal nås,

C.   der henviser til, at finansiering af udvikling bør betragtes som den mest omkostningseffektive reaktion på de globale udviklingsbehov og global usikkerhed,

D.   der henviser til, at behovet for tilstrækkelige, forudsigelige og bæredygtige finansielle midler er større end nogensinde før, især hvad angår udviklingslandenes særlige sårbarhed over for de udfordringer, der er opstået i forbindelse med klimaændringerne og følgerne heraf, herunder naturkatastrofer,

E.   der henviser til, at EU er verdens største bistandsdonor, en vigtig deltager i de internationale finansielle institutioner og udviklingslandenes vigtigste handelspartner,

F.   der henviser til, at EU har forpligtet sig til at overholde en ufravigelig tidsramme for at opfylde målsætningen om 0,56 % af BNI inden 2010 og målsætningen om 0,7 % af BNI inden 2015,

G.   der henviser til, at hvis den nuværende udvikling i medlemsstaternes statslige udviklingsbistand fortsætter, vil visse medlemsstater ikke kunne opfylde de målsætninger, som de er forpligtet til, om 0,51 % for EU-15, (dvs. medlemsstater, som var en del af EU inden udvidelsen i 2004) og om 0,17 % for EU-12 (dvs. medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007) af BNI,

H.   der henviser til, at den programmerbare bistand til Afrika fortsat stiger på trods af den generelle nedgang i den statslige udviklingsbistand i 2007,

I.   der henviser til, at der i de seneste år er opstået væsentlige nye udviklingsmæssige udfordringer, herunder klimaændringer, strukturelle ændringer på råvaremarkederne og navnlig på fødevare- og oliemarkedet og en afgørende ny udvikling i syd-syd-samarbejdet, som omfatter kinesisk støtte til infrastrukturer i Afrika og långivning fra Den Brasilianske Udviklingsbank (BNDES) til lande i Latinamerika,

J.   der henviser til, at finansielle tjenesteydelser ikke er tilstrækkeligt udviklede i mange udviklingslande, hvilket skyldes mange faktorer, bl.a. restriktioner i udbuddet af tjenesteydelser og manglende retssikkerhed og ejendomsrettigheder,

1.   bekræfter på ny sin tilslutning til udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og opfyldelse af millenniumudviklingsmålene som de eneste metoder til sikring af social retfærdighed og forbedret livskvalitet for de henved en milliard mennesker i verden, som lever i yderste fattigdom, hvilket defineres som en indkomst på mindre end en USD om dagen;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at foretage en tydelig sondring mellem udgifter til udvikling og udgifter til udenrigspolitiske interesser og understreger i den forbindelse, at den statslige udviklingsbistand bør overholde de bistandskriterier, der er fastlagt af Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og OECD/DAC's anbefalinger om afkobling af den statslige udviklingsbistand;

3.   understreger EU's absolutte behov for at sigte efter det højeste koordineringsniveau med henblik på at opnå sammenhæng med Fællesskabets politik på andre områder (miljø, migration, menneskerettigheder, landbrug osv.) og undgå dobbeltarbejde og aktiviteter, der ikke hænger sammen;

4.   minder om, at de øjeblikkelige og nødvendige handlinger, EU er nødt til at foretage for at håndtere de dramatiske konsekvenser af fødevareprisernes himmelflugt i udviklingslandene, ikke bør forstås og gennemføres som en del af den økonomiske indsats i overensstemmelse med Monterreykonsensussen; ser derfor frem til et konkret forslag fra Kommissionen vedrørende brugen af katastrofemidler;

5.   understreger, at den overdrevne og uforholdsmæssige administrative byrde i nogle partnerlande forringer effekten af udviklingsbistanden; frygter risikoen for, at denne byrde sætter opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene over styr;

6.   bemærker, at det fortsat er nødvendigt for EU at finde den rette balance mellem to modstridende strategier for udviklingsbistand: på den ene side at stole på, at partnerlandene tildeler tilstrækkelige midler, og at hjælpe deres myndigheder med at udvikle de korrekte værktøjer til anvendelsen af disse midler, på den anden side at øremærke den økonomiske bistand med henblik på at undgå misbrug og ineffektiv fordeling af hjælpen;

Omfanget af statslig udviklingsbistand

7.   påpeger, at EU med næsten 60 % af den samlede statslige udviklingsbistand er verdens største donor af udviklingsbistand; bifalder, at EU's andel er steget gennem årene, men anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at fremskaffe tydelige og gennemsigtige data om den del af EU-budgettet, der er afsat til EU's udviklingsbistand med henblik på at foretage en vurdering af alle de europæiske donorers opfølgning på Monterreykonsensussen; udtrykker samtidig sin beklagelse over, at niveauet for EU's økonomiske bidrag til udviklingslande ikke er tilstrækkeligt synligt, og anmoder Kommissionen om at udvikle passende og målrettede kommunikations- og informationsværktøjer med henblik på at øge synligheden af EU's udviklingsbistand;

8.   glæder sig over, at EU nåede den bindende målsætning for statslig udviklingsbistand – et EU-gennemsnit på 0,39 % af BNI i 2006, men bemærker den foruroligende nedgang i EU-bistanden i 2007 fra 47,7 milliarder EUR i 2006 (0,41 % af den samlede BNI i EU) til 46,1 milliarder EUR i 2007 (0,38 % af den samlede BNI i EU) og opfordrer medlemsstaterne til at øge omfanget af den statslige udviklingsbistand med henblik på at opfylde den lovede målsætning om 0,56 % af BNI i 2010;

9.   insisterer på at, medlemsstaternes annoncerede statslige udviklingsbistand ikke endnu en gang må nedsættes; påpeger, at EU vil afsætte 75 milliarder EUR mindre end lovet for perioden 2005-2010, hvis den nuværende udvikling fortsætter;

10.   udtrykker alvorlig bekymring over, at de fleste medlemsstater (18 ud af 27, navnlig Letland, Italien, Portugal, Grækenland og Den Tjekkiske Republik) ikke var i stand til at øge den statslige udviklingsbistand fra 2006 til 2007, og at der endog skete en drastisk nedgang på over 10 % i visse lande, heriblandt Belgien, Frankrig og Det Forenede Kongerige; opfordrer medlemslandene til at opfylde de målsætninger for statslig udviklingsbistand, som de har givet tilsagn om; bemærker med tilfredshed, at nogle medlemsstater (Danmark, Irland, Luxembourg, Spanien, Sverige og Nederlandene) helt sikkert vil opfylde sine 2010-målsætninger for statslig udviklingsbistand og er overbevist om, at disse medlemsstater vil fastholde de høje niveauer for statslig udviklingsbistand;

11.   bifalder Kommissionens faste beslutning om at koncentrere indsatsen om såvel kvantiteten som kvaliteten af medlemsstaternes udviklingsbistand; støtter kraftigt advarslen mod de potentielt yderst negative konsekvenser, hvis medlemsstaterne undlader at opfylde deres økonomiske forpligtelser; anmoder Kommissionen om at bruge sin ekspertise og autoritet til at overtale andre offentlige og private donorer til at indfri deres økonomiske løfter;

12.   er yderst bekymret over, at flere medlemsstater udsætter forhøjelsen af den statslige udviklingsbistand, hvilket har medført et nettotab for udviklingslandene på mere end 17 milliarder EUR;

13.   glæder sig over, at flere af medlemsstaterne har valgt at udarbejde bindende flerårige tidsplaner for forhøjelsen af den statslige udviklingsstøtte for at opfylde FN's målsætning om 0,7 % inden 2015; anmoder medlemsstater, der endnu ikke har fremlagt flerårige tidsplaner, om at gøre det så hurtigt som muligt; understreger, at medlemsstaterne bør vedtage disse tidsplaner inden den ovennævnte opfølgning af den internationale konference om finansiering af udvikling, som skal afholdes i Doha og at de bør opfylde deres forpligtelser;

14.   bemærker, at nedgangen i det annoncerede bistandsniveau i 2007 i nogle tilfælde skyldes den kunstige oppustning af tallene i 2006 pga. gældslempelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge niveauet for statslig udviklingsbistand på en bæredygtig måde ved at fokusere på tal, der ikke omfatter gældslempelser;

15.   mener, at diskrepansen mellem de hyppige løfter om øget finansiel bistand og de væsentligt lavere beløb, som faktisk udbetales, er fuldstændig uacceptabel, og er bekymret over, at visse medlemsstater udviser bistandstræthed;

16.   understreger, at det er afgørende, at beslutninger om, hvor stor den statslige udviklingsbistand skal være, og hvad den skal bruges til, træffes i samråd med partnerregeringer, nationale parlamenter og civilsamfundsorganisationer;

De finansielle strømmes hastighed, fleksibilitet, forudsigelighed og bæredygtighed

17.   understreger, at bistand skal foreligge rettidigt og udtrykker utilfredshed med, at denne proces ofte forsinkes ubegrundet;

18.   understreger vigtigheden af at afbalancere behovet for fleksibilitet i forbindelse med betaling af midler, hvilket muliggør reaktioner på skiftende omstændigheder, som f.eks. stigende fødevarepriser, og behovet for forudsigelig finansiering, der gør det muligt for partnerlandene at planlægge en bæredygtig udvikling samt tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer;

19.   opfordrer kraftigt til, at principperne for ansvarlig långivning og finansiering overholdes nøje for at gøre långivningen og finansieringen mere bæredygtig, hvad angår økonomisk og miljømæssig udvikling i overensstemmelse med Ækvatorprincipperne; opfordrer Kommissionen til at deltage i udarbejdelsen af sådanne principper og i internationale fora slå til lyd for bindende foranstaltninger, der kan garantere, at princippernes omsættes i praksis på en sådan måde, at de kommer til at omfatte nye udviklingsaktører fra private og offentlige sektorer;

Gæld og kapitalflugt

20.   tilslutter sig fuldt ud udviklingslandenes bestræbelser på at fastholde en langsigtet gældsbæredygtighed og på at gennemføre gældsinitiativet for højtforgældede lande (HIPC), som er af afgørende betydning for at opfylde millenniumudviklingsmålene; finder det dog beklageligt, at planerne om gældslempelse ikke omfatter en lang række lande, der er så forgældede, at de har vanskeligt ved at opfylde millenniumudviklingsmålene; understreger behovet for en international debat om udvidelsen af de internationale foranstaltninger til en række forgældede lande, der for øjeblikket er udelukket fra HIPC;

21.   opfordrer Kommissionen til at sætte fokus på "odiøs" og ulovlig gæld, dvs. gæld, der er opstået ved uansvarlig, egennyttig, hensynsløs og urimelig långivning, og på principperne for ansvarlig finansiering under de bilaterale og multilaterale forhandlinger om gældslettelse; glæder sig over Kommissionens opfordring til indførelse af foranstaltninger, der skal begrænse kommercielle kreditorers og vulturefunds' ret til tilbagebetaling i forbindelse med retssager;

22.   opfordrer alle medlemsstater til at overholde rammen for gældsbæredygtighed og til at sørge for, at den videreudvikles og tager hensyn til det enkelte lands interne gæld og finansielle krav; opfordrer alle medlemsstater til at anerkende, at långiverne ikke kun er forpligtet til at overholde bæredygtighedsrammen, men også skal:

23.   tilskynder EU til at støtte internationale bestræbelser på at fastlægge internationale insolvensprocedurer i en eller anden form eller en retfærdig og gennemsigtig voldgiftsprocedure, så det bliver muligt at håndtere enhver fremtidig gældskrise effektivt og hensigtsmæssigt;

24.   beklager, at Kommissionen ikke lægger større vægt på, at udviklingen finansieres med interne ressourcer, som kan medføre øget selvstændighed for udviklingslandene; opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og til at arbejde for, at det styrkes; opfordrer Kommissionen til at anmode IASB (International Accounting Standards Board) om, at der i tilknytning til disse internationale regnskabsstandarder også stilles krav om, at landene underretter hinanden om multinationale selskabers aktiviteter i alle sektorer;

25.   beklager, at Kommissionens meddelelsespakke om bistandseffektivitet(KOM(2008)0177) ikke nævner kapitalflugt som en risikofaktor for udviklingslandenes økonomier; påpeger, at kapitalflugt gør alvorlig skade på udviklingen af bæredygtige økonomiske systemer i udviklingslandene, og gør opmærksom på, at skatteunddragelse hvert år koster udviklingslandene mere, end de modtager i form af statslig udviklingsbistand; opfordrer Kommissionen til at inddrage foranstaltninger til forebyggelse af kapitalflugt i sine politikker i overensstemmelse med Monterreykonsensussen, herunder en redelig analyse af årsagerne til kapitalflugt med henblik på at udrydde skattely, som også findes i EU eller opererer i tæt forbindelse med medlemsstaterne;

26.   bemærker navnlig, at den ulovlige del af denne kapitalflugt ifølge Verdensbanken beløber sig til mellem 1.000 og 1.600 milliarder USD hvert år, hvoraf halvdelen stammer fra udviklingslandene; støtter de internationale bestræbelser på at fastfryse og generhverve stjålne aktiver og anmoder medlemsstaterne om at ratificere FN's konvention mod korruption, hvis de endnu ikke har gjort det; beklager det faktum, at der ikke er udfoldet tilsvarende bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den globale udbredelse af princippet om automatisk udveksling af skatteoplysninger, anmode om, at det adfærdskodeks for skatteunddragelse, som Det Økonomiske og Sociale Råd under De Forenede Nationer (FN ECOSOC) er i færd med at udarbejde, knyttes som bilag til Dohaerklæringen, og støtte, at FN's FN's ekspertudvalg om internationalt skattesamarbejde omdannes til et egentligt mellemstatsligt organ, der tildeles yderligere ressourcer for sammen med OECD at kunne varetage den internationale bekæmpelse af skatteunddragelse;

Innovative finansieringsmekanismer

27.   glæder sig over medlemsstaternes forslag til innovative finansieringsmekanismer og opfordrer Kommissionen til at undersøge dem i henhold til følgende kriterier: om de er nemme at gennemføre, holdbarheden, additionalitet, transaktionsomkostninger og effektivitet; efterlyser finansielle mekanismer og instrumenter, som giver nye muligheder for finansiering, og som ikke sætter de finansielle strømme på spil;

28.   opfordrer til, at der oprettes finansielle mekanismer og instrumenter, der omfatter foranstaltninger til brug af private midler, som det fremgår af Monterreykonsensussen, og til indførelse af kreditgarantier;

29.   opfordrer Kommissionen til at afsætte langt flere midler til foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene, navnlig som led i Den Globale Klimaalliance; understreger det akutte behov for finansiering ud over den nuværende statslige udviklingsbistand, eftersom den statslig udviklingsbistand alene er utilstrækkelig til finansieringen af foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene; understreger, at der straks skal udvikles innovative finansieringsmekanismer til dette formål, som f.eks. afgifter på luftfart og oliehandel samt øremærkning af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelsordning;

30.   glæder sig over Kommissionens forslag om, at der oprettes en global klimafinansieringsmekanisme baseret på princippet om forhåndstildeling af støtte til finansiering af afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indgå væsentlige finansielle forpligtelser, for at forslaget kan gennemføres så hurtigt som muligt;

31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øremærke mindst 25 % af de fremtidige auktionsindtægter i forbindelse med EU's emissionshandelsordning til finansiering af foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene;

32.   opfordrer Kommissionen til at udvikle muligheder for mindre erhvervsdrivende og landmænd at få adgang til finansiering med henblik på at øge fødevareproduktionen og tilvejebringe en bæredygtig løsning på fødevarekrisen;

33.   opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at undersøge mulighederne for straks at oprette en garantifond til støtte for mikrokreditordninger og risikostyringsinstrumenter, som er indrettet efter behovene hos de lokale fødevareproducenter i de fattigste udviklingslande;

34.   bifalder FN's forslag om, at der oprettes en multidonorfond for ligestilling, der skal forvaltes af De Forenede Nationers Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM), med henblik på at fremme og finansiere ligestillingspolitikker i udviklingslandene; tilskynder Rådet og Kommissionen til at undersøge og tilslutte sig dette internationale initiativ;

35.   tilskynder til, at bestræbelserne på at stimulere udviklingen af finansielle tjenesteydelser fordobles, eftersom banksektoren har potentialet til at frigøre lokale udviklingsmidler, og en stabil sektor for finansielle tjenesteydelser er det bedste middel til bekæmpelse af kapitalflugt;

36.   opfordrer alle aktører til at erkende, at naturressourcerne udgør et enormt indtægtspotentiale; finder det i denne forbindelse vigtigt, at der er gennemsigtighed inden for ressourceindustrierne; mener, at EITI og Kimberleyprocessen går i den rigtige retning, men at der bør gøres meget mere for at tilskynde til gennemsigtig forvaltning af ressourceindustrierne og deres indtægter;

Reform af de internationale systemer

37.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at medtage Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget ved midtvejsrevisionen i 2008/2009 for at øge den demokratiske legitimitet for en betydningsfuld del af EU's udviklingspolitik og budget;

38.   bemærker, at det første skridt til at sikre udviklingslandene en bedre repræsentation i Den Internationale Valutafond (IMF) blev taget i april 2008; beklager, at stemmerettighederne i IMF stadig tildeles på grundlag af velstand; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå ind for, at der træffes beslutning med dobbelt flertal (aktionærer/stater) i IMF, som er den institution, der skal sikre den internationale finansielle stabilitet;

39.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte den ovennævnte internationale konference om finansiering af udvikling, som skal afholdes i Doha, som en mulighed for at præsentere en fælles EU-holdning til udvikling med det formål at opfylde millenniumudviklingsmålene gennem en bæredygtig strategi;

40.   opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte en hurtig og ambitiøs reform af Verdensbanken, så de parter, der er mest direkte berørt af dens programmer, repræsenteres bedre;

o
o   o

41.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær og lederne af Verdenshandelsorganisationen, IMF, Verdensbankgruppen og FN ECOSOC.

(1) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 164. (2) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 315. (3) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0237.