Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde(1),

-   der henviser til Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer(2),

-   der henviser til Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(6),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter(7),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med hensyn til investeringsinstitutters investeringer(8),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne(9),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)(10),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger(11),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber(12),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(13),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud(14),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(15),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(16) (gennemsigtighedsdirektivet),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser(17),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(18),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut(19),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag(20),

-   der henviser til Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv(21) (gennemførelsesdirektivet til MiFID),

-   der henviser til Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner(22),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber(23),

-   der henviser til sin holdning af 25. september 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om investeringsservice og regulerede markeder(24),

-   der henviser til undersøgelsen om hedgefonde: Gennemsigtighed og interessekonflikter, som er udarbejdet af Økonomi- og Valutaudvalget(25),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0296/2008),

A.   der henviser til, at alternative investeringsinstrumenter såsom hedgefonde og private equity giver kapitalforvaltere nye muligheder for diversificering, øger markedets likviditet, tilbyder investorerne udsigt til større afkast, bidrager til prisfastsættelsesprocessen, risikospredning og finansiel integration og forbedrer markedets effektivitet,

B.   der henviser til, at hedgefonde og private equity er forskelligartede investeringsinstrumenter, som er forskellige med hensyn til investeringens art og investeringsstrategien;

C.   der henviser til, at EU-baserede hedgefonde og private equity har brug for lovgivningsmæssige rammer, som tager hensyn til deres innovative strategier for at sikre, at de fortsat er konkurrencedygtige på internationalt plan, og samtidig afbøder virkningerne af en eventuel dårlig markedsdynamik; der henviser til, at der er risiko for, at produktspecifik lovgivning kunne være for ufleksibel og kvæle innovationen,

D.   der henviser til, at hedgefonde og private equity, der har deres administrationsselskab placeret i EU, skal overholde nuværende og fremtidig fællesskabslovgivning; der henviser til, at enheder med hjemsted uden for EU også skal overholde denne lovgivning inden for rammerne af visse aktiviteter,

E.   der henviser til, at hedgefonde med hjemsted EU, hedgefondforvaltere og private equity er underkastet gældende lovgivning, navnlig vedrørende markedsmisbrug, og at de er reguleret af lovgivning indirekte via modparter, og når der sælges investeringer i tilknytning til regulerede produkter;

F.   der henviser til, at hedgefonde og private equity i nogle medlemsstater er underlagt nationale reguleringsordninger og forskelligartet gennemførelse af eksisterende EU-direktiver, og at forskellige nationale ordninger indebærer en risiko for fragmentering af regelsættene i det indre marked, hvilket kunne hæmme udviklingen af sådanne aktiviteter på tværs af grænserne i Europa,

G.   der henviser til, at direktiver synes at være de mest velegnede instrumenter til behandling af eventuelle spørgsmål i tilknytning til hedgefonde og private equity; der henviser til, at en analyse og vurdering af virkningerne på hedgefonde og private equity af lovgivning, der allerede er trådt i kraft i medlemsstaterne og i EU, bør gå forud for ethvert direktiv om gennemsigtighed; der henviser til, at en sådan lovgivning bør være udgangspunktet for en harmonisering, og henviser til, at eksisterende forordninger muligvis bør tilpasses, men bør undgå ændringer, som ville medføre uberettigede forskelle,

H.   der henviser til, at det erkendes, at et af de vigtigste spørgsmål er behovet for og analyse af gennemsigtighed og de tilfælde, hvor det kan forbedres; der henviser til, at der er flere aspekter ved gennemsigtighed, som f.eks. gennemsigtighed for hedgefonde og – i givet fald – private equity i forhold til såvel de selskaber, i hvilke de køber eller ejer aktier, som til mæglere, institutionelle investorer som pensionsfonde eller banker, detailinvestorer, forretningspartnere, regulerende myndigheder og andre myndigheder; der henviser til, at et af de største problemer i forbindelse med gennemsigtighed findes i forholdet mellem hedgefonde og – i givet fald – private equity på den ene side og de selskaber, i hvilke de erhverver eller ejer aktier, på den anden side,

I.   der henviser til erfaringerne fra USA, hvor konkurrenter har brugt lovgivningen om aktindsigt til at få detaljerede oplysninger om fondsinvesteringer på et niveau, der var beregnet for investorerne, hvilket har skadet såvel investorerne som fonden;

J.   der henviser til, at en inkonsekvent gennemførelse af gennemsigtighedsdirektivet har ført til forskellige niveauer af gennemsigtighed i EU og store omkostninger for investorerne,

K.   der henviser til, at gennemsigtighed er en afgørende betingelse for investorers tillid til og forståelse af komplekse finansielle produkter og derfor bidrager til de finansielle markeders optimale funktion og stabilitet; der henviser til, at gennemsigtighed er en hjælp til rettidig omhu, ikke en erstatning for den,

L.   der henviser til, at den aktuelle subprime-krise ikke primært kan tilskrives en enkelt sektor – i betragtning af, at det vil tage tid fuldt ud at forstå de samlede årsager til og følger af denne krise, og der henviser til de mange grunde til den, herunder:

M.   der henviser til, at fællesskabsretten indeholder mekanismer såsom komitologiproceduren eller Lamfalussymetoden, som gør det muligt ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger at reagere fleksibelt på de skiftende forretningsmæssige betingelser; der henviser til, at dette system vil blive bedre med de delegerede retsakter under Lissabontraktaten,

N.   der henviser til, at mange forskellige hedgefonde og private equity-initiativer og organisationer, såsom Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), Den Internationale Valutafond (IMF), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt organer inden for sektoren, herunder organer med tilknytning til hedgefonde og private equity, har opstillet principper og kodekser for bedste praksis, der kan supplere og anvendes som model for EU-lovgivningen; der henviser til, at selskaber og erhvervssammenslutninger ud over at overholde EU-retten bør tilskyndes til at tilslutte sig disse kodekser i henhold til princippet om at "efterkomme eller redegøre", og nærmere oplysninger om, hvorvidt der efterkommes eller redegøres, bør være offentligt tilgængelige og korrekt vurderet,

O.   der henviser til, at nogle over-the-counter-produkter (OTC-produkter) i højere grad bør handles gennem mere åbne eller gennemsigtige handelssystemer for at fremme en markedsbaseret værdiansættelse i størst muligt omfang og for at give et fingerpeg om potentielle ændringer i ejerforholdene; der henviser til, at et mere generelt OTC-clearingsystem er attraktivt, for så vidt angår tilsynsmyndighedernes mulighed for at få overblik og vurdere risici, men at det for at sikre ensartede spilleregler i global sammenhæng vil være nødvendigt at indføre enhver form for nyt system på internationalt plan,

P.   der henviser til, at overvågning og rapportering i hele branchen spiller en vigtig rolle for at imødegå offentlighedens bekymringer og for at forstå den økonomiske indvirkning af private equity, og at private og offentlige selskaber allerede i dag er underlagt et krav om at høre deres ansatte i spørgsmål, som berører deres interesser; der henviser til, at der ikke bør skabes ubalance mellem de forretningsoplysninger, som kræves af private aktieinvesteringsselskaber, og de oplysninger, der kræves af andre private selskaber;

Q.   der henviser til, at produktrelateret lovgivning tilsyneladende ikke er den rette form for lovgivning at anvende inden for denne innovative sektor,

R.   der henviser til, at et "one-stop-shop"-websted for adfærdskodekser ville være nyttigt og burde etableres for Den Europæiske Union og fremmes på internationalt plan; der henviser til, at dette websted bør indeholde et register over de aktører på markedet, der overholder disse adfærdskodekser, samt deres offentliggørelser og forklaringer på manglende overholdelse; der henviser til, at årsager til manglende overholdelse også kan være et værktøj i læreprocessen,

S.   der henviser til, at opmærksomhed henledes på behovet for at overvinde hindringer for grænseoverskridende distribution af alternative investeringer ved at etablere en europæisk privat investeringsordning for institutionelle investorer,

T.   der henviser til, at det i forbindelse med private equity bør kræves, at omkostningerne ved alle yderligere rapporteringskrav, navnlig når rapportering skal ske ofte, er velbegrundede og proportionelle i forhold til de fordele, der opnås herved; der henviser til, at der i enhver henseende er behov for at skabe bedre sammenhæng mellem aflønningspakker og langsigtede resultater,

U.   der henviser til, at der ikke er noget forslag under udarbejdelse på dette område,

1.   anmoder Kommissionen om, på grundlag af EF-traktatens artikel 44, artikel 47, stk. 2, eller artikel 95, afhængigt af emnet, at forelægge Parlamentet et eller flere forslag til retsakter om hedgefondes og private equitys gennemsigtighed; kræver, at dette eller disse forslag udarbejdes under hensyntagen til interinstitutionelle drøftelser og i overensstemmelse med nedenstående detaljerede henstillinger;

2.   bekræfter, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.   finder, at de forslag, der anmodes om, er uden finansielle virkninger;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1. (2) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. (3) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. (4) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. (5) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. (6) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28. (7) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 20. (8) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35. (9) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16. (10) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16. (11) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38. (12) EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16. (13) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. (14) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12. (15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (16) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38. (17) EFT L 79 af 24.3.2005, s. 9. (18) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15. (19) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. (20) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201. (21) EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26. (22) EUT L 79 af 20.3.2007, s. 11. (23) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17. (24) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 329. (25) IP/A/ECON/IC/2007-24.

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at foreslå et eller flere direktiver, der garanterer en fælles standard for gennemsigtighed og takler de nedenfor anførte spørgsmål om hedgefonde og private equity på en sådan måde, at direktiverne efter behov giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at omsætte EU-bestemmelserne til deres eksisterende selskabsretlige forhold; samtidig anmoder det Kommissionen om at tilskynde til forbedringer i gennemsigtigheden ved at støtte og overvåge udviklingen af den selvregulering, der allerede er indført af forvaltere af hedgefonde og private equity samt deres modparter, og at tilskynde medlemsstaterne til at støtte disse bestræbelser gennem dialog og udveksling af bedste praksis.

Europa-Parlamentet noterer sig, at der ikke findes nogen ensartet måde at offentliggøre oplysninger om statslige investeringsfonde på, og glæder sig over, at Den Internationale Valutafond har taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en international adfærdskodeks for statslige investeringsfonde, og mener, at en sådan adfærdskodeks vil bidrage en del til at afmystificere de statslige investeringsfondes aktiviteter; det opfordrer Kommissionen til at deltage i den proces.

Hedgefonde og private equity

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at forelægge relevante forslag til retsakter ved at gennemgå eksisterende EU-lovgivning vedrørende de forskellige typer af investorer og modparter sammen med en konsekvensanalyse og med inddragelse af de berørte sektorer, til at undersøge muligheden for at differentiere mellem hedgefonde, private equity og andre investorer, og at tilpasse eller udarbejde regler om, at relevante og væsentlige oplysninger skal offentliggøres tydeligt og rettidigt for at fremme en beslutningstagning af høj kvalitet og en gennemsigtig kommunikation mellem investorer og selskabets ledelse samt mellem investorer og andre modparter; i de tilfælde, hvor forslag allerede eksisterer, bør de gennemføres i overensstemmelse hermed; det opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at øge synligheden og forståelsen af risikoen, som adskiller sig fra kreditværdighed; man bør være opmærksom på spørgsmålet om, hvorvidt eksisterende og fremtidige direktiver og gennemsigtighedsforanstaltninger ikke er undergravet af overdrevne ansvarsfraskrivelser i kontrakterne.

Den nye lovgivning bør kræve, at aktionæren meddeler udstederen, hvor stor en andel stemmerettigheder i udstederen denne besidder som følge af en erhvervelse eller afhændelse af aktier, hvis denne andel når op på, overstiger eller falder under specifikke tærskler, begyndende med 3 % i stedet for 5 %, som nævnt i direktiv 2004/109/EF; den bør også forpligte hedgefonde og private equity, for så vidt disse kategorier af investorer kan skelnes fra andre, til – både over for de selskaber, i hvilke de køber eller ejer aktier, og over for detailinvestorer og institutionelle investorer, mæglere og tilsynsførende – at orientere om og gøre rede for deres investeringspolitik og de dertil knyttede risici.

Disse forslag bør være baseret på en gennemgang af den eksisterende fællesskabslovgivning, som har til formål at kontrollere, i hvilket omfang de eksisterende gennemsigtighedsbestemmelser kan finde anvendelse på hedgefondes og private equitys specifikke situation.

Specifikt om hedgefonde

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at indføre bestemmelser, der øger gennemsigtigheden af stemmeafgivningsreglerne i forbindelse med hedgefonde, således forstået at fællesskabsreglernes adressater skal forvalte disse fonde; reglerne kunne desuden omfatte en EU-ordning for identifikation af aktionærer; hvis der allerede eksisterer forslag, bør de gennemføres i overensstemmelse hermed.

Specifikt om private equity

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at foreslå bestemmelser, der forbyder investorer at "udplyndre" selskaber (såkaldte selskabstømninger) og dermed misbruge deres finansielle indflydelse på en sådan måde, at det udelukkende er til skade for det erhvervede selskab på lang sigt uden at have positive virkninger for selskabets fremtid og arbejdstagernes, kreditorernes og forretningspartnernes interesse; endvidere bør Kommissionen undersøge mulighederne for fælles regler for at sikre, at kapitalen bevares i selskaberne; parallelt hermed opfordrer Europa-Parlamentet også Kommissionen til at undersøge, hvorvidt medlemsstaterne har iværksat foranstaltninger til at modvirke selskabstømning.

Med henblik på de ovennævnte lovgivningsmæssige forslag bør Kommissionen undersøge mulighederne for at takle de problemer, der opstår, når banker låner enorme beløb til erhververe, herunder private equity, og derpå fralægger sig ethvert ansvar, såvel hvad angår anvendelsen af de lånte penge som oprindelsen af de penge, der bruges til at betale lånet tilbage, i betragtning af, at disse punkter i sidste ende forbliver debitorens ansvar, og at kapitalkravene for sammenlignelige risici skal være den samme i hele det finansielle system.

Europa-Parlamentet anmoder også Kommissionen om at undersøge, om direktivet om overførsel af virksomheder(1) skal tilpasses til den specifikke situation for lånefinansierede overtagelser (leveraged buy-outs).

(1) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).