Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (KOM(2007)0653 - C6-0395/2007 - 2007/0233(COD))

P6_TA(2008)0414 A6-0267/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0653),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0395/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A6-0267/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(1),

efter proceduren i traktatens artikel 251(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Statistiske oplysninger om medlemsstaternes handel med tredjelande er af afgørende betydning for Fællesskabets økonomiske politik og handelspolitik og til analyser af markedsudviklingen for de enkelte varer. Gennemsigtigheden af det statistiske system bør forbedres, så det bedre kan reagere på ændringer i det administrative miljø og på nye brugerbehov. Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 af 22. maj 1995 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande(3) bør derfor afløses af en ny forordning, som er i overensstemmelse med de krav, der fremgår af traktatens artikel 285, stk. 2.

(2)  Udenrigshandelsstatistikken er baseret på data fra toldangivelserne, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks(4), i det følgende benævnt "toldkodeksen". Fremskridtene i den europæiske integrationsproces og de deraf følgende ændringer i toldbehandlingen, herunder enhedsbevillinger til anvendelse af forenklet angivelse eller hjemstedsordningen, samt centraliseret toldbehandling, som er resultatet af den igangværende modernisering af toldkodeksen, gør det nødvendigt at ændre den måde, hvorpå udenrigshandelsstatistikkerne udarbejdes, at nydefinere begrebet indførsels- eller udførselsmedlemsstat og mere præcist at fastlægge datakilden for udarbejdelse af fællesskabsstatistikker.

(3)  For at kunne registrere den fysiske varehandelsstrøm mellem medlemsstaterne og tredjelande og for at sikre, at der findes data om indførsel og udførsel i den pågældende medlemsstat, må der findes en ordning mellem toldmyndighederne og statistikmyndighederne, og denne skal fastlægges nærmere. Dette indbefatter bestemmelser om dataudvekslingen mellem medlemsstaternes myndigheder.

(4)  For at kunne henregne Fællesskabets udførsel og indførsel til en given medlemsstat er det nødvendigt at indsamle data om den endelige bestemmelsesmedlemsstat, når der er tale om indførsel, og den egentlige udførselsmedlemsstat, når der er tale om udførsel. På lidt længere sigt bør disse medlemsstater i udenrigshandelsstatistikken registreres som indførsels- og udførselsmedlemsstat.

(5)  Ved anvendelsen af denne forordning bør varer i forbindelse med udenrigshandel klassificeres efter den kombinerede nomenklatur som fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif(5), i det følgende benævnt "den kombinerede nomenklatur".

(6)  For at imødekomme Den Europæiske Centralbanks og Kommissionens behov for oplysninger om, hvor stor en andel af den internationale varehandel der finder sted i euro, bør faktureringsvalutaen ved udførsel og indførsel indberettes på aggregeret niveau.

(7)  Til brug i forbindelse med handelsforhandlinger og forvaltning af det indre marked bør Kommissionen have detaljerede oplysninger om toldbehandlingen af varer, der indføres i Fællesskabet, herunder oplysninger om kvoter.

(8)  Udenrigshandelsstatistikkerne leverer data til udarbejdelsen af betalingsbalancen og nationalregnskaberne. De kendetegn, som gør det muligt at tilpasse dem til betalingsbalanceformål, bør være en del af det obligatoriske datasæt og standarddatasættet.

(9)  Medlemsstaternes statistikker over toldoplag og frizoner er ikke omfattet af harmoniserede bestemmelser. Det er dog stadig valgfrit at udarbejde disse statistikker til nationale formål.

(10)  Medlemsstaterne bør til Eurostat indberette årlige aggregerede data om handelen opdelt efter virksomhedskendetegn, bl.a. for at gøre det lettere at analysere, hvordan de europæiske virksomheder arbejder i globaliseringssammenhæng. Forbindelsen mellem virksomheds- og handelsstatistik etableres ved at kombinere dataene om importør og eksportør, som fremgår af toldangivelsen, med de data, der kræves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål(6), i det følgende benævnt "forordningen om registre over foretagender".

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997║ om EF-statistikker(7) udgør en referenceramme for bestemmelserne i denne forordning. Den meget høje detaljeringsgrad for oplysninger om varehandel gør det imidlertid nødvendigt med specifikke fortrolighedsbestemmelser, hvis disse statistikker skal være relevante.

(12)  Fremsendelse af fortrolige statistiske data er underlagt bestemmelserne i forordning (EF) nr. 322/97 og Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor(8). Foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med disse forordninger, sikrer, at fortrolige data beskyttes fysisk og logisk, og at dataene ikke videregives uretmæssigt og ikke anvendes i ikke-statistisk øjemed, når der udarbejdes eller formidles fællesskabsstatistikker.

(13)  I forbindelse med udarbejdelse og formidling af EF-statistikker i henhold til denne forordning skal medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder tage hensyn til principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, der blev vedtaget af Udvalget for det Statistiske Program den 24. februar 2005 og er knyttet til Kommissionens henstilling af 25. maj 2005 om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed.

(14)  Det er nødvendigt at fastlægge særlige bestemmelser, indtil ændringerne i toldlovgivningen giver yderligere data om toldbehandlingen, og indtil der i henhold til fællesskabslovgivningen kræves elektronisk udveksling af tolddata.

(15)  Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(16)  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999║ om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(9).

(17)  Særlig bør Kommissionen bemyndiges til at ændre listerne over toldprocedurer eller toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, i forbindelse med hvilke ▌der i udenrigshandelsstatistisk sammenhæng er tale om udførsel eller indførsel, at vedtage forskellige eller særlige bestemmelser for varer eller varebevægelser, som af metodologiske grunde kræver særlige bestemmelser, at ændre listen over varer og varebevægelser, der ikke indgår i udenrigshandelsstatistikken, at fastlægge andre datakilder end toldangivelserne med henblik på registrering af indførsel og udførsel af særlige varer eller særlige varebevægelser, at fastlægge de statistiske data, herunder de koder, der skal anvendes, at fastlægge kravene til data vedrørende særlige varer og varebevægelser, at fastlægge kravene til udarbejdelse af statistikker, at fastsætte stikprøvens kendetegn, indberetningsperioden og aggregeringsniveauet for partnerlande, varer og valutaer, at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende fristen for indberetning af statistikker og vedrørende indhold og dækning samt revision af statistikker, der allerede er indberettet, og at fastsætte fristen for indberetning af statistikker om handel opdelt efter virksomhedskendetegn og statistikker om handel opdelt efter faktureringsvaluta ▌. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Med denne forordning opstilles der en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af EF-statistikker over varehandelen med tredjelande (udenrigshandelsstatistik).

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.  I udenrigshandelsstatistikken registreres indførsel og udførsel af varer.

2.  Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning i forbindelse med ændring af listen over toldprocedurer eller toldmæssig bestemmelse eller anvendelse i stk. 1 ▌for at tage hensyn til ændringer i toldkodeksen eller bestemmelser, der er nødvendiggjort af internationale konventioner ▌, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

3.  Visse varer eller varebevægelser kræver af metodologiske grunde ▌særlige bestemmelser ("særlige varer eller særlige varebevægelser"). Der er tale om industrielle anlæg, skibe og luftfartøjer, produkter fra havet, varer leveret til skibe og luftfartøjer, delsendinger, militært materiel, varer til eller fra anlæg på det åbne hav, rumfartøjer, elektricitet og gas samt spildprodukter.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, i forbindelse med særlige varer og varebevægelser og andre eller særlige bestemmelser, der finder anvendelse på dem, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

4.  Visse varer og varebevægelser skal af metodologiske grunde ikke indgå i udenrigshandelsstatistikken. Der er tale om monetært guld og legale betalingsmidler, varer, der er bestemt til diplomatiske repræsentationer og lignende, varebevægelser mellem indførsels- og udførselsmedlemsstaten og deres nationale væbnede styrker i udlandet og visse varer, der erhverves eller overdrages af en anden medlemsstats væbnede styrker, særlige varer, der ikke er genstand for en erhvervsmæssig transaktion, varebevægelser af affyringsudstyr til rumfartøjer inden opsendelse, varer til eller efter reparation, varer til eller efter midlertidig afbenyttelse, individualiserede informationsmedier og downloadede oplysninger, varer, der angives mundtligt, som enten er af erhvervsmæssig karakter, forudsat at deres værdi ikke overstiger den statistiske tærskel på 1000 EUR eller en nettovægt på 1.000 kg (statistisk tærskel), eller af ikke-erhvervsmæssig karakter. Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, i forbindelse med varer og varebevægelser, der ikke indgår i udenrigshandelsstatistikken, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

Artikel 4

Datakilder

1.  Datakilden for registrering af indførsel og udførsel af varer som omhandlet i artikel 3, stk. 1, er toldangivelsen, herunder eventuelle ændringer af statistiske data som følge af afgørelser truffet af toldmyndighederne vedrørende denne.

Hvis der anvendes en forenklet procedure som fastlagt i toldkodeksen og leveres en supplerende angivelse, er datakilden for registreringen denne supplerende angivelse.

▌

2.  For særlige varer eller særlige varebevægelser, jf. artikel 3, stk. 3, kan der benyttes andre datakilder end toldangivelserne.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, i forbindelse med de nærmere bestemmelser om disse andre datakilder, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

3.  Medlemsstaterne må stadig benytte andre datakilder til udarbejdelse af nationale statistikker end de kilder, der fastsættes i stk. 1 og 2, indtil der i henhold til artikel 7, stk. 3, etableres en ordning for gensidig elektronisk udveksling af de relevante data. Udarbejdelsen af fællesskabsstatistikker over udenrigshandelen i henhold til artikel 6 skal dog ikke baseres på disse andre datakilder.

Artikel 5

Statistiske data

1.  Medlemsstaterne udtrækker følgende sæt af data fra registreringen af indførsler og udførsler som omhandlet i artikel 3, stk. 1.

2.  ▌Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ▌ved at supplere den, i forbindelse med yderligere nærmere bestemmelser vedrørende de data, der henvises til i stk. 1, herunder de koder, der skal benyttes, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

3.  Hvor andet ikke er bestemt, og uden at dette berører toldlovgivningen, skal dataene fremgå af toldangivelsen.

4.  ▌For "særlige varer eller særlige varebevægelser", jf. artikel 3, stk. 3, kan der kræves begrænsede sæt af data.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ▌ved at supplere den, i forbindelse med disse begrænsede sæt af data, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

Artikel 6

Udarbejdelse af udenrigshandelsstatistik

1.  Medlemsstaterne udarbejder for hver månedlig referenceperiode statistikker over indførsel og udførsel af varer udtrykt i værdi og mængde efter:

b)   indførsels- og udførselsmedlemsstat

Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser om udarbejdelsen af statistikkerne efter den i artikel 11, stk. 2, omhandlede procedure.

2.  Medlemsstaterne udarbejder årlige statistikker om handelen efter virksomhedskendetegn, navnlig den økonomiske aktivitet, der udføres af virksomheden i henhold til afdelingen eller hovedgruppeniveauet (2 cifre) i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE) og virksomhedens størrelsesklasse målt efter antallet af medarbejdere.

Statistikkerne udarbejdes ved at sammenknytte data om virksomhedskendetegn registreret i henhold forordningen om registre over foretagender med data, der er registreret i henhold til artikel 5, stk. 1, om indførsel og udførsel. Med henblik herpå udleverer de nationale toldmyndigheder de pågældende erhvervsdrivendes identifikationsnumre til de nationale statistikmyndigheder.

▌Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ▌ved at supplere den, i forbindelse med sammenknytningen af disse data og udarbejdelsen af disse statistikker, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

3.  Hvert andet år udarbejder medlemsstaterne statistikker om handelen opdelt efter faktureringsvaluta.

Medlemsstaterne udarbejder statistikkerne under anvendelse af en repræsentativ stikprøve af registreringer af indførsel og udførsel fra toldangivelser, som indeholder data om faktureringsvalutaen. Hvis faktureringsvalutaen for udførsel ikke fremgår af toldangivelsen, skal der gennemføres en undersøgelse for at indsamle de krævede data.

Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, i forbindelse med stikprøvens kendetegn, indberetningsperioden ▌og aggregeringsniveauet for partnerlande, varer og valutaer, ▌vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

4.  Det kan fastsættes, at medlemsstaterne skal udarbejde yderligere statistikker til ▌nationale formål, når dataene fremgår af toldangivelsen.

▌

5.  Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at udarbejde og til Kommissionen (Eurostat) at indberette udenrigshandelsstatistikker vedrørende statistiske data, som ifølge toldkodeksen eller nationale retningslinjer endnu ikke er registreret eller ikke kan udledes direkte af andre data om de toldangivelser, der indgives til deres toldmyndigheder. Det er valgfrit for medlemsstaterne, om de vil videresende disse statistikker. Det drejer sig om følgende data:

Artikel 7

Dataudveksling

1.  De nationale statistikmyndigheder modtager straks og senest måneden efter den måned, i hvilken toldangivelserne blev godkendt eller gjort til genstand for toldafgørelser, fra deres nationale toldmyndigheder registreringer om indførsel og udførsel baseret på de angivelser, som er indgivet til toldmyndighederne.

Registreringerne skal som minimum indeholde de statistiske data, der er anført i artikel 5, og som i medfør af toldkodeksen eller nationale bestemmelser fremgår af toldangivelsen.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at registreringer af indførsel og udførsel, som er baseret på en toldangivelse, der er indgivet til deres nationale toldmyndighed, videresendes omgående fra denne toldmyndighed til toldmyndigheden i den medlemsstat, som i registreringen er anført som:

I de enkelte medlemsstater videresendes de data, som den nationale toldmyndighed modtager, til den nationale statistikmyndighed i overensstemmelse med stk. 1.

3.  En medlemsstat er ikke ifølge stk. 2 forpligtet til at videresende registreringer om indførsel og udførsel til en anden medlemsstat, før toldmyndighederne i disse medlemsstater har etableret en ordning for gensidig elektronisk udveksling af de relevante data.

4.  Der kan efter den i artikel 11, stk. 2, omhandlede procedure fastsættes gennemførelsesbestemmelser for en sådan videresendelse.

5.  Hvis den nationale toldmyndighed ikke kan fremsende alle de data, der kræves i artikel 5, stk. 1, til den nationale statistikmyndighed på grund af en række forenklede procedurer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks)(10) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel(11), er den nationale statistikmyndighed ikke forpligtet til at fremsende disse data, som ikke kan indhentes fra den nationale toldmyndighed, til Kommissionen (Eurostat).

Artikel 8

Indberetning af udenrigshandelsstatistikker til Kommissionen (Eurostat)

1.  Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen (Eurostat) de statistikker, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, senest 40 dage efter udgangen af hver månedlig referenceperiode.

Medlemsstaterne sikrer, at statistikkerne indeholder oplysninger om al indførsel og udførsel i den pågældende referenceperiode, idet de foretager tilpasninger, hvis der ikke foreligger registreringer.

Medlemsstaterne indberetter ajourførte statistikker, hvis allerede indberettede statistikker revideres.

Medlemsstaterne lader i de resultater, der indberettes til Kommissionen (Eurostat), også eventuelle fortrolige statistiske oplysninger indgå.

▌Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, i forbindelse med ændrede frister, indhold, dækning og revisioner af statistikkerne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

2.  Foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, i forbindelse med fristen for indberetning ▌af statistikker over handelen opdelt efter virksomhedskendetegn, jf. artikel 6, stk. 2, og statistikker over handelen opdelt efter faktureringsvaluta, jf. artikel 6, stk. 3, ▌vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol ║i artikel 11, stk. 3.

3.  Medlemsstaterne indberetter statistikkerne i elektronisk form i overensstemmelse med en dataudvekslingsstandard. Der kan efter den i artikel 11, stk. 2, omhandlede procedure fastsættes nærmere bestemmelser for den praktiske gennemførelse af indberetningen.

Artikel 9

Kvalitetsvurdering

1.  I ║denne forordning gælder følgende kvalitetsvurderingskriterier for de indberettede data:

2.  Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) rapporter om kvaliteten af de indberettede data.

3.  Ved anvendelsen af de kvalitetskriterier, der er fastlagt i stk. 1, for de data, der er omfattet af denne forordning, defineres de nærmere retningslinjer for og strukturen ▌af kvalitetsrapporterne efter forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 2.

Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede data.

Artikel 10

Offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikker

1.  De udenrigshandelsstatistikker, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og som indberettes af medlemsstaterne, offentliggøres på fællesskabsplan af Kommissionen (Eurostat), som minimum opdelt efter underposition i den kombinerede nomenklatur.

Kun hvis en importør eller eksportør anmoder herom, træffer de nationale myndigheder i en given medlemsstat afgørelse om, hvorvidt denne medlemsstats statistikker, som kan gøre det muligt at identificere den pågældende importør eller eksportør, skal offentliggøres, eller om de skal ændres på en sådan måde, at offentliggørelsen af dem ikke bringer den statistiske fortrolighed i fare.

2.  Uden at det berører dataformidlingen på nationalt plan, skal Kommissionen (Eurostat) ikke offentliggøre detaljerede statistikker opdelt efter underposition i TARIC, præference og kontingent, såfremt beskyttelsen af de offentlige interesser under den fælles handels- og landbrugspolitik svækkes ved en sådan offentliggørelse.

▌

Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg for udenrigshandelsstatistik.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 12

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1172/95 ophæves med virkning fra den 1. januar 2010.

Den finder fortsat anvendelse på data vedrørende referenceperioder før den 1. januar 2010.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ║

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 70 af 15.3.2008, s. 1. (2) Europa-Parlamentets holdning af 23.9.2008. (3) EFT L 118 af 25.5.1995, s. 10.║ (4) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.║ (5) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.║ (6) EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6. (7) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.║ (8) EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1. (9) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23║ (10) EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1. (11) EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommission (KOM(2008)0104 - C6-0087/2008 - 2008/0042(COD))

P6_TA(2008)0415 A6-0314/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0104),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0087/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0314/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 om statistisk registrering af vejgodstrafikken, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2007)0778 - C6-0451/2007 - 2007/0269(COD))

P6_TA(2008)0416 A6-0258/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0778),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0451/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0258/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1172/98 om statistisk registrering af vejgodstrafikken, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. .../2009).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009) (KOM(2008)0159 - C6-0151/2008 - 2008/0064(COD))

P6_TA(2008)0417 A6-0319/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0159),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2 og artikel 149 og 150, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0151/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0319/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. .../2008/EF om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, beslutning nr. 1350/2008/EF).

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (KOM(2008)0305 - C6-0214/2008 - 2008/0102(CNS))

P6_TA(2008)0418 A6-0339/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2008)0305),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 291,

-   der henviser til artikel 16 i protokollen om Den Europæiske Unions Privilegier og Immuniteter, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0214/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0339/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag;

2.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2008 for regnskabsåret 2008, Sektion III - Kommissionen (12984/2008 - C6-0317/2008 - 2008/2166(BUD))

P6_TA(2008)0419 A6-0353/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

-   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(1) (herefter "finansforordningen"), særlig artikel 37 og 38,

-   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2008, endeligt vedtaget den 13. december 2007(2),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

-   der henviser til det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2008 for regnskabsåret 2008, forelagt af Kommissionen den 1. juli 2008 (KOM(2008)0429),

-   der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2008, vedtaget af Rådet den 15. september 2008 (12984/2008 - C6-0317/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 69 og bilag IV,

-   der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0353/2008),

A.   der henviser til, at forslaget til ændringsbudget nr. 6 til det almindelige budget for 2008 omfatter følgende:

B.   der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 6/2008 er formelt at opføre disse budgetmæssige tilpasninger i 2008-budgettet,

1.   minder om, at bevillingerne til fællesforetagender betales over det pågældende programs driftsbudget;

2.   bemærker, at Europa-Parlamentet i henhold til finansforordningens artikel 179, stk. 3, som en af budgetmyndighedens to parter skulle have været underrettet om lejen for en ny bygning til Eurojust, som har en betydelig finansiel indvirkning på budgettet;

3.   forventer i fremtiden at få sådanne oplysninger fra Kommissionen, hvis der skulle opstå yderligere behov for bygninger, således at budgetmyndigheden kan afgive udtalelse i henhold til finansforordningens artikel 179, stk. 3;

4.   godkender forslag til ændringsbudget nr. 6/2008 uden ændringer;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (2) EUT L 71 af 14.3.2008, s. 1. (3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om opfølgning på Monterreykonferencen af 2002 om finansiering af udvikling (2008/2050(INI))

P6_TA(2008)0420 A6-0310/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Monterreykonsenssussen, som blev vedtaget af De Forenede Nationers (FN) internationale konference om finansiering af udvikling i Monterrey, Mexico, den 18.-22. marts 2002 (Monterrey Konferencen),

-   der henviser til de forpligtelser, som medlemsstaterne tilsluttede sig ved Det Europæiske Råd i Barcelona den 14. marts 2002 (Barcelona-forpligtelserne),

-   der henviser til Parlamentets beslutning af 25. april 2002 om finansiering af udviklingsbistand(1),

-   der henviser til Parlamentets beslutning af 7. februar 2002 om finansiering af udviklingsbistand(2),

-   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, om EU's udviklingspolitik: den europæiske konsensus om udvikling(3), som blev undertegnet den 20. december 2005,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2008 med titlen "EU som global udviklingspartner - om en fremskyndet opfyldelse af millenniumudviklingsmålene" (KOM(2008)0177),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2007 med titlen "Indfri EU's løfter vedrørende udviklingsfinansiering" (KOM(2007)0164),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2006 med titlen "Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet – Udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006–2010" (KOM(2006)0085),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 med titlen "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene – Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning" (KOM(2005)0133),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2004 med titlen "Gennemførelse af Monterrey-konsensussen i praksis: Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2004)0150),

-   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. marts 2002 om den internationale konference om finansiering af udvikling (Monterrey, Mexico, 18.-22. marts 2002),

-   der henviser til millenniumudviklingsmålene, som blev vedtaget på FN's millenniumtopmøde i New York den 6.-8. september 2000 og bekræftet ved efterfølgende FN-konferencer, navnlig på Monterreykonferencen,

-   der henviser til Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001, hvor medlemsstaterne forpligtede sig til at opfylde FN's mål for statslig udviklingsbistand (ODA) på 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2006 med titlen "Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand" (KOM(2006)0087),

-   der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om opfølgningen på Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivisering(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0310/2008),

A.   der henviser til, at FN for anden gang i historien afholder en international konference om finansiering af udvikling, som vil blive afholdt i Doha fra 29. november til 2. december 2008, med det formål at samle stats- og regeringscheferne og ikke kun udviklingsministre, men også finansministre såvel som repræsentanter for internationale finansielle organisationer, det private bank- og erhvervsliv og civilsamfundet med henblik på at evaluere fremskridtet siden Monterrey Konferencen,

B.   der henviser til, at der er behov for stærkt øget finansiering, hvis millenniumudviklingsmålene skal nås,

C.   der henviser til, at finansiering af udvikling bør betragtes som den mest omkostningseffektive reaktion på de globale udviklingsbehov og global usikkerhed,

D.   der henviser til, at behovet for tilstrækkelige, forudsigelige og bæredygtige finansielle midler er større end nogensinde før, især hvad angår udviklingslandenes særlige sårbarhed over for de udfordringer, der er opstået i forbindelse med klimaændringerne og følgerne heraf, herunder naturkatastrofer,

E.   der henviser til, at EU er verdens største bistandsdonor, en vigtig deltager i de internationale finansielle institutioner og udviklingslandenes vigtigste handelspartner,

F.   der henviser til, at EU har forpligtet sig til at overholde en ufravigelig tidsramme for at opfylde målsætningen om 0,56 % af BNI inden 2010 og målsætningen om 0,7 % af BNI inden 2015,

G.   der henviser til, at hvis den nuværende udvikling i medlemsstaternes statslige udviklingsbistand fortsætter, vil visse medlemsstater ikke kunne opfylde de målsætninger, som de er forpligtet til, om 0,51 % for EU-15, (dvs. medlemsstater, som var en del af EU inden udvidelsen i 2004) og om 0,17 % for EU-12 (dvs. medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007) af BNI,

H.   der henviser til, at den programmerbare bistand til Afrika fortsat stiger på trods af den generelle nedgang i den statslige udviklingsbistand i 2007,

I.   der henviser til, at der i de seneste år er opstået væsentlige nye udviklingsmæssige udfordringer, herunder klimaændringer, strukturelle ændringer på råvaremarkederne og navnlig på fødevare- og oliemarkedet og en afgørende ny udvikling i syd-syd-samarbejdet, som omfatter kinesisk støtte til infrastrukturer i Afrika og långivning fra Den Brasilianske Udviklingsbank (BNDES) til lande i Latinamerika,

J.   der henviser til, at finansielle tjenesteydelser ikke er tilstrækkeligt udviklede i mange udviklingslande, hvilket skyldes mange faktorer, bl.a. restriktioner i udbuddet af tjenesteydelser og manglende retssikkerhed og ejendomsrettigheder,

1.   bekræfter på ny sin tilslutning til udryddelse af fattigdom, bæredygtig udvikling og opfyldelse af millenniumudviklingsmålene som de eneste metoder til sikring af social retfærdighed og forbedret livskvalitet for de henved en milliard mennesker i verden, som lever i yderste fattigdom, hvilket defineres som en indkomst på mindre end en USD om dagen;

2.   opfordrer medlemsstaterne til at foretage en tydelig sondring mellem udgifter til udvikling og udgifter til udenrigspolitiske interesser og understreger i den forbindelse, at den statslige udviklingsbistand bør overholde de bistandskriterier, der er fastlagt af Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og OECD/DAC's anbefalinger om afkobling af den statslige udviklingsbistand;

3.   understreger EU's absolutte behov for at sigte efter det højeste koordineringsniveau med henblik på at opnå sammenhæng med Fællesskabets politik på andre områder (miljø, migration, menneskerettigheder, landbrug osv.) og undgå dobbeltarbejde og aktiviteter, der ikke hænger sammen;

4.   minder om, at de øjeblikkelige og nødvendige handlinger, EU er nødt til at foretage for at håndtere de dramatiske konsekvenser af fødevareprisernes himmelflugt i udviklingslandene, ikke bør forstås og gennemføres som en del af den økonomiske indsats i overensstemmelse med Monterreykonsensussen; ser derfor frem til et konkret forslag fra Kommissionen vedrørende brugen af katastrofemidler;

5.   understreger, at den overdrevne og uforholdsmæssige administrative byrde i nogle partnerlande forringer effekten af udviklingsbistanden; frygter risikoen for, at denne byrde sætter opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene over styr;

6.   bemærker, at det fortsat er nødvendigt for EU at finde den rette balance mellem to modstridende strategier for udviklingsbistand: på den ene side at stole på, at partnerlandene tildeler tilstrækkelige midler, og at hjælpe deres myndigheder med at udvikle de korrekte værktøjer til anvendelsen af disse midler, på den anden side at øremærke den økonomiske bistand med henblik på at undgå misbrug og ineffektiv fordeling af hjælpen;

Omfanget af statslig udviklingsbistand

7.   påpeger, at EU med næsten 60 % af den samlede statslige udviklingsbistand er verdens største donor af udviklingsbistand; bifalder, at EU's andel er steget gennem årene, men anmoder ikke desto mindre Kommissionen om at fremskaffe tydelige og gennemsigtige data om den del af EU-budgettet, der er afsat til EU's udviklingsbistand med henblik på at foretage en vurdering af alle de europæiske donorers opfølgning på Monterreykonsensussen; udtrykker samtidig sin beklagelse over, at niveauet for EU's økonomiske bidrag til udviklingslande ikke er tilstrækkeligt synligt, og anmoder Kommissionen om at udvikle passende og målrettede kommunikations- og informationsværktøjer med henblik på at øge synligheden af EU's udviklingsbistand;

8.   glæder sig over, at EU nåede den bindende målsætning for statslig udviklingsbistand – et EU-gennemsnit på 0,39 % af BNI i 2006, men bemærker den foruroligende nedgang i EU-bistanden i 2007 fra 47,7 milliarder EUR i 2006 (0,41 % af den samlede BNI i EU) til 46,1 milliarder EUR i 2007 (0,38 % af den samlede BNI i EU) og opfordrer medlemsstaterne til at øge omfanget af den statslige udviklingsbistand med henblik på at opfylde den lovede målsætning om 0,56 % af BNI i 2010;

9.   insisterer på at, medlemsstaternes annoncerede statslige udviklingsbistand ikke endnu en gang må nedsættes; påpeger, at EU vil afsætte 75 milliarder EUR mindre end lovet for perioden 2005-2010, hvis den nuværende udvikling fortsætter;

10.   udtrykker alvorlig bekymring over, at de fleste medlemsstater (18 ud af 27, navnlig Letland, Italien, Portugal, Grækenland og Den Tjekkiske Republik) ikke var i stand til at øge den statslige udviklingsbistand fra 2006 til 2007, og at der endog skete en drastisk nedgang på over 10 % i visse lande, heriblandt Belgien, Frankrig og Det Forenede Kongerige; opfordrer medlemslandene til at opfylde de målsætninger for statslig udviklingsbistand, som de har givet tilsagn om; bemærker med tilfredshed, at nogle medlemsstater (Danmark, Irland, Luxembourg, Spanien, Sverige og Nederlandene) helt sikkert vil opfylde sine 2010-målsætninger for statslig udviklingsbistand og er overbevist om, at disse medlemsstater vil fastholde de høje niveauer for statslig udviklingsbistand;

11.   bifalder Kommissionens faste beslutning om at koncentrere indsatsen om såvel kvantiteten som kvaliteten af medlemsstaternes udviklingsbistand; støtter kraftigt advarslen mod de potentielt yderst negative konsekvenser, hvis medlemsstaterne undlader at opfylde deres økonomiske forpligtelser; anmoder Kommissionen om at bruge sin ekspertise og autoritet til at overtale andre offentlige og private donorer til at indfri deres økonomiske løfter;

12.   er yderst bekymret over, at flere medlemsstater udsætter forhøjelsen af den statslige udviklingsbistand, hvilket har medført et nettotab for udviklingslandene på mere end 17 milliarder EUR;

13.   glæder sig over, at flere af medlemsstaterne har valgt at udarbejde bindende flerårige tidsplaner for forhøjelsen af den statslige udviklingsstøtte for at opfylde FN's målsætning om 0,7 % inden 2015; anmoder medlemsstater, der endnu ikke har fremlagt flerårige tidsplaner, om at gøre det så hurtigt som muligt; understreger, at medlemsstaterne bør vedtage disse tidsplaner inden den ovennævnte opfølgning af den internationale konference om finansiering af udvikling, som skal afholdes i Doha og at de bør opfylde deres forpligtelser;

14.   bemærker, at nedgangen i det annoncerede bistandsniveau i 2007 i nogle tilfælde skyldes den kunstige oppustning af tallene i 2006 pga. gældslempelse; opfordrer medlemsstaterne til at øge niveauet for statslig udviklingsbistand på en bæredygtig måde ved at fokusere på tal, der ikke omfatter gældslempelser;

15.   mener, at diskrepansen mellem de hyppige løfter om øget finansiel bistand og de væsentligt lavere beløb, som faktisk udbetales, er fuldstændig uacceptabel, og er bekymret over, at visse medlemsstater udviser bistandstræthed;

16.   understreger, at det er afgørende, at beslutninger om, hvor stor den statslige udviklingsbistand skal være, og hvad den skal bruges til, træffes i samråd med partnerregeringer, nationale parlamenter og civilsamfundsorganisationer;

De finansielle strømmes hastighed, fleksibilitet, forudsigelighed og bæredygtighed

17.   understreger, at bistand skal foreligge rettidigt og udtrykker utilfredshed med, at denne proces ofte forsinkes ubegrundet;

18.   understreger vigtigheden af at afbalancere behovet for fleksibilitet i forbindelse med betaling af midler, hvilket muliggør reaktioner på skiftende omstændigheder, som f.eks. stigende fødevarepriser, og behovet for forudsigelig finansiering, der gør det muligt for partnerlandene at planlægge en bæredygtig udvikling samt tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer;

19.   opfordrer kraftigt til, at principperne for ansvarlig långivning og finansiering overholdes nøje for at gøre långivningen og finansieringen mere bæredygtig, hvad angår økonomisk og miljømæssig udvikling i overensstemmelse med Ækvatorprincipperne; opfordrer Kommissionen til at deltage i udarbejdelsen af sådanne principper og i internationale fora slå til lyd for bindende foranstaltninger, der kan garantere, at princippernes omsættes i praksis på en sådan måde, at de kommer til at omfatte nye udviklingsaktører fra private og offentlige sektorer;

Gæld og kapitalflugt

20.   tilslutter sig fuldt ud udviklingslandenes bestræbelser på at fastholde en langsigtet gældsbæredygtighed og på at gennemføre gældsinitiativet for højtforgældede lande (HIPC), som er af afgørende betydning for at opfylde millenniumudviklingsmålene; finder det dog beklageligt, at planerne om gældslempelse ikke omfatter en lang række lande, der er så forgældede, at de har vanskeligt ved at opfylde millenniumudviklingsmålene; understreger behovet for en international debat om udvidelsen af de internationale foranstaltninger til en række forgældede lande, der for øjeblikket er udelukket fra HIPC;

21.   opfordrer Kommissionen til at sætte fokus på "odiøs" og ulovlig gæld, dvs. gæld, der er opstået ved uansvarlig, egennyttig, hensynsløs og urimelig långivning, og på principperne for ansvarlig finansiering under de bilaterale og multilaterale forhandlinger om gældslettelse; glæder sig over Kommissionens opfordring til indførelse af foranstaltninger, der skal begrænse kommercielle kreditorers og vulturefunds' ret til tilbagebetaling i forbindelse med retssager;

22.   opfordrer alle medlemsstater til at overholde rammen for gældsbæredygtighed og til at sørge for, at den videreudvikles og tager hensyn til det enkelte lands interne gæld og finansielle krav; opfordrer alle medlemsstater til at anerkende, at långiverne ikke kun er forpligtet til at overholde bæredygtighedsrammen, men også skal:

23.   tilskynder EU til at støtte internationale bestræbelser på at fastlægge internationale insolvensprocedurer i en eller anden form eller en retfærdig og gennemsigtig voldgiftsprocedure, så det bliver muligt at håndtere enhver fremtidig gældskrise effektivt og hensigtsmæssigt;

24.   beklager, at Kommissionen ikke lægger større vægt på, at udviklingen finansieres med interne ressourcer, som kan medføre øget selvstændighed for udviklingslandene; opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og til at arbejde for, at det styrkes; opfordrer Kommissionen til at anmode IASB (International Accounting Standards Board) om, at der i tilknytning til disse internationale regnskabsstandarder også stilles krav om, at landene underretter hinanden om multinationale selskabers aktiviteter i alle sektorer;

25.   beklager, at Kommissionens meddelelsespakke om bistandseffektivitet(KOM(2008)0177) ikke nævner kapitalflugt som en risikofaktor for udviklingslandenes økonomier; påpeger, at kapitalflugt gør alvorlig skade på udviklingen af bæredygtige økonomiske systemer i udviklingslandene, og gør opmærksom på, at skatteunddragelse hvert år koster udviklingslandene mere, end de modtager i form af statslig udviklingsbistand; opfordrer Kommissionen til at inddrage foranstaltninger til forebyggelse af kapitalflugt i sine politikker i overensstemmelse med Monterreykonsensussen, herunder en redelig analyse af årsagerne til kapitalflugt med henblik på at udrydde skattely, som også findes i EU eller opererer i tæt forbindelse med medlemsstaterne;

26.   bemærker navnlig, at den ulovlige del af denne kapitalflugt ifølge Verdensbanken beløber sig til mellem 1.000 og 1.600 milliarder USD hvert år, hvoraf halvdelen stammer fra udviklingslandene; støtter de internationale bestræbelser på at fastfryse og generhverve stjålne aktiver og anmoder medlemsstaterne om at ratificere FN's konvention mod korruption, hvis de endnu ikke har gjort det; beklager det faktum, at der ikke er udfoldet tilsvarende bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den globale udbredelse af princippet om automatisk udveksling af skatteoplysninger, anmode om, at det adfærdskodeks for skatteunddragelse, som Det Økonomiske og Sociale Råd under De Forenede Nationer (FN ECOSOC) er i færd med at udarbejde, knyttes som bilag til Dohaerklæringen, og støtte, at FN's FN's ekspertudvalg om internationalt skattesamarbejde omdannes til et egentligt mellemstatsligt organ, der tildeles yderligere ressourcer for sammen med OECD at kunne varetage den internationale bekæmpelse af skatteunddragelse;

Innovative finansieringsmekanismer

27.   glæder sig over medlemsstaternes forslag til innovative finansieringsmekanismer og opfordrer Kommissionen til at undersøge dem i henhold til følgende kriterier: om de er nemme at gennemføre, holdbarheden, additionalitet, transaktionsomkostninger og effektivitet; efterlyser finansielle mekanismer og instrumenter, som giver nye muligheder for finansiering, og som ikke sætter de finansielle strømme på spil;

28.   opfordrer til, at der oprettes finansielle mekanismer og instrumenter, der omfatter foranstaltninger til brug af private midler, som det fremgår af Monterreykonsensussen, og til indførelse af kreditgarantier;

29.   opfordrer Kommissionen til at afsætte langt flere midler til foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene, navnlig som led i Den Globale Klimaalliance; understreger det akutte behov for finansiering ud over den nuværende statslige udviklingsbistand, eftersom den statslig udviklingsbistand alene er utilstrækkelig til finansieringen af foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene; understreger, at der straks skal udvikles innovative finansieringsmekanismer til dette formål, som f.eks. afgifter på luftfart og oliehandel samt øremærkning af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelsordning;

30.   glæder sig over Kommissionens forslag om, at der oprettes en global klimafinansieringsmekanisme baseret på princippet om forhåndstildeling af støtte til finansiering af afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger i udviklingslandene; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indgå væsentlige finansielle forpligtelser, for at forslaget kan gennemføres så hurtigt som muligt;

31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øremærke mindst 25 % af de fremtidige auktionsindtægter i forbindelse med EU's emissionshandelsordning til finansiering af foranstaltninger til tilpasning til og afhjælpning af klimaændringer i udviklingslandene;

32.   opfordrer Kommissionen til at udvikle muligheder for mindre erhvervsdrivende og landmænd at få adgang til finansiering med henblik på at øge fødevareproduktionen og tilvejebringe en bæredygtig løsning på fødevarekrisen;

33.   opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at undersøge mulighederne for straks at oprette en garantifond til støtte for mikrokreditordninger og risikostyringsinstrumenter, som er indrettet efter behovene hos de lokale fødevareproducenter i de fattigste udviklingslande;

34.   bifalder FN's forslag om, at der oprettes en multidonorfond for ligestilling, der skal forvaltes af De Forenede Nationers Udviklingsfond for Kvinder (UNIFEM), med henblik på at fremme og finansiere ligestillingspolitikker i udviklingslandene; tilskynder Rådet og Kommissionen til at undersøge og tilslutte sig dette internationale initiativ;

35.   tilskynder til, at bestræbelserne på at stimulere udviklingen af finansielle tjenesteydelser fordobles, eftersom banksektoren har potentialet til at frigøre lokale udviklingsmidler, og en stabil sektor for finansielle tjenesteydelser er det bedste middel til bekæmpelse af kapitalflugt;

36.   opfordrer alle aktører til at erkende, at naturressourcerne udgør et enormt indtægtspotentiale; finder det i denne forbindelse vigtigt, at der er gennemsigtighed inden for ressourceindustrierne; mener, at EITI og Kimberleyprocessen går i den rigtige retning, men at der bør gøres meget mere for at tilskynde til gennemsigtig forvaltning af ressourceindustrierne og deres indtægter;

Reform af de internationale systemer

37.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at medtage Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget ved midtvejsrevisionen i 2008/2009 for at øge den demokratiske legitimitet for en betydningsfuld del af EU's udviklingspolitik og budget;

38.   bemærker, at det første skridt til at sikre udviklingslandene en bedre repræsentation i Den Internationale Valutafond (IMF) blev taget i april 2008; beklager, at stemmerettighederne i IMF stadig tildeles på grundlag af velstand; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå ind for, at der træffes beslutning med dobbelt flertal (aktionærer/stater) i IMF, som er den institution, der skal sikre den internationale finansielle stabilitet;

39.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte den ovennævnte internationale konference om finansiering af udvikling, som skal afholdes i Doha, som en mulighed for at præsentere en fælles EU-holdning til udvikling med det formål at opfylde millenniumudviklingsmålene gennem en bæredygtig strategi;

40.   opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte en hurtig og ambitiøs reform af Verdensbanken, så de parter, der er mest direkte berørt af dens programmer, repræsenteres bedre;

o
o   o

41.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, FN's generalsekretær og lederne af Verdenshandelsorganisationen, IMF, Verdensbankgruppen og FN ECOSOC.

(1) EUT C 131 E af 5.6.2003, s. 164. (2) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 315. (3) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0237.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om resultattavlen for det indre marked (2008/2056(INI))

P6_TA(2008)0421 A6-0272/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til resultattavlen for det indre marked nr. 16 a af 14. februar 2008 (SEK(2008)0076),

-   der henviser til sin beslutning af 4. september 2007 om det indre marked - bekæmpelse af barrierer og ineffektivitet ved bedre gennemførelse og håndhævelse(1),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2007 "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (KOM(2007)0724),

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(2),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. januar 2008 "Anden strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" (KOM(2008)0032),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8. og 9. marts 2007 i Bruxelles, som gav sin tilslutning til handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder i EU, fastlagde et EU-mål på en 25 % reduktion af de administrative byrder og opfordrede medlemsstaterne til at fastlægge tilsvarende mål på nationalt plan,

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 20. november 2007 "Den nye metode til overvågning af produkt- og sektormarkeder: resultaterne af den første sektorundersøgelse - ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (SEK(2007)1517),

-   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 20. november 2007 "Redskaber til en ajourført politik for det indre marked - ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen Et indre marked for Europa i det 21. århundrede" (SEK(2007)1518),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2008 "Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne: Scoreboard for forbrugermarkederne" (KOM(2008)0031),

-   der henviser til konklusionerne fra Rådet møde (konkurrenceevne - det indre marked, industri og forskning) den 25. februar 2008 om 2007 et indre marked for Europa i det 21. århundrede,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0272/2008),

A.   der henviser til, at det glæder sig over offentliggørelsen af resultattavlen for det indre marked, som bidrager til at formindske forsinkelserne i gennemførelsen i national ret,

B.   der henviser til, at alle medlemsstater er retligt forpligtet til at gennemføre alle direktiver om det indre marked i deres nationale lovgivning inden for de foreskrevne tidsfrister,

C.   der henviser til, at resultattavlen hovedsagelig sigter mod at tilskynde medlemsstaterne til at sikre en rettidig gennemførelse,

D.   der henviser til, at det nuværende underskud på 1,2 % er større end det fremtidige mål på 1,0 %, som blev aftalt af stats- og regeringscheferne i 2007,

E.   der henviser til, at fragmenteringsfaktoren er på 8 %, hvilket betyder, at 124 direktiver ikke er blevet gennemført i mindst én medlemsstat,

F.   der henviser til, at der er forskel på gennemførselsgraden, der er registreret i de forskellige medlemsstater,

G.   der henviser til, at et direktiv måske ikke er helt så effektivt, selv om det er blevet hurtigt og ordentligt gennemført, navnlig når dets gennemførelse medfører situationer med manglende retssikkerhed, der fører til retssager for De Europæiske Fællesskabers Domstol, og som vanskeliggør det indre markeds effektive funktion,

H.   der henviser til, at antallet af verserende overtrædelsesprocedurer stadig er meget højt, og at et stort antal af disse overtrædelser vedrører manglende eller ukorrekt gennemførelse,

I.   der henviser til, at der kan opnås en uretfærdig fordel ved at undgå visse direktiver samt manglende eller ukorrekt gennemførelse,

J.   der henviser til, at gennemførelsen af direktiverne for det indre marked er væsentlig for virkeliggørelsen af Lissabondagsordenen og Göteborgdagsordenen for bæredygtig udvikling,

K.   der henviser til, at den gennemsnitlige periode, før en overtrædelsesprocedure indbringes for De Europæiske Fællesskabers Domstol, er over 20 måneder,

L.   der henviser til, at nogle medlemsstater ikke overholder afgørelserne fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i overtrædelsessager, hvilket yderligere skader det indre markeds funktion,

M.   der henviser til, at den administrative byrde i medlemsstaterne er for belastende, hvilket er et resultat af både national lovgivning og fællesskabslovgivning,

Gennemførelse - grundlaget for det indre marked

1.   understreger, at en rettidig gennemførelse, korrekt gennemførelse og korrekt anvendelse af direktiverne om det indre marked er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere effektivt, og ligeledes har følger for konkurrenceevnen og den økonomiske og samfundsmæssige balance inden for EU;

2.   understreger vigtigheden af at forstå det indre marked som sit eget på nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger Kommissionens rolle i forbindelse med at etablere samarbejder i den hermed forbundne politiske beslutningsproces med dette formål for øje,

3.   erindrer om, at målet for gennemførelsesunderskuddet er sat til 1,0 % fra 2009; opfordrer medlemsstaterne til at handle aktivt for at nå dette mål;

4.   opfordrer medlemsstater med et særligt stort underskud til at gribe til umiddelbar handling og Kommissionen til at arbejde tæt sammen med disse lande med henblik på at forbedre situationen; bemærker, at nogle medlemsstater har bevist, at det er muligt at nedbringe underskuddet betydeligt ganske hurtigt;

5.   erindrer om, at problemet med den høje fragmenteringsfaktor hurtigt skal løses af både medlemsstaterne og Kommissionen;

6.   beklager, at medlemsstaterne undertiden tilføjer yderligere krav, når de gennemfører direktiver i den nationale lovgivning; mener, at denne overregulering vanskeliggør det indre markeds effektive funktion,

7.   indtager den holdning, at et stærkt, åbent og konkurrencedygtigt indre marked er en vigtig del af Europas svar på globaliseringens udfordringer ved at fremme det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, styrker incitamenterne for udenlandske investeringer og sikrer forbrugernes rettigheder i Europa; der bør derfor tages hensyn til den eksterne dimension, når Kommissionen træffer nye initiativer vedrørende det indre marked;

8.   erindrer om, at der på et åbent og konkurrencedygtigt indre marked er der brug for mere målrettede og stringente værktøjer for at forbedre bekæmpelsen af forfalskning og piratkopiering;

9.   opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at sikre en korrekt gennemførelse og anvendelse af direktiverne for det indre marked gennem brug af eksisterende retningslinjer og bedste praksis; opfordrer til udvikling af mere nøjagtige værktøjer til løsning af problemet med underskuddet;

10.   opfordrer Kommissionen til at fremskynde processen for løsning af tvister på et tidligt tidspunkt og at prioritere de overtrædelsessager, der har de alvorligste følger for de europæiske borgere; opfordrer samtidig Kommissionen til at fremlægge en oversigt over overtrædelsessager, som er indbragt for De Europæiske Fællesskabers Domstol, for at formidle detaljerende oplysninger om alvoren af den pågældende forseelse;

11.   opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i overensstemmelse med afgørelserne fra De Europæiske Fællesskabers Domstol;

Udvikling af resultattavlen som et politisk værktøj

12.   indtager den holdning, at mens resultattavlen hovedsagelig skal anvendes til at fremme en rettidig og korrekt gennemførelse, bør den videreudvikles som et værktøj, der kan hjælpe de politiske beslutningstagere med at identificere hindringer og barrierer og sætte fokus på, hvor der er behov for nye initiativer; opfordrer Kommissionen til at udvide og uddybe de oplysninger og indikatorer, der er medtaget på resultattavlen, navnlig kvaliteten, arbejdstagernes sociale forhold og indvirkningen på miljøet og klimaændringerne;

13.   opfordrer Kommissionen til at medtage en let forståelig sammenfatning i de fremtidige resultattavler, for at øge adgangen for borgere og andre interessenter; opfordrer relevante EU-organer og nationale organer til at offentliggøre deres resultattavler på deres hjemmeside og til at øge bestræbelserne på at fremme resultattavlerne i medierne;

14.   beklager, at resultattavlen ikke omfatter oplysninger om, hvilke direktiver der ikke er blevet omsat; indtager den holdning, at visse direktiver, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked(3), er vigtigere for, at det indre marked kan fungere effektivt, end andre; opfordrer Kommissionen til at overveje indikatorer, der bedre afspejler direktivernes relative betydning for erhvervslivet og borgerne inden for forskellige sektorer; indtager den holdning, at konsekvensvurderinger foretaget af Kommissionen kan være relevante i denne forbindelse;

15.   erindrer om, at kvaliteten af fællesskabslovgivningen og dens gennemførelse er af stor betydning for det indre markeds korrekte funktion, samt at antallet af sager for De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende uklare bestemmelser og ukorrekt gennemførelse af sekundær lovgivning viser, at det er nødvendigt at udarbejde fællesskabslovgivningen mere præcist; opfordrer derfor Kommissionen til at indføje indikatorer på resultattavlen vedrørende antallet af sager for De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende kvaliteten af afledt net såvel som en ukorrekt gennemførelse deraf;

16.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at indføre en mere systematisk fremgangsmåde ved overvågningen af funktionen på centrale markeder for varer og tjenesteydelser med henblik på at opdage markedssvigt og fremme mere effektive politiske instrumenter; opfordrer derfor til medtagelse af mere sektorspecifikke og medlemsstats-specifikke oplysninger på resultattavlen samt til medtagelse af mere nøjagtige oplysninger; opfordrer ligeledes til medtagelse af indikatorer, der vedrører de grænseoverskridende aspekter af offentlige indkøb;

17.   opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med stk. 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning at sikre, at alle dens direktivforslag indeholder en specifik bestemmelse, der kræver, at medlemsstaterne opretter en oversigt, der illustrerer det indbyrdes forhold mellem den pågældende lov og gennemførelsesforanstaltningerne, og videresender disse oversigter til Kommissionen; beklager i denne forbindelse, at medlemsstaterne udvander Kommissionens og Parlamentets indsats vedrørende gennemsigtighed ved at modsætte sig bestemmelsen eller gøre den til en ikkebindende betragtning;

18.   anser gennemførelsen af Lissabondagsordenen og Göteborgdagsordenen for bæredygtig udvikling for at være en politisk prioritering og understreger navnlig betydningen af at gennemføre de direktiver, der er nødvendige for at opnå dette; opfordrer Rådet til at give spørgsmål vedrørende det indre marked en central rolle i den reviderede strategi efter 2010;

19.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at udvikle instrumenter, der forbedrer politikken og værktøjerne for det indre marked ved at gøre politikken for det indre marked mere veldokumenteret, målrettet, decentral og tilgængelig og forbedre formidlingen af den;

20.   opfordrer Kommissionen til gennem sektorundersøgelser, erhvervsundersøgelser, forbrugerundersøgelser eller med andre metoder at evaluere kvaliteten og konsekvensen af gennemførelsen i medlemsstaterne for at sikre, at lovgivningen fungerer effektivt;

21.   understreger, at en forsinket og ukorrekt gennemførelse fratager forbrugerne og virksomhederne deres rettigheder, skader den europæiske økonomi og undergraver tilliden til det indre marked; opfordrer Kommissionen til at udvikle indikatorer til måling af de udgifter, som borgerne og erhvervslivet påføres som følge af forsinket og ukorrekt omsætning, og opfordrer Kommissionen til også at udvikle indikatorer, der afspejler forholdet mellem gennemførelsesresultaterne og overtrædelsesprocedurerne, der indbringes mod medlemsstaterne;

22.   ser positivt på Kommissionens hensigt om at fremsætte yderligere initiativer til bedre lovgivning, navnlig om at forbedre konsekvensanalyser og mindske den administrative byrde, da dette vil bidrage til det indre markeds mere effektive funktion; indtager den holdning, at arbejdet på disse områder hænger sammen, og at det bør gribes an på en konsekvent måde;

23.   ser positivt på målet om at mindske den administrative byrde i EU med 25 % i 2012; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at nå dette mål; indtager den holdning, at resultattavlen bør måle indsatsen og fremskridtene i forbindelse hermed i medlemsstaterne og i Fællesskabet; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at inkludere et kapitel i resultattavlen om dette spørgsmål;

24.   beklager, at borgerne stadig står over for mange forhindringer i forbindelse med den frie bevægelighed inden for det indre marked; bemærker i denne forbindelse, at 15 % af SOLVIT-sagerne, der blev behandlet i 2007, drejede sig om personers frie bevægelighed og EU-borgerskab; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at øge indsatsen for at sikre personers frie bevægelighed; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at oprette one-stop-shops for at hjælpe personer med alle retlige og praktiske spørgsmål, når de flytter inden for det indre marked; opfordrer også Kommissionen til at udvikle indikatorer, der skal medtages i resultattavlen, som måler hindringer for personers frie bevægelighed;

25.   gentager målsætningen om at få lovgivningen for det indre marked til at fungere bedre; indtager den holdning, at en forbedret gennemførelse også afhænger af udviklingen af et praktisk samarbejde og partnerskab mellem myndighederne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til yderligere at udvikle ordninger til udveksling af bedste praksis; understreger, at der på grund af antallet af myndigheder på lokalt, regionalt og nationalt plan er behov for aktivt at fremme, støtte og forenkle samarbejdet mellem myndighederne; påpeger, at informationssystemet for det indre marked har potentialet til at spille en vigtig rolle i denne henseende;

26.   opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale kontorer for det indre marked, der skal fremme koordineringen, forenklingen og den politiske synlighed for at få det indre marked til at fungere; understreger, at sådanne kontorer bør placeres i allerede eksisterende enheder, som f.eks. de nationale kontaktpunkter; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at sikre forbedret praktisk viden om EU-lovgivningen på alle niveauer i de nationale administrationer for at sikre, at borgere og virksomheder ikke udsættes for unødvendige byrder og hindringer, der beror på manglende forståelse af reglerne;

27.   glæder sig over Kommissionens arbejde med at etablere partnerskaber med medlemsstaterne i gennemførelsesprocessen gennem arbejdsgrupper, netværk inden for bestemte sektorer, møder med nationale eksperter og gennemførelsesretningslinjer; mener, at Kommissionens arbejde med gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF vil vise sig at være en succes, der skal gentages på et senere tidspunkt; understreger, at Parlamentet bør informeres løbende om gennemførelsesprocesserne;

28.   fremhæver, at problemer med gennemførelsen ofte konstateres gennem SOLVIT-netværket; bemærker med bekymring, at SOLVIT-centrene ofte er underbemandede, og at den gennemsnitlige behandlingstid for en sag ofte er over 10 uger; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at SOLVIT-centrene er korrekt bemandede, og opfordrer Kommissionen til at forbedre den administrative effektivitet med henblik på at nedbringe behandlingstiden betydeligt; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at fremme SOLVIT-netværkets ydelser gennem passende informationskanaler for at øge borgerne og virksomhedernes kendskab til SOLVIT;

29.   ser positivt på Kommissionens hensigt om at forbedre filtreringen af forespørgsler og klager fra virksomheder og borgere gennem SOLVIT og andre bistandstjenester for det indre marked for at sikre, at de med det samme henvises til den rette myndighed, uanset hvilket netværk, de går igennem først; understreger, at erfaringerne fra SOLVIT bør indgå i medlemsstaternes og EU's politiske beslutninger, hvilket medfører strukturelle eller forskriftsmæssige ændringer, hvor disse er nødvendige;

30.   opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet og Rådsformandskabet at afholde et årligt forum for det indre marked med deltagelse af medlemsstater og andre interessenter med henblik på at skabe et tydeligere engagement i korrekt og rettidig gennemførelse samt for at skabe en ramme for benchmarking og udveksling af bedste praksis;

31.   opfordrer Rådet til at give spørgsmål om det indre marked højere prioritet, enten ved at oprette en ny sammensætning af Rådet, der behandler disse spørgsmål, eller ved at give dem højeste prioritering på dagsordenen for det eksisterende Råd (konkurrenceevne);

32.   erindrer om sin ovennævnte beslutning om det indre marked, hvori det opfordrede Kommissionen til at udarbejde en test for det indre marked; opfordrer Kommissionen til at skride til handling for at indføre en sådan test;

Resultattavler for det indre marked og forbrugermarkeder

33.   mener, at resultattavlen for det indre marked og for forbrugermarkederne begge bidrager til at fremme et forbedret indre marked til gavn for borgerne og forbrugerne;

34.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at sikre bedre kommunikation om det indre marked og indtager det synspunkt, at de to resultattavler er vigtige skridt i denne retning;

35.   understreger, at selv om de to resultattavler hænger sammen, og det er vigtigt at fremme en sammenhængende udvikling af dem, har de imidlertid forskellige målgrupper og bør derfor holdes adskilte med forskellige sæt af indikatorer;

36.   indtager den holdning, at der regelmæssigt bør foretages en revision af de anvendte indikatorer samt af forholdet mellem de to resultattavler for at tilpasse dem til udviklingen på det indre marked;

o
o   o

37.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 80. (2) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. (3) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (2008/2068(INI))

P6_TA(2008)0422 A6-0304/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 3, stk. 1, litra q), artikel 149 og 150,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (KOM(2007)0392) og til de relaterede arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2007)0931) og SEK(2007)0933),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(1), som indeholder den særlige målsætning at styrke læreruddannelsens kvalitet og europæiske dimension (artikel 17, stk. 2, litra e),

-   der henviser til de otte vigtige færdigheder udlagt i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring – en europæisk referenceramme(2),

-   der henviser til den tiårige arbejdsplan om uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, med specifik henvisning til mål 1.1 Forbedring af uddannelse og erhvervsuddannelse for lærere og undervisere(3) såvel som til de efterfølgende fælles foreløbige rapporter om de fremskridt, der er gjort mod arbejdsplanens gennemførelse,

-   der henviser til Den Europæiske Unions politik om flersprogethed og til rapporten fra Kommissionens gruppe på højt niveau om flersprogethed (2007),

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000,

-   der henviser til formandskabets konklusioner for Det Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002, som vedtog konkrete mål for en forbedring af medlemsstaternes uddannelsessystemer, herunder en forbedret uddannelse af lærere og undervisere,

-   der henviser til Rådets konklusioner af 5. maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks)(4),

-   der henviser til konklusionerne vedtaget på samlingen i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den 15.-16. november 2007 og i særdeleshed til konklusionerne vedrørende læreruddannelse(5),

-   der henviser til OECD's treårige PISA-undersøgelser (Programme for International Student Assessment) og til OECD-rapporten "Teachers Matter: Attracting, Developing and Retaining Effective Teachers" (2005),

-   der henviser til rapporten "How the world's best performing school systems come out on top" (McKinsey & Co, september 2007),

-   der henviser til Europa-Parlamentets i februar 2007 offentliggjorte rapport med titlen "Den nuværende situation og fremtidsudsigterne for fysisk uddannelse i Den Europæiske Union",

-   der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om sportens rolle i forhold til uddannelse(6),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0304/2008),

A.   der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet har mangfoldige fordele ud over jobskabelse og fremme af konkurrenceevne og er vigtige bestanddele i livslang læring,

B.   der henviser til nødvendigheden af at uddanne personer, der er selvstændige, veluddannede og engagerede i et samfund præget af samhørighed, og til, at undervisningens kvalitet er en kritisk faktor for EU's sociale og økonomiske samhørighed såvel som jobskabelsen, konkurrenceevnen og vækstpotentialen i en globaliseret verden,

C.   der henviser til, at Den Europæiske Socialfond kan spille en vigtig rolle i udvikling af uddannelse og efter- og videreuddannelse, der således kan bidrage til en bedre læreruddannelse,

D.   der henviser til, at kvaliteten af læreruddannelsen i praksis afspejles i undervisningen og har direkte indflydelse ikke alene på elevernes vidensniveau men også på dannelsen af deres personlighed, navnlig i de første år af deres skolegang,

E.   der henviser til, at undervisningspersonalet står over for stadig større udfordringer i takt med, at undervisningsmiljøerne bliver mere komplekse og heterogene; der henviser til, at disse udfordringer omfatter fremskridt i informations- og kommunikationsteknologier, ændrede social- og familiestrukturer og den stigende alsidighed i sammensætningen af elever i mange skoler som følge af den øgede indvandring og fremvæksten af multikulturelle samfund, skolernes øgede uafhængighed, som medfører en forøgelse af undervisernes opgaver, samt nødvendigheden af at ofre større opmærksomhed på de enkelte elevers læringsbehov;

F.   der henviser til, at der er en klar og positiv sammenhæng mellem læreruddannelser af høj kvalitet og elevernes opnåelse af gode resultater,

G.   der henviser til, at der i betragtning af det stigende informationsudbud i forbindelse med den konstant fremadskridende digitalisering må ske en udvikling af kapaciteten til at udnytte medierne og deres indhold effektivt og svarende til den enkeltes mål og behov, og at medieuddannelse er en form for pædagogisk tilgang til medier, der skal gøre brugere i stand til at udvikle en kritisk og velovervejet tilgang i forbindelse med brugen af samtlige medier,

H.   der henviser til, at over 80 % af grundskolelærerne og 97 % af børnehaveklasselærerne i EU er kvinder, mens andelen af kvindelige lærere på de ældre klassetrin kun er på 60 %,

I.   der henviser til, at kvaliteten af læreruddannelse kan påvirke antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og ældre studerendes læsefærdigheder,

J.   der henviser til, at førskole- og grundskoleuddannelserne har en afgørende betydning for børns senere uddannelsesmæssige resultater,

K.   der henviser til, at selv om der er mere end 27 forskellige læreruddannelsessystemer i hele EU, er udfordringerne, som lærere står overfor, grundlæggende ens i alle medlemsstater,

L.   der henviser til, at det er et kald at være lærer, og at et højt niveau af tilfredshed i arbejdet er afgørende for at kunne holde på gode lærere,

M.   der henviser til, at det ikke ville være rimeligt udelukkende at tillægge lærerne ansvaret for deres uddannelsesmæssige aktivitet; der henviser til, at det skal understreges, at læreres evne til at tilbyde alle deres elever en god uddannelse, skabe et klima, hvor alle kan leve sammen samt begrænse voldelig adfærd, er nært forbundet med de vilkår, som de underviser under, de forhåndenværende hjælpemidler, antallet af elever med indlæringsvanskeligheder i de enkelte klasser, det sociale og kulturelle miljø i skolerne, samarbejde fra familiernes side og den sociale støtte, der modtages; der henviser til, at niveauet for lærernes engagement i stor udstrækning afhænger af samfundets engagement på uddannelsesområdet, og begge faktorer samvirker til gavn for en bedre undervisning,

N.   der henviser til, at der bør gøres enhver mulig bestræbelse på at sikre, at alle lærere føler, at de tilhører et respekteret og værdsat erhverv, idet en stor del af den professionelle identitet afhænger af samfundets syn på det pågældende erhverv,

O.   der henviser til, at for at rekruttere de bedste folk til lærerstanden er det nødvendigt at tilbyde dem den sociale anerkendelse, status og løn, der svarer til deres kvalifikationer og færdigheder,

P.   der henviser til, at lærere har en vigtig social og udviklende rolle, der strækker sig ud over traditionelle emner, og at de kan udfylde en vigtig funktion som rollemodeller,

Q.   der henviser til målet om "lige muligheder for alle" i henhold til EF-traktaten, navnlig i artikel 13, om bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,

R.   der henviser til, at skolernes kvalitet i stor udstrækning afhænger af deres selvstændighed med hensyn til planlægning og forvaltning,

S.   der henviser til, at passende faglige kvalifikationer for idrætslærere spiller en meget væsentlig rolle for børns kropslige og mentale udvikling og med hensyn til at tilskynde dem til en sund livsstil,

1.   er helt enig i den konklusion, at en højnelse af læreruddannelsens kvalitet fører til en afgørende forbedring i elevernes resultater;

2.   mener, at mere og bedre læreruddannelse af høj kvalitet i kombination med politikker for rekruttering af de bedst egnede kandidater bør være nøgleprioriteter for alle undervisningsministerier;

3.   mener, at ekstra midler til uddannelsesområdet bør målrettes mod de områder, der bidrager til den størst mulige forbedring af elevernes resultater;

4.   understreger, at medlemsstaterne skal prioritere og afsætte flere midler til uddannelse af lærere for at gøre afgørende fremskridt i opnåelsen af Lissabonstrategiens mål for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, navnlig styrke uddannelsens kvalitet og styrke livslang læring i hele EU;

5.   opfordrer kraftigt til fremme af kontinuerlig og sammenhængende faglig udvikling for lærere gennem hele deres karriere; anbefaler, at alle lærere regelmæssigt gives akademiske, arbejdsmæssige og finansielle muligheder, herunder statsstipendier, med henblik på at opdatere deres færdigheder og kompetencer såvel som deres pædagogiske viden; mener, at disse uddannelsesmuligheder bør struktureres på en sådan måde, at kvalifikationerne anerkendes i alle medlemsstater;

6.   understreger behovet for øget transnational dialog og udveksling af erfaringer, navnlig hvad angår tilrådighedsstillelsen og effektiviteten af fortsat faglig uddannelse for lærere på førskole-, grundskole-, og gymnasieniveau;

7.   opfordrer indtrængende til, at nye læreres første indføring i jobbet gives særlig opmærksomhed; opfordrer til udvikling af støttenetværk og mentorprogrammer, hvor lærere med dokumenteret erfaring og kompetence kan spille en afgørende rolle i deres nye kollegers uddannelse ved at formidle viden, der er erhvervet i løbet af en vellykket karriere, fremme teamlæring og bidrage til at løse problemet med frafaldsprocenten blandt nyansatte; mener, at lærere kan bidrage til at forbedre en skoles resultater og generelle uddannelsesmiljø ved at arbejde og studere sammen;

8.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at sammensætningen af lærerstyrken på alle uddannelsesniveauer afspejler samfundets sociale og kulturelle alsidighed, men at fokus dog skal forblive på at ansætte og fastholde de bedste lærere, navnlig ved at gøre lærererhvervet tilstrækkelig attraktivt;

9.   understreger den nære sammenhæng mellem at sikre, at lærerfaget er attraktivt og tilfredsstillende med gode karrieremuligheder, og at det er muligt at ansætte motiverede og velkvalificerede kandidater og fagfolk; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at fremme lærerfaget som et karrierevalg for de bedst kvalificerede;

10.   understreger den særlige vigtighed af en ligestillingspolitik; understreger ligeledes betydningen af at sikre, at førskole- og grundskolelærere er kvalificerede, og at de får social og faglig støtte i det omfang, som svarer til deres ansvar;

11.   anerkender vigtigheden af lærernes løbende deltagelse i arbejds- og diskussionsgrupper i forbindelse med deres undervisningsaktivitet; mener, at dette arbejde bør bakkes op af vejledere og uddannelsesmyndigheder; mener, at deltagelse i aktiviteter med kritiske overvejelser vedrørende undervisningsprocessen automatisk vil resultere i en større interesse for lærernes arbejde og derved forbedre deres resultater;

12.   fastholder, at skolen spiller en vigtig rolle, såvel hvad angår børns sociale liv og læringsliv, som med hensyn til at give dem viden og færdigheder til at deltage i et demokratisk samfund; understreger vigtigheden af at inddrage kvalificerede, kompetente og erfarne lærere i udformningen af effektive pædagogiske uddannelsesmetoder for lærere;

13.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kun tilstrækkeligt kvalificerede idrætslærere kan undervise i idræt i det offentlige uddannelsessystem;

14.   understreger de markante forskelle, der er mellem læreres gennemsnitslønninger, ikke kun mellem forskellige medlemsstater, men også i forhold til de gennemsnitlige indkomster i medlemslandene og BNP per capita; mener, at lærere skal drage fordel af gode lønpakker, der afspejler deres betydning for samfundet, og at man løser problemet med de dygtigste læreres "hjerneflugt" til job i det private erhvervsliv med bedre løn, især inden for videnskab og teknologi;

15.   understreger, at lærere skal udstyres bedre til at opfylde de nye krav, der stilles; erkender de udfordringer, som lærere står over for som et resultat af fremskridt inden for informations- og kommunikationsteknologier, men også de muligheder, som disse fremskridt giver; opfordrer til prioritering af kurser i informations- og kommunikationsteknologi under grund- og efteruddannelserne for at sikre, at lærerne har opdateret viden om ny teknologisk udvikling og dens anvendelse i en uddannelsessammenhæng, og at de har de nødvendige færdigheder for at benytte denne viden i klasseværelset;

16.   mener, at uddannelsen bl.a. bør have til formål at udstyre lærerne med den innovative ramme, der er nødvendig for at integrere miljøaspektet i deres aktiviteter og i de nye fagområder; går ind for lokale seminarer, der tager sigte på at opfylde de behov, der er konstateret i konkrete sammenhænge, og kurser, der er henvendt til personalet i en given institution med henblik på at gennemføre konkrete projekter, der tager hensyn til deres behov og konkrete sammenhænge;

17.   understreger, at lærernes mobilitet, bedre samarbejde og teamwork kan forbedre læringsmetodernes kreativitet og innovation og vil lette den indlæring, der er baseret på bedste praksis;

18.   opfordrer Kommissionen til at øge de økonomiske ressourcer til at støtte læreruddannelse gennem programmet for livslang læring, og især lærerudveksling mellem skoler i nabolande og -regioner; understreger, at mobilitet styrker spredningen af idéer og bedste praksis inden for undervisning og fremmer kvalifikationer i fremmedsprog såvel som viden om andre kulturer; understreger, at lærere skal drage fordel af bedre sproglæringsfaciliteter igennem hele deres karrierer, hvilket blandt andet vil maksimere de muligheder, der tilbydes gennem EU-mobilitetsprogrammerne;

19.   opfordrer til, at medieundersøgelser prioriteres højt i forbindelse med læreruddannelse, og at de eksisterende mediepædagogiske moduler gøres til en vigtig del af den grundlæggende læreruddannelse;

20.   understreger den afgørende rolle, som Comenius og Comenius-Regio-skolepartnerskaber spiller i forbindelse med lærernes mobilitet;

21.   går kraftigt ind for, at børn lærer fremmedsprog fra en meget tidlig alder, og at sprogundervisning inkluderes i alle læseplaner for grundskoler; understreger, at tilstrækkelig investering i ansættelse og uddannelse af fremmedsprogslærere er afgørende for at nå dette mål;

22.   understreger, at enhver lærer bør være rollemodel, hvad angår beherskelse af hans eller hendes eget modersmål, eftersom dette er et afgørende redskab for korrekt formidling og letter elevernes indlæring af de øvrige fag, mens de udvikler deres evne til at kommunikere, en faktor, der har stadig stigende betydning inden for adskillige erhvervsaktiviteter;

23.   understreger nødvendigheden af, at lærere i samtlige medlemsstater har grundigt kendskab til mindst et fremmedsprog;

24.   opfordrer til, at mediekompetence ikke alene fremmes som led i læreruddannelsen på, efter og uden for skolen ved hjælp af medieuddannelse og livslang læring i et samarbejde mellem de offentlige myndigheder og den private sektor;

25.   understreger, at der ikke findes nogen erstatning for den tid, lærere bruger i klasseværelset sammen med eleverne, og er bekymret over, at den stigende administrationsbyrde og forøgelsen af papirarbejde kan være med til at reducere denne tid samt den tid, der bruges på forberedelse af undervisning;

26.   opfordrer til, at medborgerkundskab bliver et obligatorisk fag både i læreruddannelsen og i skolen, så lærere og elever får den viden om borgerlige rettigheder og pligter samt rettigheder og pligter i forbindelse med Unionen, som kræves for at kunne vurdere aktuelle politiske og sociale situationer og processer;

27.   mener, at hver skole har et unikt forhold til lokalsamfundet, og at skoleledere bør have større muligheder for at træffe beslutninger, så de kan imødekomme de undervisningsmæssige udfordringer og krav fra deres miljø i samarbejde med forældre og interessenter fra lokalsamfundet; understreger, at lærererhvervet på baggrund af tilføjelsen af en yderst sammensat indvandrerbefolkning bør gøres specifikt bevidst om interkulturelle spørgsmål og processer - ikke kun inden for skolerne, men også i forhold til elevernes familier og lokalsamfundene, hvor mangfoldigheden blomstrer;

28.   understreger Comenius-programmets yderst gunstige indvirkning på lærerne og dets betydning for de mindre samfund, navnlig i socialt og økonomisk forfordelte områder, idet det fremmer inklusion og øger bevidstheden om den europæiske dimension inden for uddannelse;

29.   glæder sig over medlemsstaternes aftale om at samarbejde for at forbedre koordineringen af læreruddannelsespolitikker, især gennem den åbne koordineringsmetode; opfordrer indtrængende til, at medlemsstaterne bruger denne mulighed for at lære af hinanden, og anmoder om, at blive hørt om tidsplanen og udviklingerne på dette område;

30.   understreger behovet for bedre statistikker om læreruddannelse i hele EU for at fremme informationsdeling, øget samarbejde og udveksling af bedste praksis; foreslår, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen indfører systemer, der sikrer, at sammenlignelige data om uddannelse af lærere til førskoler, grundskoler og de højere klasser er let tilgængelige;

31.   mener, at forudsætningen for at begrænse volden i skolerne er at opnå et tættere samarbejde mellem de ansvarlige lærere og forældrene og skabe de fornødne værktøjer og procedurer til at håndtere fænomenet effektivt;

32.   understreger betydningen af en ligestillingsbevidst pædagogisk udformning af undervisningen, og understreger vigtigheden af ligestillingsaspektet i læreruddannelsen;

33.   opfordrer Kommissionen til at formidle modeller for bedste praksis fra de medlemsstater, der forbedrer de almindelige færdigheder, man skal bruge i livet, gennem skoleprojekter, f.eks. sund ernæring og sport, husholdningskundskab og styring af privatøkonomien;

34.   opfordrer medlemsstaterne til at integrere konfliktløsningsprogrammer i læreruddannelsen, så lærere kan lære nye strategier til at løse alle former for konflikter i klasseværelset og ligeledes håndtere vold og aggressioner;

35.   opfordrer medlemsstaterne til at integrere basisviden om Den Europæiske Union, dens institutioner og deres arbejde i læreruddannelsen og arrangere praktikbesøg for lærerpraktikanter i EU-institutionerne;

36.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, OECD, Unesco og Europarådet.

(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45. (2) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10. (3) EFT C 142 af 14.6.2002, s. 7. (4) EUT C 134 af 7.6.2003, s. 3. (5) EUT C 300 af 12.12.2007, s. 6. (6) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0503.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet (2008/2070(INI))

P6_TA(2008)0423 A6-0302/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 150,

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation" (KOM(2006)0208),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse "Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan universiteternes bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres" (KOM(2005)0152),

-   der henviser til rapporten "Focus on the structure of higher education in Europe 2006/07 - National trends in the Bologna Process", (Eurydice, Kommissionen, 2007),

-   der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen fra marts 2007 om "Perceptions of Higher Education Reforms",

-   der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen vedtaget den 25. september 2007 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse og udvikling af statistikker over uddannelse og livslang læring(1),

-   der henviser til Rådets resolution af 23. november 2007 om modernisering af universiteterne med henblik på Europas konkurrenceevne i en global vidensøkonomi,

-   der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 13. og 14. marts 2008,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0302/2008),

A.   der henviser til, at Bolognaprocessens mål er at skabe et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010, inklusive reformer af de videregående uddannelser, afskaffelse af de fortsatte hindringer for studerendes og læreres mobilitet og en forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet, tiltrækningskraft og konkurrenceevne i Europa,

B.   der henviser til, at studerendes mobilitet og kvaliteten af uddannelserne fortsat bør være et af de grundlæggende elementer i Bolognaprocessen,

C.   der henviser til, at mobilitet danner nye kulturelle, sociale og akademiske værdier, skaber muligheder for personlig udvikling og for forbedrede akademiske standarder samt beskæftigelsesmuligheder på nationalt og internationalt niveau,

D.   der henviser til, at mobilitet stadig er uden for mange studerendes, forskeres og andre ansattes rækkevidde, navnlig i de nyere medlemsstater, hovedsagelig på grund af utilstrækkelige tilskud; der henviser til, at hindringerne er velkendte og er blevet påpeget gentagne gange af mange af de parter, som er involveret i debatten,

E.   der henviser til, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod en passende finansiering af studerendes udgifter til undervisning, leveomkostninger og mobilitet,

F.   der henviser til, at Parlamentet har haft studerendes mobilitet som en konstant budgetprioritet og har bestræbt sig på at sikre et passende finansieringsniveau for fællesskabsprogrammer om uddannelse; der endvidere henviser til, at Parlamentets faste holdning til dette spørgsmål, på trods af Rådets nedskæringer i Kommissionens forslag, medførte større bevillinger til programmet for livslang læring og Erasmus Mundus-programmet, som blev forhandlet under den flerårige finansielle ramme 2007-2013 og i de seneste budgetprocedurer,

G.   der henviser til, at der er behov for pålidelige statistiske data om studerendes mobilitet med henblik på at overvåge, sammenligne og evaluere samt udvikle passende politikker og foranstaltninger,

H.   der henviser til, at anerkendelse af formel og uformel uddannelse er en hjørnesten i strategien for livslang læring, og at betydningen af voksenuddannelse i denne proces også bør anerkendes,

I.   der henviser til, at ønsket om at rejse til udlandet ikke bør hindres af administrative, økonomiske eller sproglige barrierer,

J.   der henviser til, at mobilitet fremmer indlæringen af fremmedsprog og forbedrer kommunikationsevnerne generelt,

K.   der henviser til, at det haster med at reformere og modernisere universiteternes kvalitet, studiestruktur, innovation og fleksibilitet,

L.   der henviser til, at undervisningens kvalitet er lige så vigtig som forskningens kvalitet, og at denne bør reformeres og moderniseres i hele Den Europæiske Union, og at disse to dimensioner er tæt forbundne,

M.   der henviser til, at de forskellige nationale anerkendelsesprocedurer udgør en betydelig hindring for ligebehandling af studerende og for fremskridt på det europæiske område for videregående uddannelse og på det europæiske arbejdsmarked,

N.   der henviser til, at mobilitet kan begrænses af manglen på fuld og reel anerkendelse af de kurser, som den studerende har fulgt, samt manglende overensstemmelse mellem de tildelte karakterer,

O.   der henviser til, at det haster med at gennemføre, koordinere og fremme en sammenhængende tilgang i alle lande, som har undertegnet Bolognaerklæringen,

P.   der henviser til, at Bolognaprocessen skal skabe en ny progressiv uddannelsesmodel, som garanterer adgang til uddannelse for alle, og hvis hovedformål er formidling af viden og værdier, og hvormed der skabes et bæredygtigt samfund for fremtiden, som er selvbevidst og uden sociale spændinger,

1.   mener, at en forøgelse af studerendes mobilitet og kvaliteten af de forskellige uddannelsessystemer bør være en prioritet som led i omformuleringen af hovedmålene med Bolognaprocessen efter 2010;

2.   fremhæver, at der må gennemføres tiltag inden for forskellige politikområder med henblik på at opnå en øget mobilitet blandt studerende; fremhæver, at flere aspekter vedrørende mobilitet rækker ud over området for videregående uddannelser og vedrører områderne for sociale anliggender, økonomi, indvandring og visapolitik;

3.   glæder sig over medlemsstaternes indsats inden for rammerne af mellemstatsligt samarbejde med henblik på at forbedre uddannelsernes kvalitet og konkurrenceevne i EU, navnlig gennem øget mobilitet, der skal garantere anerkendelse af kvalifikationer og kvalitetssikring, især i lyset af det begrænsede råderum, som skyldes den snævre margen i udgiftsområde 1a i den finansielle ramme;

4.   er overbevist om, at høringsmetoden blandt alle de involverede parter, bør fortsætte: institutioner og studenterrepræsentanter bør arbejde tæt sammen for at fjerne de sidste hindringer for mobilitet og problemer i forbindelse med kvaliteten og gennemførelsen af Bolognaprocessen;

5.   påpeger, at der ved gennemførelsen af Bolognaprocessen bør rettes særlig opmærksomhed mod et tæt og intensivt samarbejde og koordination med det europæiske forskningsrum;

Studerendes mobilitet: kvalitet og effektivitet

6.   understreger det presserende behov for sammenlignelig og pålidelig statistik om studerendes mobilitet og deres socioøkonomiske baggrund, såsom fælles indikatorer, kriterier og benchmarks, for at overvinde den nuværende mangel på data og fremme udvekslingen af god praksis;

7.   opfordrer universiteter til at forbedre og forenkle den information, som gives online og offline både til indrejsende og udrejsende studerende; opfordrer universiteter og de nationale Erasmus-kontorer til at samarbejde med studenterorganisationer med henblik på at stille al den nødvendige information til rådighed i god tid; opfordrer universiteterne til at støtte de studerendes rettigheder i henhold til de forpligtelser, de har indgået ved at undertegne Erasmus Universitetschartret;

8.   fremhæver, at det er nødvendigt, at der opretholdes et afbalanceret forhold mellem mobiliteten for studerende og for forskere for at opfylde Bolognaprocessens mål; understreger det ubalancerede forhold i den nuværende udvikling, navnlig den ringe mobilitet til de medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004 og 2007;

9.   påpeger betydningen af mentorordninger for den sociale, kulturelle og sproglige integration af indrejsende studerende;

10.   fremhæver, at en forbedret beherskelse af sprog udgør en betydelig fordel for de studerende og er en af grundene til de studerendes mobilitet, samt at det er afgørende, at der tilbydes intensive sprogkurser til indrejsende studerende før og/eller i løbet af Erasmus-opholdet;

Reform af de videregående uddannelser og modernisering af universiteterne: kvalitet, innovation og fleksibilitet

11.   opfordrer universiteterne i Unionen til at gennemføre en innovativ, vidtrækkende og metodisk reform af læseplanerne, da et ambitiøst indhold af høj kvalitet og en omstrukturering af tilrettelæggelsen er altafgørende for de studerendes mobilitet og for en større fleksibilitet; opfordrer til, at der indføres en særlig studieperiode til mobilitet i alle meritgivende uddannelser, så der åbnes mulighed for, at studerende kan rejse til udlandet;

12.   opfordrer til, at der lægges vægt på behovet for fælles europæiske programmer på ph.d.-niveau, som vil fremme ph.d.-studerendes mobilitet og danne ramme for en europæisk ph.d.-grad;

13.   fremhæver den vigtige rolle, som undervisningens kvalitet spiller, idet udviklingen og efteruddannelsen af kvalificerede lærere i hele uddannelsessektoren er altafgørende for dens tiltrækningskraft og effektivitet samt for gennemførelsen af Bolognaprocessens mål;

14.   minder om behovet for en øget tværnational dialog og udveksling af informationer og erfaringer med henblik på at fremme konvergens mellem læreruddannelserne, herunder grundskolelæreruddannelserne, og betydningen af fortsat faglig udvikling;

Finansiering og investering i studerendes mobilitet og den sociale dimension

15.   opfordrer til, at der gives særlig hjælp til studerende fra samfundets dårligt stillede grupper, som f.eks. anvisning af billige og anstændige boliger idet yderligere støtte ofte er nødvendig efter ankomsten;

16.   foreslår, at der indføres et fælles europæisk studiekort med henblik på at lette mobiliteten og give de studerende mulighed for at få prisnedslag i forbindelse med bolig og leveomkostninger;

17.   opfordrer medlemsstaterne og de kompetente myndigheder til at sikre en lige adgang for alle til mobilitet gennem enkle, fleksible og gennemsigtige procedurer for tildeling af tilskud og gennem yderligere økonomisk støtte til dyre destinationer og til studerende, som måtte have behov herfor; mener, at det er afgørende, at dette tilskud udbetales inden de studerendes udrejse, for at undgå at de pålægges en alt for stor økonomisk byrde;

18.   glæder sig over, at en styrkelse af finansieringsrammen for uddannelsesprogrammerne kan komme i betragtning i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme, som er fastsat i den erklæring, der er tilknyttet den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, med forbehold for resultaterne af overvågningen og evalueringen af programmet;

19.   påpeger, at nye finansieringsmidler i forbindelse med studerendes mobilitet, såsom rentefrie lån og lån, der kan overføres, bør indføres og fremmes;

20.   opfordrer de europæiske universiteter til at samarbejde med den private sektor (f.eks. finansielle eller kommercielle organisationer såsom handelskamre) for at finde nye effektive mekanismer til samfinansiering af studerendes mobilitet på hvert niveau (bachelor/master/ph.d.) og dermed forbedre uddannelsessystemernes kvalitet;

21.   foreslår en frugtbar dialog og en tovejsudveksling mellem virksomheder og universiteter med henblik på at etablere innovative partnerskaber og udvikle nye samarbejdsmuligheder;

Kvalitet og fuld anerkendelse af eksamensbeviser

22.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med gennemførelsen af de europæiske referencerammer (Bolognareferencerammen for kvalifikationer, den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, de europæiske standarder og retningslinier for kvalitetssikring samt Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser) for at skabe et europæisk område for videregående uddannelse;

23.   fremhæver dermed det pressende behov for at gennemføre det omfattende, ensartede og effektive meritoverføringssystem ECTS, så studerendes og forskeres kvalifikationer nemt kan overføres i hele Europa takket være et ensartet fælles regelsæt;

24.   fremhæver, at trecyklussystemet (bachelor/master/ph.d.) kan blive mere fleksibelt, især ved at anvende 4+1- i stedet for 3+2-ordninger i forbindelse med den første og den anden cyklus; bemærker, at dette på nogle studieretninger ville være mere hensigtsmæssigt for at sikre en større mobilitet og bedre beskæftigelsesmuligheder for kandidaterne;

25.   påpeger, at praktikophold og andre formelle og uformelle erfaringer med mobilitet, som anerkendes af universiteterne, bør godskrives med ECTS og anerkendes som en integreret del af studieplanerne;

Gennemførelse af Bolognaprocessen i alle de berørte lande

26.   opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder og de europæiske universiteter til at tilskynde til og støtte udvekslingen af bedste praksis og opmærksomhedsskabende initiativer;

27.   henstiller til medlemsstaterne at lette visaprocedurer og begrænse de administrative omkostninger i forbindelse med mobilitet for studerende, særligt fra de østeuropæiske medlemsstater og kandidatlandene i henhold til EU-direktiverne om visa;

o
o   o

28.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 219 E af 20.8.2008, s. 68.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om tilpasning af retsakter til den nye komitologiafgørelse (2008/2096(INI))

P6_TA(2008)0424 A6-0345/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(1), som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF(2) (herefter samlet benævnt "komitologiafgørelsen"),

-   der henviser til Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende Rådets afgørelse af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (2006/512/EF)(3),

-   der henviser til aftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om procedurerne for gennemførelsen af Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF(4),

-   der henviser til artikel 192, stk. 2, og artikel 202 i EF-traktaten,

-   der henviser til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

-   der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF(5),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0345/2008),

A.   der henviser til, at det af hensyn til lovgivningens kvalitet i stigende grad er nødvendigt, at Kommissionen får tillagt beføjelse til at udarbejde de ikke-væsentlige og mere tekniske aspekter af lovgivningen samt dennes hurtige tilpasning til tekniske fremskridt og økonomiske ændringer; der henviser til, at en sådan delegering af beføjelser bør gøres lettere ved at give lovgiveren de institutionelle midler til at kontrollere udøvelsen af disse beføjelser,

B.   der henviser til, at EU-lovgiveren indtil nu ikke havde andet valg end at anvende den gældende EF-traktats artikel 202 til at delegere sådanne beføjelser; der henviser til, at det ikke har været tilfredsstillende at anvende denne bestemmelse, eftersom der her henvises til Kommissionens gennemførelsesbeføjelser og de kontrolprocedurer, som disse beføjelser underkastes, samt at disse procedurer vedtages enstemmigt af Rådet efter blot en høring af Parlamentet; der henviser til, at disse kontrolprocedurer hovedsageligt er baseret på arbejdet i udvalg sammensat af tjenestemænd fra medlemsstaterne, og at Parlamentet var udelukket fra alle sådanne procedurer indtil vedtagelsen af Rådets afgørelse af 28. juni 1999, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF,

C.   der henviser til, at der i artikel 2, stk. 2, i komitologiafgørelsen indføres foranstaltninger, når der i en basisretsakt, som er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, indgår bestemmelser om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten, herunder ved at lade nogle af disse bestemmelser udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige bestemmelser; der henviser til, at det er EU-lovgiverens opgave fra sag til sag at definere, hvilke væsentlige bestemmelser i den enkelte retsakt der alene kan ændres ved en lovgivningsprocedure,

D.   der henviser til, at de såkaldte "kvasi-lovgivningsmæssige" foranstaltninger med komitologiafgørelsen underlægges forskriftsproceduren med kontrol, hvor Parlamentet er fuldt inddraget i kontrollen af disse foranstaltninger og kan modsætte sig udkast til foranstaltninger forslået af Kommissionen, som går ud over de i basisretsakten fastsatte gennemførelsesbeføjelser, eller udkast, som ikke er forenelige med målet med eller indholdet af basisretsakten, eller som ikke respekterer subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet,

E.   der henviser til, at den nye procedure garanterer demokratisk kontrol med gennemførelsesforanstaltningerne, når disse har kvasi-lovgivningsmæssig karakter, idet begge medlovgivere, Parlamentet og Rådet, stilles på lige fod, hvorved der gøres en ende på et af de alvorligste aspekter ved EU's demokratiske underskud; der henviser til, at komitologiafgørelsen åbner mulighed for, at Kommissionen tillægges beføjelser til at tage sig af de mest tekniske aspekter ved lovgivningen og dennes tilpasning, hvorved lovgiveren kan koncentrere sig om de væsentligste aspekter og om at forbedre fællesskabslovgivningens kvalitet,

F.   der henviser til, at den nye forskriftsprocedure med kontrol ikke er frivillig, men obligatorisk, når gennemførelsesforanstaltningerne har den i artikel 2, stk. 2, i komitologiafgørelsen præciserede karakter,

G.   der henviser til, at den igangværende tilpasning af fællesskabsretten til komitologiafgørelsen endnu ikke er færdiggjort, da der endnu findes retsakter, der indeholder bestemmelser om gennemførelsesforanstaltninger, for hvilke den nye forskriftsprocedure med kontrol bør anvendes,

H.   der henviser til, at det ikke blot er gennemførelsesforanstaltninger, som tidligere var underlagt forskriftsproceduren, men også visse af de foranstaltninger, der var underlagt forvaltnings- eller høringsproceduren, som vil kunne falde ind under de i artikel 2, stk. 2, i komitologiafgørelsen fastsatte krav,

I.   der henviser til, at der med Lissabontraktaten indføres et normhierarki og skabes begrebet "delegerede retsakter", når Kommissionen i en "lovgivningsmæssig retsakt (får) delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt"; der henviser til, at Lissabontraktaten ligeledes behandler gennemførelsesretsakter på en ny måde og navnlig fastlægger, at den fælles beslutningsprocedure mellem Parlamentet og Rådet skal benyttes som procedure ved vedtagelsen af den forordning, der fastsætter bestemmelserne for medlemsstaternes kontrol over gennemførelsesretsakterne,

J.   der henviser til, at implementeringen af de tilsvarende bestemmelser i Lissabontraktaten vil kræve en intens og kompleks interinstitutionel forhandling, og at den nuværende tilpasningsproces derfor bør fuldføres så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder før Lissabontraktatens ikrafttræden,

K.   der henviser til, at det efter Lissabontraktatens eventuelle ikrafttræden vil blive nødvendigt at gå videre med en ny – og mere kompleks – tilpasning af EU-regelværket til bestemmelserne i artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde om delegering af retsakter; der henviser til, at selv om definitionen af udtrykket "delegeret retsakt" i Lissabontraktaten ligner begrebet en "kvasi-lovgivningsmæssig" foranstaltning, som indgår i komitologiafgørelsen, er de to begrebet ikke identiske, og de procedureordninger, der er fastlagt i disse to instrumenter, er helt forskellige; som følge heraf kan den igangværende tilpasning ikke anses for at udgøre en nøje præcedens for fremtiden,

L.   der med samme begrundelse henviser til, at resultaterne af den igangværende tilpasning for så vidt angår den enkelte retsakt ikke kan anses som en præcedens for fremtiden,

M.   der henviser til det nyttige i, at institutionerne enes om en standardformulering for delegerede retsakter, som Kommissionen regelmæssigt kan medtage i udkastet til retsakt, selvom det vil stå lovgiverne frit for at ændre den; der henviser til nødvendigheden af at benytte den fælles beslutningsprocedure til at vedtage den retsakt, som fastsætter bestemmelserne for medlemsstaternes kontrol med gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

1.   anmoder Kommissionen om på grundlag af de relevante artikler i EF-traktaten at forelægge Parlamentet forslag til retsakter til afslutning af komitologitilpasningen; opfordrer til, at disse forslag udarbejdes på basis af interinstitutionelle drøftelser og med henblik på især at behandle den i bilaget hertil anførte liste over retsakter;

2.   opfordrer Kommissionen til at forelægge de forslag til retsakter, der modsvarer formålet at bringe de resterende retsakter i overensstemmelse med komitologiafgørelen, især dem, der er opført på listen i bilaget hertil;

3.   anmoder Kommissionen om, såfremt den igangværende tilpasningsprocedure ikke afsluttes inden Lissabontraktatens ikrafttræden, at fremlægge de forslag til relevant lovgivning, der er nødvendige for at tilpasse de retsakter, som på det tidspunkt endnu ikke er blevet tilpasset, til den i artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde fastsatte nye ordning;

4.   anmoder Kommissionen om under alle omstændigheder efter Lissabontraktatens ikrafttræden at fremlægge de relevante lovgivningsforslag, der er nødvendige for at tilpasse hele EU-regelværket til denne nye ordning;

5.   anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at fremlægge udkastet til det forslag til forordning, som i overensstemmelse med artikel 291, stk. 3, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på forhånd fastsætter de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser;

6.   anmoder om, at Europa-Parlamentet tildeles yderligere ressourcer til alle komitologiprocedurerne, ikke blot i den nuværende overgangsperiode, men også som forberedelse til Lissabontraktatens eventuelle ikrafttræden, med henblik på at sikre at enhver komitologiprocedure mellem de tre institutioner fungerer tilfredsstillende;

7.   bekræfter, at disse anmodninger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og den medfølgende liste til Kommissionen, Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Parlamentet anmoder Kommissionen om at forelægge de forslag til retsakter, som modsvarer en tilpasning af de resterende retsakter i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, herunder især følgende:

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/15/EF af 10. april 2000 om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin(6)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/25/EF af 22. maj 2000 om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer og om ændring af Rådets direktiv 74/150/EØF(7)

-  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97(8)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/43/EF af 27. juni 2001 om ændring af Rådets direktiv 92/23/EØF om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer samt om montering heraf(9)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/46/EF af 23. juli 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/53/EF om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet, samt af direktiv 70/524/EØF, 96/25/EF og 1999/29/EF vedrørende foder(10)

-  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)(11)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF af 21. oktober 2002 om ændring af Rådets direktiv 90/425/EØF og 92/118/EØF for så vidt angår sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter(12)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/3/EF af 11. februar 2004 om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF og 80/1268/EØF for så vidt angår måling af N1-køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug(13)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF(14)

-  Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2005/33/EF af 6. juli 2005 om ændring af direktiv 1999/32/EF med hensyn til svovlindholdet i skibsbrændstoffer(15)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF(16)

-  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF(17)

-  Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999(18)

-  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(19).

(1) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (2) EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11. (3) EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1. (4) EUT C 143 af 10.6.2008, s. 1. (5) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0189. (6) EFT L 105 af 3.5.2000, s. 34. (7) EFT L 173 af 12.7.2000, s. 1. (8) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. (9) EFT L 211 af 4.8.2001, s. 25. (10) EFT L 234 af 1.9.2001, s. 55. (11) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1. (12) EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14. (13) EUT L 49 af 19.2.2004, s. 36. (14) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. (15) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 59. (16) EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10. (17) EFT L 161 af 14.6.2006, s. 12. (18) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25. (19) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om hedgefonde og private equity (2007/2238(INI))

P6_TA(2008)0425 A6-0338/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13.december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde(1),

-   der henviser til Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer(2),

-   der henviser til Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(4),

-   der henviser til Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(6),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af forvaltningsselskaber og forenklede prospekter(7),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til investeringsinstitutters investeringer(8),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne(9),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)(10),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed(11) (pensionsfondsdirektivet),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber(12),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(13),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud(14),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(15),

-   der henviser til Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (16) (MiFID-gennemførelsesdirektivet),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(17),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser(18),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(19),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)(20) (direktivet om kapitalkrav),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)(21) (direktivet om kravene til kapitalgrundlag),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber(22),

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 21. april 2008 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (KOM(2008)0119) (Solvens II-forslag),

-   der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. december 2007 om fjernelse af hindringerne for venturekapitalfondes investeringer på tværs af grænserne (KOM (2007)0853),

-   der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om fremtiden for hedge funds og derivater(23),

-   der henviser til sine beslutninger af 27. april 2006(24) om kapitalforvaltning og 13. december 2007 om Kapitalforvaltning II(25),

-   der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) – hvidbog(26), og navnlig punkt 19,

-   der henviser til sin beslutning af 20. februar 2008 om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (afsnittet om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker): Igangsætning af den nye cyklus (2008–2010)(27),

-   der henviser til Den Internationale Børstilsynsorganisations mål og principper for værdipapirregulering fra 2003, der bl.a. dækker principperne for markedsføring af kollektive investeringsordninger, herunder hedgefonde,

-   der henviser til en undersøgelse fra Europa-Parlamentets Afdeling for Økonomisk og Videnskabelig Politik om Hedge Funds: Transparency and Conflict of Interest, der blev offentliggjort i december 2007,

-   der henviser til de standarder for bedste praksis, der blev offentliggjort af Hedgefond-arbejdsgruppen den 22. januar 2008, og den efterfølgende oprettelse af et tilsyn for hedgefond-standarder, der skal overvåge disse standarder,

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0338/2008),

A.   der henviser til, at der for øjeblikket findes national lovgivning og EU-lovgivning, som direkte, men ikke udelukkende, vedrører hedgefonde og private equity,

B.   der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen skal sikre, at denne lovgivning gennemføres og anvendes på en konsekvent måde; der henviser til, at enhver yderligere ændring af den eksisterende lovgivning bør gøres til genstand for en egentlig costbenefitanalyse og ikke må være diskriminerende,

C.   der henviser til, at Kommissionen ikke har reageret positivt på Parlamentets tidligere anmodninger, herunder anmodningerne i ovennævnte beslutninger af 15. januar 2004, 27. april 2006, 11. juli 2007 og 13. december 2007,

D.   der henviser til, at hedgefonde og private equity har meget forskellige karakteristika, og at der ikke findes en entydig definition af disse, men at de begge er investeringsinstrumenter, der snarere anvendes af professionelle investorer end af privatkunder; der henviser til, at de ikke bør behandles som en enkelt kategori på området for produktspecifik lovgivning,

E.   der henviser til, at hedgefonde og private equity er alternative investeringsinstrumenter med en voksende betydning, som ikke blot udgør en betydelig og stadig større del af de samlede forvaltede aktiver, men også forbedrer finansmarkedernes effektivitet ved at skabe nye investeringsmuligheder,

F.   der henviser til, at flere globale, europæiske og nationale institutioner længe inden den aktuelle finansielle krise analyserede potentielle problemer i forbindelse med hedgefonde og private equity vedrørende den finansielle stabilitet, normer for risikostyring, for stor gæld (lånefinansiering) og værdiansættelsen af illikvide og komplekse finansielle instrumenter,

G.   der henviser til, at den analyse, der blev udarbejdet af Forummet for Finansiel Stabilitet i 2007, konkluderede, at den bedste metode til løsning af problemer med finansiel stabilitet var et udvidet tilsyn med samtlige aktører,

H.   der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) i sin rapport fra 2007 om global finansiel stabilitet fastslog, at der var tale om en kollektiv mangel på evne til at vurdere omfanget af låntagningen i en lang række institutioner - banker, monolineselskaber, statsstøttede organer, hedgefonde og den tilhørende risiko for en uordnet afvikling,

I.   der henviser til, at en realisering af Lissabon-dagsordenen kræver langsigtede investeringer i vækst og beskæftigelse,

J.   der henviser til, at sådanne langsigtede investeringer kræver velfungerende finansielle markeder i EU og globalt, som bidrager til realøkonomien, hvilket kun kan opnås ved at sikre, at der i EU findes en konkurrencedygtig og innovativ finansiel sektor,

K.   der henviser til, at hedgefonde og private equity i mange tilfælde skaber likviditet, markedsspredning og markedseffektivitet ved at skabe efterspørgsel efter innovative produkter og gavner prisfastsættelsen,

L.   der henviser til, at finansiel stabilitet desuden forudsætter et bedre samarbejde på tilsynsområdet, også globalt, hvilket nødvendigvis med tiden vil kræve kontinuerlige forbedringer af EU's nuværende tilsynsordninger, indbefattet regelmæssig udveksling af information og større gennemsigtighed hos de institutionelle investorer,

M.   der henviser til, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at indføre bestemmelser for offshore-markedsaktørerne på globalt plan,

N.   der henviser til, at et hensigtsmæssigt niveau for gennemsigtighed over for investorer og tilsynsmyndigheder er afgørende for at sikre velfungerende og stabile finansielle markeder samt fremme konkurrencen mellem markedsaktører og produkter,

O.   der henviser til, at Kommissionen bør overvåge og analysere, hvilke virkninger hedgefondes og private equitys transaktioner har, ligesom den bør overveje at foreslå et direktiv om minimumsregler for åbenhed om finansieringen af investeringer i fremtiden, risikomanagement, vurderingsmetoder, ledernes kvalifikationer og eventuelle interessekonflikter samt åbenhed om ejerskabsstrukturer og registrering af hedgefonde,

P.   der henviser til, at de kompetente tilsynsmyndigheder skal have adgang til oplysninger om engagementer og låntagning i hedgefonde for at imødekomme behovet for overvågning af markedsaktiviteterne, uden at det indebærer for store byrder,

Q.   der henviser til, at fondssektoren for at indføre større gennemsigtighed forventes at videreudvikle og offentliggøre bindende bestemmelser om virksomhedsledelsen (Corporate Governance); der henviser til, at der er behov for en forbedring af kontrolmekanismerne,

R.   der henviser til, at medlemsstaterne ved hjælp af bedste praksis bør sikre, at de ansattes optjente arbejdsmarkedsrelaterede pensioner sikres mod konkurser,

S.   der henviser til, at Kommissionen i definitionen af forsigtighedsprincippet - i de tilfælde, hvor princippet er indarbejdet i den eksisterende fællesskabslovgivning - bør overveje at medtage et krav til investorerne om, at de skal kontrollere, at de alternative investeringsfonde, som de investerer i, er i overensstemmelse med den relevante lovgivning og sektorens standarder for bedste praksis,

T.   der henviser til, at den nuværende mangfoldighed af definitionen af private investeringer i medlemsstaterne udgør en hindring for det indre marked og skaber et incitament til at udbrede højrisikoprodukter på detailmarkedet,

U.   der henviser til, at der bør oprettes et fælles websted for adfærdskodekser med et register over dem, som følger adfærdskodeksen, deres åbenhed og redegørelser for fravigelser; der bemærker, at grundene til fravigelser også kan være et læringsredskab; der henviser til, at dette websted bør indføres i EU og fremmes internationalt,

V.   der henviser til, at IMF i sin rapport fra april 2008 om global finansiel stabilitet fastslog, at markedet for virksomhedsgældsbeviser ("corporate debt") synes at være sårbart, eftersom misligholdelsesgraden vil stige på grund af såvel makroøkonomiske som strukturelle faktorer,

W.   der henviser til, at den seneste stigning i omfanget af private equity-transaktioner har medført en betydelig stigning i antallet af ansatte, hvis job i sidste ende styres af equity-fonde, og at der derfor bør tages behørigt hensyn til eksisterende national arbejdsmarkedsret samt Fællesskabets arbejdsmarkedslovgivning (navnlig direktiv 2001/23/EF), der blev udformet, da situationen var en anden; der henviser til, at EF-bestemmelserne skal anvendes på en ikkediskriminatorisk måde på grundlag af en rimelig og passende behandling af alle økonomiske aktører med et ensartet ansvar over for arbejdstagerne,

X.   der henviser til, at hedgefonde og private equitys, som ejer og kontrollerer virksomheder, i mange retssystemer ikke optræder som arbejdsgivere og derfor ikke er underlagt de juridiske forpligtelser, der gælder for arbejdsgivere,

Y.   der henviser til, at i tilfælde af for stor gæld har virksomhederne en højere risikoprofil,

Z.   der henviser til, at der, som det også er tilfældet i andre enheder, kan opstå en lang række interessekonflikter enten som følge af private equity-fondes eller hedgefondes forretningsmodel eller som følge af forholdet mellem disse selskaber og andre aktører på de finansielle markeder; der henviser til, at bestræbelser på at forbedre den eksisterende EU-lovgivning ikke alene skal begrænses til hedgefonde og private equity, ligesom de skal være i overensstemmelse med Den Internationale Børstilsynsorganisations principper for kollektive investeringsordningers og formidleres håndtering af interessekonflikter,

AA.   der henviser til, at aflønningssystemerne for forvalterne af hedgefonde og private equity kan skabe uhensigtsmæssige incitamenter, der medfører uansvarlig risikotagning,

AB.   der henviser til, at hedgefonde var blandt de investorer i komplekse strukturerede produkter, der var omfattet af krisen i kreditsektoren, og dermed led tab på linje med andre investorer,

AC.   der henviser til, at der for at minimere risikoen for fremtidige finansielle kriser og i lyset af det intensive samspil på tværs af markederne og mellem markedets aktører og i lyset af målet om ensartede konkurrencevilkår på tværs af grænserne og mellem regulerede og ikke-regulerede markedsdeltagere er flere initiativer undervejs i EU og på globalt plan, inklusive en gennemgang af direktiverne om kapitalkrav og kapitaltilstrækkelighedskrav samt et forslag til et direktiv om kreditvurderingsbureauer, for at sikre en mere sammenhængende og harmoniseret lovgivning,

AD.   der henviser til, at en principbaseret lovgivning vil være egnet til at regulere finansmarkederne, da denne form for lovgivning bedre end produktspecifik lovgivning kan følge med udviklinger på markedet,

AE.   der henviser til, at der er behov for en indsats på EU plan på grundlag af nedenstående syv principper for de finansielle institutioner og markeder:

AF.   der henviser til, at en sådan indsats ville skabe et retsgrundlag, der universelt og omfattende ville dække alle finansielle institutter over en vis størrelse, og inddrage både internationale tilsyns- samt forskriftsmæssige praksis;

1.   anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 44, artikel 47, stk. 2, eller artikel 95 inden udgangen af 2008 at fremsætte forslag til retsakt eller retsakter om hedgefonde, private equity og alle andre relevante aktører i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2.   konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.   mener, at de finansielle konsekvenser af det eller de forslag, der anmodes om, bør dækkes af EU-budgetbevillinger;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG TIL BESLUTNINGEN: DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 om finansiel stabilitet og foranstaltninger til bedre fungerende finansielle markeder

Europa-Parlamentet mener, at formålet med den retsakt, som vedtages, bør være at regulere følgende:

Kapitalkrav - Investeringsselskaber, herunder interessentselskaber og kommanditselskaber, forsikringsselskaber, kreditinstitutter, traditionelle fonde (som investeringsinstitutter og pensionsordninger) skal opfylde kapitalkrav. Kommissionen bør sikre, at hensigtsmæssige kapitalkrav er risikobaserede og ikke enhedsbaserede for alle finansielle investeringsvirksomheder. Tilsynsmyndigheder kan tage hensyn til overholdelse af adfærdskodekser. Disse kapitalkrav bør dog ikke være yderligere krav til allerede eksisterende regler og under ingen omstændigheder betragtes som en garanti i tilfælde af fallerede fonde.

Initiativtagere og sikrede lån - Kommissionens forslag om kapitalkrav bør indeholde krav om, at initiativtagerne skal besidde dele af sikrede lån i deres regnskaber eller stille kapitalkrav til initiativtageren beregnet ud fra formodningen om, at han besidder disse andele eller råder over andre midler til at tilnærme investorernes og initiativtagernes interesser.

EU-tilsyn med kreditvurderingsbureauerne - Kommissionen bør etablere en mekanisme for EU's gennemgang af kreditvurderingsbureauerne, deres fremgangsmåder og overholdelse af reglerne med forpligtelser over for eksisterende organer såsom Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) for at fremme konkurrencen og styrke konkurrencen og lette adgangen til markedet for kreditevaluering.

Værdiansættelse - Kommissionen bør indføre principbaserede lovbestemmelser om værdiansættelsen af illikvide finansielle instrumenter i overensstemmelse med det arbejde, der udføres i kompetente internationale organer for at sikre en bedre beskyttelse og stabiliteten på finansmarkederne under hensyntagen til de forskellige initiativer om værdiansættelse, der på nuværende tidspunkt findes i EU og i den øvrige verden, og til den bedste fremgangsmåde til at forbedre værdiansættelsen.

Mæglere - Kravet om gennemsigtighed for alle institutioner, som yder mæglertjenester, bør øges i overensstemmelse med kompleksiteten og uigennemsigtigheden i strukturen eller arten af de eksponeringer, som deres transaktioner med hedgefonde og private equity-fonde eksponerer dem for.

Venturekapital og sektoren for små og mellemstore virksomheder - Kommissionen bør snarest fremlægge forslag til lovgivning om harmoniserede EU-rammebestemmelser for venturekapital og private fondes investeringer på tværs af grænserne, herunder foreslå lovgivning med henblik på at skabe harmoniserede rammer i hele EU for venturekapital og dermed sikre adgang på tværs af grænserne til sådan kapital for SMV-sektoren i overensstemmelse med Lissabon-dagsordenen. Forslaget bør være i overensstemmelse med principperne for god lovgivning og forebygge yderligere retlige, fiskale og administrative komplekse forhold i EU.

Henstilling 2 om gennemsigtighedsforanstaltninger

Europa-Parlamentet mener, at formålet med den retsakt, som vedtages, bør være at regulere følgende:

Investorer - Kommissionen udarbejder i samarbejde med tilsynsmyndighederne bestemmelser for at sikre klare oplysninger og formidling af relevant materiale og information til investorerne.

Private equity og beskyttelse af medarbejdere - Kommissionen bør sikre, at der med direktiv 2001/23/EF altid ydes samme beskyttelse af medarbejdere, herunder retten til at modtage oplysninger og blive hørt, når kontrollen med den pågældende virksomhed eller aktivitet overføres som følge af en private equity- eller hedgefund-transaktion.

Pensionsordninger - Stadig flere pensionsfonde og forsikringsselskaber har siden midten af 1990'erne investeret i hedgefonde og private equity, og en konkurs ville have negative konsekvenser for de pensionsrettigheder, medlemmerne af de pågældende pensionsordninger har; Kommissionen bør i forbindelse med revisionen af direktiv 2003/41/EF sikre, at de ansatte eller personalets repræsentanter direkte eller via bestyrelsen orienteres om, hvordan deres pensionsindbetalinger investeres og med hvilken risiko.

Henstilling 3 om foranstaltninger vedrørende for stor gæld

Europa-Parlamentet mener, at formålet med den retsakt, som vedtages, bør være at regulere følgende:

Lånefinansiering for private equity - Kommissionen bør samtidig med revisionen af direktiv 77/91/EØF om kapital sikre, at ændringerne er i overensstemmelse med følgende grundlæggende principper. Kapital besiddes i forhold til risiko, der er en begrundet formodning om, at låntagningens niveau er holdbart for såvel private equity-fonde/virksomheder og for målvirksomheden, ligesom der ikke må være nogen urimelig forskelsbehandling af bestemte investorer eller mellem forskellige investeringsfonde eller -instrumenter, der anvender en lignende strategi.

Kapitalforringelse - Kommissionen bør, når det er nødvendigt, foreslå supplerende regler på EU-niveau med udgangspunkt i en gennemgang af eksisterende lovgivningsmuligheder på nationalt niveau og EU-niveau for at undgå urimelig selskabstømning i målvirksomheder.

Henstilling 4 om foranstaltninger vedrørende interessekonflikter

Europa-Parlamentet mener, at formålet med den retsakt, som vedtages, bør være at regulere følgende:

Kommissionen bør indføre regler, der sikrer en effektiv adskillelse mellem de tjenester, som investeringsvirksomheder tilbyder deres kunder (som f.eks. mægling). Europa-Parlamentet gentager, at alle tilpasninger bør gælde for alle finansielle institutioner og dermed være uden forskelsbehandling. Som anbefalet af Den Internationale Børstilsynsorganisation bør kreditinstitutter, som tilbyder en bred vifte af finansielle tjenester, have strategier og fremgangsmåder, bl.a. fyldestgørende oplysninger, på virksomheds- eller gruppeniveau, så den er i stand til at identificere, evaluere og udvikle hensigtsmæssige midler til at løse konflikter eller potentielle konflikter.

Kreditvurderingsbureauer - Kreditvurderingsbureauerne skal have pligt til at yde bedre information og indstille eller begrænse asymmetrisk information og usikkerhed og orientere om de interessekonflikter, de er involveret i, uden at det ødelægger deres finansieringssystem, der er transaktionsorienteret. Bureauerne skal være forpligtede til at adskille deres kreditvurderingsaktiviteter fra alle deres øvrige tjenester (f.eks. rådgivning om transaktionernes udformning), som de yder i forbindelse med deres forpligtelser eller de enheder, de foretager vurderinger af.

Markedsadgang og koncentration - Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence bør indlede en generel undersøgelse om virkningerne af markedskoncentration og af tilstedeværelsen af markedsdominerende aktører inden for sektoren for finansielle tjenester, uanset om der er tale om ulovlig markedskoncentration eller et behov for at fjerne hindringerne for nytilkomne aktører og for at afskaffe lovgivning, der er til fordel for de etablerede aktører og de eksisterende markedsstrukturer, når konkurrencen er begrænset.

Henstilling 5 om den eksisterende lovgivning om finansielle tjenester

Europa-Parlamentet mener, at formålet med den retsakt, som vedtages, bør være at regulere følgende:

Kommissionen bør gennemgå alle eksisterende fællesskabsbestemmelser, for at fastslå, om der findes huller med hensyn til hedgefonde og private equity og med udgangspunkt i denne forelægge et forslag eller flere til lovgivning for Europa-Parlamentet om ændring af de eksisterende direktiver for at indføre en bedre regulering af hedgefonde, private equity og andre relevante aktører. De foreslåede bestemmelser skal fortolkes efter deres formål.

(1) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1. (2) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. (3) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. (4) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. (5) EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16. (6) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28. (7) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 20. (8) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35. (9) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16. (10) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16. (11) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10. (12) EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16. (13) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. (14) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12. (15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (16) EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26. (17) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38. (18) EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9. (19) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15. (20) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. (21) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201. (22) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17. (23) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 407. (24) EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 257. (25) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0627. (26) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 392. (27) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0058.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 med henstillinger til Kommissionen om gennemsigtighed hos institutionelle investorer (2007/2239(INI))

P6_TA(2008)0426 A6-0296/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde(1),

-   der henviser til Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer(2),

-   der henviser til Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber(3),

-   der henviser til Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(4),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")(5),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(6),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter(7),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med hensyn til investeringsinstitutters investeringer(8),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne(9),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug)(10),

-   der henviser til Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger(11),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber(12),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel(13),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud(14),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter(15),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked(16) (gennemsigtighedsdirektivet),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser(17),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(18),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut(19),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag(20),

-   der henviser til Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv(21) (gennemførelsesdirektivet til MiFID),

-   der henviser til Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner(22),

-   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber(23),

-   der henviser til sin holdning af 25. september 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om investeringsservice og regulerede markeder(24),

-   der henviser til undersøgelsen om hedgefonde: Gennemsigtighed og interessekonflikter, som er udarbejdet af Økonomi- og Valutaudvalget(25),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6-0296/2008),

A.   der henviser til, at alternative investeringsinstrumenter såsom hedgefonde og private equity giver kapitalforvaltere nye muligheder for diversificering, øger markedets likviditet, tilbyder investorerne udsigt til større afkast, bidrager til prisfastsættelsesprocessen, risikospredning og finansiel integration og forbedrer markedets effektivitet,

B.   der henviser til, at hedgefonde og private equity er forskelligartede investeringsinstrumenter, som er forskellige med hensyn til investeringens art og investeringsstrategien;

C.   der henviser til, at EU-baserede hedgefonde og private equity har brug for lovgivningsmæssige rammer, som tager hensyn til deres innovative strategier for at sikre, at de fortsat er konkurrencedygtige på internationalt plan, og samtidig afbøder virkningerne af en eventuel dårlig markedsdynamik; der henviser til, at der er risiko for, at produktspecifik lovgivning kunne være for ufleksibel og kvæle innovationen,

D.   der henviser til, at hedgefonde og private equity, der har deres administrationsselskab placeret i EU, skal overholde nuværende og fremtidig fællesskabslovgivning; der henviser til, at enheder med hjemsted uden for EU også skal overholde denne lovgivning inden for rammerne af visse aktiviteter,

E.   der henviser til, at hedgefonde med hjemsted EU, hedgefondforvaltere og private equity er underkastet gældende lovgivning, navnlig vedrørende markedsmisbrug, og at de er reguleret af lovgivning indirekte via modparter, og når der sælges investeringer i tilknytning til regulerede produkter;

F.   der henviser til, at hedgefonde og private equity i nogle medlemsstater er underlagt nationale reguleringsordninger og forskelligartet gennemførelse af eksisterende EU-direktiver, og at forskellige nationale ordninger indebærer en risiko for fragmentering af regelsættene i det indre marked, hvilket kunne hæmme udviklingen af sådanne aktiviteter på tværs af grænserne i Europa,

G.   der henviser til, at direktiver synes at være de mest velegnede instrumenter til behandling af eventuelle spørgsmål i tilknytning til hedgefonde og private equity; der henviser til, at en analyse og vurdering af virkningerne på hedgefonde og private equity af lovgivning, der allerede er trådt i kraft i medlemsstaterne og i EU, bør gå forud for ethvert direktiv om gennemsigtighed; der henviser til, at en sådan lovgivning bør være udgangspunktet for en harmonisering, og henviser til, at eksisterende forordninger muligvis bør tilpasses, men bør undgå ændringer, som ville medføre uberettigede forskelle,

H.   der henviser til, at det erkendes, at et af de vigtigste spørgsmål er behovet for og analyse af gennemsigtighed og de tilfælde, hvor det kan forbedres; der henviser til, at der er flere aspekter ved gennemsigtighed, som f.eks. gennemsigtighed for hedgefonde og – i givet fald – private equity i forhold til såvel de selskaber, i hvilke de køber eller ejer aktier, som til mæglere, institutionelle investorer som pensionsfonde eller banker, detailinvestorer, forretningspartnere, regulerende myndigheder og andre myndigheder; der henviser til, at et af de største problemer i forbindelse med gennemsigtighed findes i forholdet mellem hedgefonde og – i givet fald – private equity på den ene side og de selskaber, i hvilke de erhverver eller ejer aktier, på den anden side,

I.   der henviser til erfaringerne fra USA, hvor konkurrenter har brugt lovgivningen om aktindsigt til at få detaljerede oplysninger om fondsinvesteringer på et niveau, der var beregnet for investorerne, hvilket har skadet såvel investorerne som fonden;

J.   der henviser til, at en inkonsekvent gennemførelse af gennemsigtighedsdirektivet har ført til forskellige niveauer af gennemsigtighed i EU og store omkostninger for investorerne,

K.   der henviser til, at gennemsigtighed er en afgørende betingelse for investorers tillid til og forståelse af komplekse finansielle produkter og derfor bidrager til de finansielle markeders optimale funktion og stabilitet; der henviser til, at gennemsigtighed er en hjælp til rettidig omhu, ikke en erstatning for den,

L.   der henviser til, at den aktuelle subprime-krise ikke primært kan tilskrives en enkelt sektor – i betragtning af, at det vil tage tid fuldt ud at forstå de samlede årsager til og følger af denne krise, og der henviser til de mange grunde til den, herunder:

M.   der henviser til, at fællesskabsretten indeholder mekanismer såsom komitologiproceduren eller Lamfalussymetoden, som gør det muligt ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger at reagere fleksibelt på de skiftende forretningsmæssige betingelser; der henviser til, at dette system vil blive bedre med de delegerede retsakter under Lissabontraktaten,

N.   der henviser til, at mange forskellige hedgefonde og private equity-initiativer og organisationer, såsom Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), Den Internationale Valutafond (IMF), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt organer inden for sektoren, herunder organer med tilknytning til hedgefonde og private equity, har opstillet principper og kodekser for bedste praksis, der kan supplere og anvendes som model for EU-lovgivningen; der henviser til, at selskaber og erhvervssammenslutninger ud over at overholde EU-retten bør tilskyndes til at tilslutte sig disse kodekser i henhold til princippet om at "efterkomme eller redegøre", og nærmere oplysninger om, hvorvidt der efterkommes eller redegøres, bør være offentligt tilgængelige og korrekt vurderet,

O.   der henviser til, at nogle over-the-counter-produkter (OTC-produkter) i højere grad bør handles gennem mere åbne eller gennemsigtige handelssystemer for at fremme en markedsbaseret værdiansættelse i størst muligt omfang og for at give et fingerpeg om potentielle ændringer i ejerforholdene; der henviser til, at et mere generelt OTC-clearingsystem er attraktivt, for så vidt angår tilsynsmyndighedernes mulighed for at få overblik og vurdere risici, men at det for at sikre ensartede spilleregler i global sammenhæng vil være nødvendigt at indføre enhver form for nyt system på internationalt plan,

P.   der henviser til, at overvågning og rapportering i hele branchen spiller en vigtig rolle for at imødegå offentlighedens bekymringer og for at forstå den økonomiske indvirkning af private equity, og at private og offentlige selskaber allerede i dag er underlagt et krav om at høre deres ansatte i spørgsmål, som berører deres interesser; der henviser til, at der ikke bør skabes ubalance mellem de forretningsoplysninger, som kræves af private aktieinvesteringsselskaber, og de oplysninger, der kræves af andre private selskaber;

Q.   der henviser til, at produktrelateret lovgivning tilsyneladende ikke er den rette form for lovgivning at anvende inden for denne innovative sektor,

R.   der henviser til, at et "one-stop-shop"-websted for adfærdskodekser ville være nyttigt og burde etableres for Den Europæiske Union og fremmes på internationalt plan; der henviser til, at dette websted bør indeholde et register over de aktører på markedet, der overholder disse adfærdskodekser, samt deres offentliggørelser og forklaringer på manglende overholdelse; der henviser til, at årsager til manglende overholdelse også kan være et værktøj i læreprocessen,

S.   der henviser til, at opmærksomhed henledes på behovet for at overvinde hindringer for grænseoverskridende distribution af alternative investeringer ved at etablere en europæisk privat investeringsordning for institutionelle investorer,

T.   der henviser til, at det i forbindelse med private equity bør kræves, at omkostningerne ved alle yderligere rapporteringskrav, navnlig når rapportering skal ske ofte, er velbegrundede og proportionelle i forhold til de fordele, der opnås herved; der henviser til, at der i enhver henseende er behov for at skabe bedre sammenhæng mellem aflønningspakker og langsigtede resultater,

U.   der henviser til, at der ikke er noget forslag under udarbejdelse på dette område,

1.   anmoder Kommissionen om, på grundlag af EF-traktatens artikel 44, artikel 47, stk. 2, eller artikel 95, afhængigt af emnet, at forelægge Parlamentet et eller flere forslag til retsakter om hedgefondes og private equitys gennemsigtighed; kræver, at dette eller disse forslag udarbejdes under hensyntagen til interinstitutionelle drøftelser og i overensstemmelse med nedenstående detaljerede henstillinger;

2.   bekræfter, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.   finder, at de forslag, der anmodes om, er uden finansielle virkninger;

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG TIL BESLUTNINGEN: DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET I DE ØNSKEDE FORSLAG

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at foreslå et eller flere direktiver, der garanterer en fælles standard for gennemsigtighed og takler de nedenfor anførte spørgsmål om hedgefonde og private equity på en sådan måde, at direktiverne efter behov giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at omsætte EU-bestemmelserne til deres eksisterende selskabsretlige forhold; samtidig anmoder det Kommissionen om at tilskynde til forbedringer i gennemsigtigheden ved at støtte og overvåge udviklingen af den selvregulering, der allerede er indført af forvaltere af hedgefonde og private equity samt deres modparter, og at tilskynde medlemsstaterne til at støtte disse bestræbelser gennem dialog og udveksling af bedste praksis.

Europa-Parlamentet noterer sig, at der ikke findes nogen ensartet måde at offentliggøre oplysninger om statslige investeringsfonde på, og glæder sig over, at Den Internationale Valutafond har taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en international adfærdskodeks for statslige investeringsfonde, og mener, at en sådan adfærdskodeks vil bidrage en del til at afmystificere de statslige investeringsfondes aktiviteter; det opfordrer Kommissionen til at deltage i den proces.

Hedgefonde og private equity

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at forelægge relevante forslag til retsakter ved at gennemgå eksisterende EU-lovgivning vedrørende de forskellige typer af investorer og modparter sammen med en konsekvensanalyse og med inddragelse af de berørte sektorer, til at undersøge muligheden for at differentiere mellem hedgefonde, private equity og andre investorer, og at tilpasse eller udarbejde regler om, at relevante og væsentlige oplysninger skal offentliggøres tydeligt og rettidigt for at fremme en beslutningstagning af høj kvalitet og en gennemsigtig kommunikation mellem investorer og selskabets ledelse samt mellem investorer og andre modparter; i de tilfælde, hvor forslag allerede eksisterer, bør de gennemføres i overensstemmelse hermed; det opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at øge synligheden og forståelsen af risikoen, som adskiller sig fra kreditværdighed; man bør være opmærksom på spørgsmålet om, hvorvidt eksisterende og fremtidige direktiver og gennemsigtighedsforanstaltninger ikke er undergravet af overdrevne ansvarsfraskrivelser i kontrakterne.

Den nye lovgivning bør kræve, at aktionæren meddeler udstederen, hvor stor en andel stemmerettigheder i udstederen denne besidder som følge af en erhvervelse eller afhændelse af aktier, hvis denne andel når op på, overstiger eller falder under specifikke tærskler, begyndende med 3 % i stedet for 5 %, som nævnt i direktiv 2004/109/EF; den bør også forpligte hedgefonde og private equity, for så vidt disse kategorier af investorer kan skelnes fra andre, til – både over for de selskaber, i hvilke de køber eller ejer aktier, og over for detailinvestorer og institutionelle investorer, mæglere og tilsynsførende – at orientere om og gøre rede for deres investeringspolitik og de dertil knyttede risici.

Disse forslag bør være baseret på en gennemgang af den eksisterende fællesskabslovgivning, som har til formål at kontrollere, i hvilket omfang de eksisterende gennemsigtighedsbestemmelser kan finde anvendelse på hedgefondes og private equitys specifikke situation.

Specifikt om hedgefonde

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at indføre bestemmelser, der øger gennemsigtigheden af stemmeafgivningsreglerne i forbindelse med hedgefonde, således forstået at fællesskabsreglernes adressater skal forvalte disse fonde; reglerne kunne desuden omfatte en EU-ordning for identifikation af aktionærer; hvis der allerede eksisterer forslag, bør de gennemføres i overensstemmelse hermed.

Specifikt om private equity

Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at foreslå bestemmelser, der forbyder investorer at "udplyndre" selskaber (såkaldte selskabstømninger) og dermed misbruge deres finansielle indflydelse på en sådan måde, at det udelukkende er til skade for det erhvervede selskab på lang sigt uden at have positive virkninger for selskabets fremtid og arbejdstagernes, kreditorernes og forretningspartnernes interesse; endvidere bør Kommissionen undersøge mulighederne for fælles regler for at sikre, at kapitalen bevares i selskaberne; parallelt hermed opfordrer Europa-Parlamentet også Kommissionen til at undersøge, hvorvidt medlemsstaterne har iværksat foranstaltninger til at modvirke selskabstømning.

Med henblik på de ovennævnte lovgivningsmæssige forslag bør Kommissionen undersøge mulighederne for at takle de problemer, der opstår, når banker låner enorme beløb til erhververe, herunder private equity, og derpå fralægger sig ethvert ansvar, såvel hvad angår anvendelsen af de lånte penge som oprindelsen af de penge, der bruges til at betale lånet tilbage, i betragtning af, at disse punkter i sidste ende forbliver debitorens ansvar, og at kapitalkravene for sammenlignelige risici skal være den samme i hele det finansielle system.

Europa-Parlamentet anmoder også Kommissionen om at undersøge, om direktivet om overførsel af virksomheder(26) skal tilpasses til den specifikke situation for lånefinansierede overtagelser (leveraged buy-outs).

(1) EFT L 26 af 31.1.1977, s. 1. (2) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. (3) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. (4) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. (5) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. (6) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28. (7) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 20. (8) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35. (9) EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16. (10) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16. (11) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38. (12) EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16. (13) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. (14) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12. (15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. (16) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38. (17) EFT L 79 af 24.3.2005, s. 9. (18) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15. (19) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. (20) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201. (21) EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26. (22) EUT L 79 af 20.3.2007, s. 11. (23) EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17. (24) EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 329. (25) IP/A/ECON/IC/2007-24. (26) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2008)0053 - C6-0054/2008 - 2008/0030(COD))

P6_TA(2008)0427 A6-0279/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0053),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 154, stk. 4, litra b), på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0054/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0279/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 220/2009).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (KOM(2007)0777 - C6-0456/2007 - 2007/0271(COD))

P6_TA(2008)0428 A6-0282/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0777),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 285, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0456/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0282/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre den rapport, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2150/2002;

4.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge det forslag, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2150/2002 med henblik på en ophævelse af indberetningsforpligtelser, der overlapper hinanden;

5.   opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge yderligere rapporter og forslag, til opfølgning af dem, der er offentliggjort i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2150/2002, vedrørende de resultater, der er opnået med de i denne forordnings artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 1, nævnte pilotundersøgelser;

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik, for så vidt angår de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 221/2009).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Del 2 (KOM(2007)0824 - C6-0476/2007 - 2007/0293(COD))

P6_TA(2008)0429 A6-0100/2008

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0824),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 37, artikel 44, stk. 1, artikel 71, artikel 80, stk. 2, artikel 95, artikel 152, stk. 4, litra b), artikel 175, stk. 1, artikel 179 og artikel 285, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0476/2007),

-   der henviser til det tilsagn, som Rådets repræsentant gav i en skrivelse af 17. september 2008, om at vedtage det ændrede forslag i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0100/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF, af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Del 2

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, forordning (EF) nr. 219/2009).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (omarbejdning) (KOM(2007)0858 - C6-0005/2008 - 2007/0292(COD))

P6_TA(2008)0430 A6-0298/2008

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0858),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0005/2008),

-   der henviser til det tilsagn, som Rådets repræsentant gav i en skrivelse af 17. september 2008, om at vedtage det ændrede forslag i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0298/2008),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv .../.../EF).

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om stoffer, der må tilsættes lægemidler med henblik på farvning af disse (omarbejdning) (KOM(2008)0001 - C6-0026/2008 - 2008/0001(COD))

P6_TA(2008)0431 A6-0280/2008

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0001),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0026/2008),

-   der henviser til det tilsagn, som Rådets repræsentant har givet om at vedtage det ændrede forslag i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, og med henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og artikel 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0280/2008),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (omarbejdning) (KOM(2008)0003 - C6-0030/2008 - 2008/0003(COD))

P6_TA(2008)0432 A6-0295/2008

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0003),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0030/2008),

-   der henviser til det tilsagn, som Rådets repræsentant gav i en skrivelse af 17. september 2008, om at vedtage det ændrede forslag i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80 a og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0295/2008),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset henstillingerne fra den rådgivende gruppe sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens juridiske tjenester og som ændret i det nedenstående;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/39/EF).

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (omarbejdning) (KOM(2008)0100 - C6-0094/2008 - 2008/0044(COD))

P6_TA(2008)0433 A6-0299/2008

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0100),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0094/2008),

-   der henviser til det tilsagn, som Rådets repræsentant gav i en skrivelse af 3. september 2008, om at vedtage det ændrede forslag i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0299/2008),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/40/EF).

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (omarbejdning) (KOM(2008)0154 - C6-0150/2008 - 2008/0060(COD))

P6_TA(2008)0434 A6-0284/2008

(Fælles beslutningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0154),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6-0150/2008),

-   der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 17. september 2008 gav tilsagn om at vedtage forslaget som ændret, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, første led,

-   der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 80a og 51,

-   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0284/2008),

A.   der henviser til, at dette forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de retsakter tidligere sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer,

1.   godkender Kommissionens forslag som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og som ændret i det nedenstående;

2.   anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. september 2008 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/.../EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning ved førstebehandlingen til den endelige retsakt, direktiv 2009/32/EF).

(1) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om forslag til Rådets rammeafgørelse om ændring af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme (KOM(2007)0650 - C6-0466/2007 - 2007/0236(CNS))

P6_TA(2008)0435 A6-0323/2008

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2007)0650),

-   der henviser til Rådets indstilling af 18. april 2008 (8707/2008),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 29, artikel 31, stk. 1, litra e), og artikel 34, stk. 2, litra b),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0466/2007),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A6-0323/2008),

1.   godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse at prioritere ethvert yderligere forslag, der ændrer denne tekst, i overensstemmelse med artikel 10 i protokollen om overgangsbestemmelser, der skal knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og i overensstemmelse med erklæring nr. 50 hertil;

6.   erklærer sig rede til, så snart Lissabontraktaten er trådt i kraft, at behandle ethvert forslag af denne art, om nødvendigt efter hasteproceduren og i nært samarbejde med de nationale parlamenter; afspejler det nye forslag indholdet i denne udtalelse, vil den procedure, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale vedrørende kodifikation, kunne anvendes;

7.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Betragtning 6 a (ny) (6a)  EU's indsats i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme bør foregå i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, som bør spille en nøglerolle, særlig med hensyn til forebyggelse, i det omfang de personer, der anstifter og begår terrorhandlinger, bor i lokalsamfund og interagerer med disse samfunds befolkning og gør brug af deres serviceydelser og demokratiske redskaber. Ændring 2 Forslag til rammeafgørelse - ændringsretsakt Betragtning 7 (7)  Ifølge dette forslag skal der ske en kriminalisering af strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet med henblik på at bidrage til det mere generelle politiske mål om at bekæmpe terrorisme ved at mindske udbredelsen af de materialer, der kan tilskynde mennesker til at begå terrorhandlinger. (7)  Ifølge dette forslag skal der ske en kriminalisering af strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet med henblik på at bidrage til det mere generelle politiske mål om at bekæmpe terrorisme ved at mindske udbredelsen af de materialer, som har til hensigt at og sandsynligvis vil tilskynde mennesker til at begå terrorhandlinger. Ændring 3 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Betragtning 10 (10)  Der bør foretages en yderligere indbyrdes tilnærmelse af definition af terrorhandlinger, herunder strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet, i alle medlemsstaterne, så den kommer til at omfatte en uberettiget og forsætlig offentlig opfordring til at begå en terrorhandling og uberettiget og forsætlig rekruttering til at begå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger. (10)  Der bør foretages en yderligere indbyrdes tilnærmelse af definition af terrorhandlinger, herunder strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet, i alle medlemsstaterne, så den kommer til at omfatte en uberettiget og forsætlig offentlig tilskyndelse til at begå en terrorhandling og uberettiget og forsætlig rekruttering til at begå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger. (Denne ændring vedrører hele forslaget til retsakt undtagen betragtning 9; hvis den vedtages, skal der foretages tekniske rettelser i hele teksten). Ændring 4 Forslag til rammeafgørelse - ændringsretsakt Betragtning 11 (11)  Der bør fastsættes straffe og sanktioner for fysiske og juridiske personer, der har begået eller er ansvarlige for en uberettiget og forsætlig offentlig opfordring til at begå en terrorhandling eller uberettiget og forsætlig rekruttering til at begå terrorhandlinger eller oplæring i at begå terrorhandlinger. Disse former for adfærd bør kunne straffes på samme måde i alle medlemsstaterne, uanset om de er begået via internettet eller ej. (11)  Der bør fastsættes straffe og sanktioner for fysiske og juridiske personer, der har begået en uberettiget og forsætlig offentlig tilskyndelse til en terrorhandling eller uberettiget og forsætlig rekruttering til at begå terrorhandlinger eller oplæring i at begå terrorhandlinger. Disse former for adfærd bør kunne straffes på samme måde i alle medlemsstaterne, uanset om de er begået via internettet eller ej. Ændring 5 Forslag til rammeafgørelse - ændringsretsakt Betragtning 11 a (ny) (11a)  Rådets manglende evne til at nå til enighed om de processuelle rettigheder i straffesager hindrer et europæisk retligt samarbejde; denne fastlåste situation skal løses omgående. Ændring 6 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Betragtning 12 (12)  Der bør fastsættes yderligere bestemmelser om straffemyndighed for at sikre, at offentlig opfordring til at begå en terrorhandling, rekruttering til at begå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger kan retsforfølges effektivt, når de er rettet mod eller har resulteret i begåelse af en terrorhandling, der er underlagt en medlemsstats straffemyndighed. udgår Ændring 7 Forslag til afgørelse – ændringsretsakt Betragtning 12 a (ny) (12a)  Denne rammeafgørelse supplerer Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme af 16. maj 2005, og det er derfor afgørende, at alle medlemsstater parallelt med ikrafttrædelsen af rammeafgørelsen ratificerer denne konvention. Ændring 8 Forslag til rammeafgørelse - ændringsretsakt Betragtning 14 (14)  Den Europæiske Union overholder de principper, der anerkendes i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel II og VI. Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til hinder for de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed og ret til respekt for privatliv og familieliv, herunder retten til respekt for brevhemmeligheden. (14)  Den Europæiske Union overholder de principper, der anerkendes i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel II og VI. Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til hinder for de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, pressefrihed og andre mediers ytringsfrihed og ret til respekt for privatliv og familieliv, herunder retten til respekt for brevhemmeligheden, som også omfatter indholdet i e-mail og andre former for elektronisk post. Ændring 9 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Betragtning 15 (15)  Offentlig opfordring til at begå terrorhandlinger, rekruttering til at begå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger er forsætlige forbrydelser. Intet i denne rammeafgørelse kan derfor fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til hinder for udbredelse af oplysninger til videnskabelige eller akademiske formål eller rapporteringsformål. Fremsættelsen af radikale, polemiske eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat om følsomme politiske spørgsmål, herunder terrorisme, falder uden for anvendelsesområdet for denne rammeafgørelse og specielt definitionen af offentlig opfordring til at begå terrorhandlinger. (15)  Offentlig tilskyndelse til at begå terrorhandlinger, rekruttering til at begå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger er forsætlige forbrydelser. Intet i denne rammeafgørelse kan derfor fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til hinder for udbredelse af oplysninger til videnskabelige, akademiske eller kunstneriske formål eller rapporteringsformål. Fremsættelsen af radikale, polemiske eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat om følsomme politiske spørgsmål, herunder terrorisme, falder uden for anvendelsesområdet for denne rammeafgørelse og specielt definitionen af offentlig tilskyndelse til at begå terrorhandlinger. Ændring 10 Forslag til rammeafgørelse - ændringsretsakt Betragtning 15 a (ny) (15a)  Kriminaliseringen af de handlinger der er omhandlet i denne rammeafgørelse, bør ske på en sådan måde, at den er proportionel med de legitime tilsigtede mål, nødvendig og passende i et demokratisk samfund samt ikkediskriminerende; i særdeleshed bør den være forenelig med EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Ændring 11 Forslag til rammeafgørelse - ændringsretsakt Artikel 1 − nr. -1 (nyt) Rammeafgørelse 2002/475/RIA Artikel 1 − stk. 2 -1)  Artikel 1, stk. 2, affattes således: "2. Denne rammeafgørelse indebærer ingen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende retsprincipper, således som de er knæsat i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder." Ændring 12 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 3 - stk. 1 - litra a a) "offentlig opfordring til at begå en terrorhandling": at udbrede eller på anden måde gøre en meddelelse til offentligheden tilgængelig med forsæt til at tilskynde nogen til at begå en af de i artikel 1, stk. 1, litra a) til h), omhandlede handlinger, hvor denne adfærd, uanset om der derved direkte plæderes for terrorhandlinger eller ej, medfører fare for, at der begås en eller flere terrorhandlinger a) "offentlig tilskyndelse til at begå en terrorhandling": at udbrede eller på anden måde gøre en meddelelse til offentligheden tilgængelig, der tydeligt og med forsæt plæderer for at begå en af de i artikel 1, stk. 1, litra a) til h), omhandlede strafbare handlinger, hvor denne adfærd umiskendeligt medfører fare for, at der begås en eller flere terrorhandlinger Ændring 13 Forslag til rammeafgørelse - ændringsretsakt Artikel 1 − nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/RIA Artikel 3 − stk. 1 − litra b b) "rekruttering til at begå terrorhandlinger": at hverve en anden person til at begå en af de i artikel 1, stk. 1, eller i artikel 2, stk. 2, omhandlede handlinger; b) " rekruttering til at begå terrorhandlinger": forsætligt at hverve en anden person til at begå en af de i artikel 1, stk. 1, litra a)-h), eller i artikel 2, stk. 2, omhandlede strafbare handlinger; Ændring 14 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 3 - stk. 1 - litra c c) "oplæring i at begå terrorhandlinger": at give undervisning i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at udføre en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede handlinger med viden om, at det er hensigten, at de givne færdigheder skal bruges til dette formål. c) "oplæring i at begå terrorhandlinger": at give undervisning i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at udføre en af de i artikel 1, stk. 1, litra a)-h), omhandlede strafbare handlinger med viden om, at det er hensigten, at de givne færdigheder skal bruges til dette formål. Ændring 15 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 3 - stk. 2 - litra d d) tyveri af særlig grov beskaffenhed begået med det formål at begå en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede handlinger d) tyveri af særlig grov beskaffenhed begået med det formål at begå en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede strafbare handlinger Ændring 16 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 3 - stk. 2 - litra e e) afpresning med henblik på at begå en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede handlinger e) afpresning med henblik på at begå en af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede strafbare handlinger Ændring 17 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 3 - stk. 2 - litra f f) fremstilling af falske administrative dokumenter med det formål at begå en af de handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) til h), samt i artikel 2, stk. 2, litra b). f) fremstilling af falske administrative dokumenter med det formål at begå en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a) til h), samt i artikel 2, stk. 2, litra b). Ændring 18 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 3 - stk. 3 a (nyt) 3a.  Medlemsstaterne sikrer, at kriminaliseringen af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-c), i denne artikel, sker under behørig hensyntagen til de forpligtelser i forbindelse med ytringsfrihed og foreningsfrihed, som medlemsstaterne er bundet af, navnlig forpligtelser vedrørende pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, og i respekt for brevhemmeligheden, som også omfatter indholdet i e-mail og andre former for elektronisk post. Kriminaliseringen af handlingerne i stk. 2, litra a)-c), må ikke indskrænke eller være til hinder for udbredelse af oplysninger med videnskabeligt, akademisk, kunstnerisk eller rapporteringsmæssigt formål eller fremsættelse af radikale, polemiske eller kontroversielle synspunkter i den offentlige debat om følsomme politiske spørgsmål, herunder terrorisme. Ændring 19 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 1 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 3 - stk. 3 b (nyt) 3b.  Medlemsstaterne sørger endvidere for, at kriminaliseringen af handlingerne i stk. 2, litra a)-c), i nærværende artikel, sker på en måde, der er proportionel med den strafbare handlings beskaffenhed og de nærmere omstændigheder ved den, under hensyntagen til de legitime forfulgte mål og deres nødvendighed i et demokratisk samfund, og som udelukker enhver vilkårlighed, forskelsbehandling og racisme." Ændring 20 Forlag til rammeafgørelse – ændringsretsakt Artikel 1 - nr. 3 Rammeafgørelse 2002/475/JAI Artikel 9 - stk. 1 a "1a. Hver medlemsstat skal ligeledes sikre, at den har straffemyndighed med hensyn til de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) til c), når forbrydelsen sigtede på eller medførte, at en af de forbrydelser, der er omhandlet i artikel 1, blev begået, og denne forbrydelse er underlagt medlemsstatens straffemyndighed i henhold til et hvilket som helst af de kriterier, der er anført i stk. 1, litra a) til e). "1a. En medlemsstat kan beslutte ikke at anvende de bestemmelser om straffemyndighed, der er fastsat i stk. 1, litra d) og e), eller kun at anvende dem i særlige tilfælde eller under særlige omstændigheder, i forbindelse med de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a) til c), og i artikel 4, hvis de er forbundet med de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a)-c)."

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. september 2008 om udkast til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (16069/2007 - C6-0010/2008 - 2005/0202(CNS))

P6_TA(2008)0436 A6-0322/2008

(Høringsprocedure - fornyet høring)

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til Rådets udkast (16069/2007),

-   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2005)0475),

-   der henviser til sin holdning af 27. september 2006(1),

-   der henviser til sin holdning af 7. juni 2007(2),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

-   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0010/2008),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 51 og artikel 55, stk. 3,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0322/2008),

1.   godkender Rådets udkast som ændret;

2.   opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.   opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.   anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre udkastet i væsentlig grad eller at erstatte udkastet med en anden tekst;

5.   opfordrer Rådet og Kommissionen til efter Lissabontraktatens ikrafttræden at prioritere ethvert fremtidigt forslag til ændring af denne tekst i overensstemmelse med artikel 10 i protokollen om overgangsbestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og med erklæring nr. 50 hertil, navnlig hvad angår De Europæiske Fællesskabers Domstol jurisdiktion.

6.   pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

Rådets tekst   Ændring Ændring 1 Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 4 a (ny) (4a)  Artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der blev indført ved Lissabontraktaten, muliggør en styrkelse af databeskyttelsesreglerne i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Ændring 2 Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 5 Udvekslingen af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, navnlig i medfør af princippet om oplysningernes tilgængelighed som fastsat i Haag-programmet, bør være omfattet af klare, (…) regler, der øger den gensidige tillid mellem de kompetente myndigheder og sikrer, at de relevante oplysninger beskyttes på en måde, der udelukker enhver forskelsbehandling af dette samarbejde mellem medlemsstaterne og samtidig respekterer fysiske personers grundlæggende rettigheder fuldt ud. De eksisterende instrumenter på europæisk plan er ikke tilstrækkelige. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder ikke anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med en aktivitet, der falder uden for anvendelsesområdet for fællesskabsretten, såsom de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, og under ingen omstændigheder på behandling i forbindelse med den offentlige sikkerhed, forsvaret, statens sikkerhed og statens aktiviteter på det strafferetlige område. (5)  Udvekslingen af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, navnlig i medfør af princippet om oplysningernes tilgængelighed som fastsat i Haag-programmet, bør være omfattet af klare, (…) regler, der øger den gensidige tillid mellem de kompetente myndigheder og sikrer, at de relevante oplysninger beskyttes, og samtidig respekterer fysiske personers grundlæggende rettigheder fuldt ud. Ændring 3 Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 5 a (5a)  Ramme afgørelsen finder kun anvendelse på oplysninger, der er indsamlet eller behandlet af kompetente myndigheder med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Rammeafgørelsen overlader det til medlemsstaterne at fastsætte mere præcise bestemmelser på nationalt plan om, hvilke andre formål der skal anses for uforenelige med det formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsamlet. Generelt er viderebehandling til historiske, statistiske eller videnskabelige formål ikke uforenelig med det oprindelige formål med behandlingen. (5a)  Rammeafgørelsen finder kun anvendelse på oplysninger, der er indsamlet eller behandlet af kompetente myndigheder med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Generelt er viderebehandling til historiske, statistiske eller videnskabelige formål ikke uforenelig med det oprindelige formål med behandlingen. Ændring 4 Sylvia-Yvonne Kaufmann Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 6 b (6b)  Denne rammeafgørelse finder ikke anvendelse på personoplysninger, som en medlemsstat har opnået inden for denne rammeafgørelses anvendelsesområde, og som stammer fra denne medlemsstat. udgår Ændring 5 Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 7 (7)  En indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger bør ikke føre til en forringelse af den databeskyttelse, disse yder, men bør tværtimod have til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau i EU. (7)  En indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger bør ikke føre til en forringelse af den databeskyttelse, disse yder, men bør tværtimod have til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau i EU i overensstemmelse med Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (herefter benævnt "konvention 108"). Ændring 6 Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 8 b (8b)  Det er kun tilladt at arkivere oplysninger i en særskilt samling, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige for og ikke længere anvendes til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Det er desuden tilladt at arkivere oplysninger i en særskilt samling, hvis de arkiverede oplysninger lagres i en database med andre oplysninger på en sådan måde, at de ikke længere kan anvendes til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Hvor længe det er passende at arkivere oplysningerne afhænger af formålene med arkiveringen og de registreredes legitime interesser. I forbindelse med arkivering til historiske formål kan der også overvejes en meget lang arkiveringsperiode. (8b)  Det er kun tilladt at arkivere oplysninger i en særskilt samling, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige for og ikke længere anvendes til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Det er desuden tilladt at arkivere oplysninger i en særskilt samling, hvis de arkiverede oplysninger lagres i en database med andre oplysninger på en sådan måde, at de ikke længere kan anvendes til forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner. Hvor længe det er passende at arkivere oplysningerne afhænger af formålene med arkiveringen og de registreredes legitime interesser. Ændring 7 Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 11 a (ny) (11a)  Når personoplysninger kan viderebehandles, efter at den medlemsstat, som oplysningerne er modtaget fra, har givet sit samtykke, kan hver medlemsstat fastsætte de nærmere regler for en sådant samtykke, herunder ved f.eks. at give sit generelle samtykke for så vidt angår bestemte kategorier af oplysninger eller bestemte lande. (11a)  Når personoplysninger kan viderebehandles, efter at den medlemsstat, som oplysningerne er modtaget fra, har givet sit samtykke, kan hver medlemsstat fastsætte de nærmere regler for et sådant samtykke. Ændring 8 Udkast til Rådets rammeafgørelse Betragtning 13 a (ny) (13a)  Medlemsstaterne sikrer, at den registrerede underrettes om, at indsamling, behandling eller overførsel af personoplysninger til en anden medlemsstat kan finde sted eller finder sted med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. De nærmere bestemmelser for den registreredes ret til at blive informeret og undtagelserne herfra fastlægges i den nationale lovgivning. Dette kan ske generelt, f.eks. gennem lovgivning eller ved offentliggørelse af en oversigt over behandlingerne. (13a)  Medlemsstaterne sikrer, at den registrerede underrettes om, at indsamling, behandling eller overførsel af personoplysninger til en anden medlemsstat, et tredjeland eller en privat enhed kan finde sted eller finder sted med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. De nærmere bestemmelser for den registreredes ret til at blive informeret og undtagelserne herfra fastlægges i den nationale lovgivning. Dette kan ske generelt, f.eks. gennem lovgivning eller ved offentliggørelse af en oversigt over behandlingerne. Ændring 9 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 1 – stk. 2 – litra c a (nyt) ca) behandles på nationalt niveau. Ændring 10 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 1 – stk. 4 4.  Denne rammeafgørelse berører ikke væsentlige nationale sikkerhedsinteresser og specifikke efterretningsaktiviteter vedrørende national sikkerhed. udgår Ændring 11 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 2 – stk. l 1. "at gøre anonym": at ændre personoplysninger på en sådan måde, at detaljer om personlige eller materielle forhold ikke længere eller kun med en uforholdsmæssig stor indsats af tid, omkostninger og arbejdskraft kan knyttes til en identificeret eller identificerbar fysisk person. 1. "at anonymisere ": at ændre personoplysninger på en sådan måde, at detaljer om personlige eller materielle forhold ikke længere kan knyttes til en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ændring 12 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 7 Behandling af personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold er kun tilladt, når det er strengt nødvendigt, og når der er fastsat passende sikkerhedsgarantier i den nationale lovgivning. 1.  Behandling af personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt oplysninger om helbredsforhold eller seksuelle forhold er forbudt. 2.  Som en undtagelse herfra kan sådanne oplysninger behandles: - hvis behandlingen er hjemlet ved lov, sker efter forudgående tilladelse fra en kompetent retsinstans, ud fra en konkret vurdering fra sag til sag, og hvis den er absolut nødvendig i forbindelse med forebyggelse og afsløring af terrorhandlinger og andre alvorlige straffelovsovertrædelser samt med henblik på afsløring og retsforfølgning heraf - hvis medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om passende særlige sikkerhedsgarantier, f.eks. at kun personale, der er ansvarligt for den retmæssige opgave, der begrunder behandlingen, har adgang til oplysningerne. Disse specifikke kategorier af data må ikke behandles automatisk, medmindre den nationale lovgivning giver tilstrækkelige sikkerhedsgarantier. Det samme gælder personoplysninger vedrørende straffedomme. Ændring 13 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 11 – stk. 1 1.  Hver videregivelse af personoplysninger skal registreres eller dokumenteres med henblik på at kontrollere, om databehandlingen er lovlig, samt med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sikkerhed. 1.  Enhver videregivelse, adgang til eller efterfølgende behandling af personoplysninger skal registreres eller dokumenteres med henblik på at kontrollere, om databehandlingen er lovlig, samt med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sikkerhed. Ændring 14 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 12 – stk. 1 - indledning 1.  Personoplysninger, der modtages fra eller stilles til rådighed af en anden medlemsstats kompetente myndighed, må i henhold til kravene i artikel 3, stk. 2, kun viderebehandles til følgende andre formål end dem, hvortil de blev videregivet eller stillet til rådighed: 1.  Personoplysninger, der modtages fra eller stilles til rådighed af en anden medlemsstats kompetente myndighed, må i henhold til kravene i artikel 3, stk. 2, kun viderebehandles, hvis dette er nødvendigt af hensyn til følgende andre formål end dem, hvortil de blev videregivet eller stillet til rådighed: Ændring 15 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 12 – stk. 1 – litra d d) ethvert andet formål med forhåndsgodkendelse fra den videregivende medlemsstat eller med den registreredes samtykke givet i overensstemmelse med national ret d) ethvert andet særligt formål forudsat at dette er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund til beskyttelse af et af de hensyn, der er fastsat i artikel 9 i konvention 108, men udelukkende med forhåndsgodkendelse fra den videregivende medlemsstat eller med den registreredes samtykke givet i overensstemmelse med national ret. Ændring 16 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 – stk. 1 – indledning 1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at personoplysninger, der modtages fra eller stilles til rådighed af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, kun må videregives til tredjelande eller internationale organer eller internationale organisationer, der er oprettet ved internationale aftaler eller anerkendt som internationale organer, hvis 1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at personoplysninger, der modtages fra eller stilles til rådighed af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat i en konkret sag, kun må videregives til tredjelande eller internationale organer eller internationale organisationer, der er oprettet ved internationale aftaler eller anerkendt som internationale organer, hvis Ændring 17 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 – stk. 1 – litra d d) det pågældende tredjeland eller internationale organ sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for den påtænkte behandling af oplysningerne. d) det pågældende tredjeland eller internationale organ sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for den påtænkte behandling af oplysningerne, der svarer til beskyttelsen i henhold til artikel 2 i tillægsprotokollen til konvention 108 og i henhold til den tilsvarende retspraksis vedrørende artikel 8 i den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Ændring 18 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 – stk. 2 2.  Videregivelse uden forhåndsgodkendelse i henhold til stk. 1, litra c), er kun lovlig, hvis videregivelsen af oplysningerne er afgørende for forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredjelands offentlige sikkerhed eller en medlemsstats væsentlige interesser, og forhåndsgodkendelsen ikke kan indhentes i tide. Den myndighed, der skal give sin godkendelse, skal orienteres omgående. 2.  Videregivelse uden forhåndsgodkendelse i henhold til stk. 1, litra c), er kun lovlig, hvis videregivelsen af oplysningerne er afgørende for forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredjelands offentlige sikkerhed eller en medlemsstats væsentlige interesser, og forhåndsgodkendelsen ikke kan indhentes i tide. Personoplysninger kan i et sådant tilfælde kun behandles af modtageren, såfremt de er absolut nødvendige for det særlige formål, hvortil de blev videregivet. Den myndighed, der skal give sin godkendelse, skal orienteres omgående. En sådan videregivelse anmeldes til den kompetente tilsynsmyndighed. Ændring 19 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 – stk. 3 3.  Uanset stk. 1, litra d), kan personoplysninger videregives, hvis 3.  Uanset stk. 1, litra d), kan personoplysninger undtagelsesvist videregives, hvis a) den nationale lovgivning i den medlemsstat, der videregiver oplysningerne, giver mulighed herfor på grund af a) den nationale lovgivning i den medlemsstat, der videregiver oplysningerne, giver mulighed herfor på grund af i) den registreredes specifikke legitime interesser eller i) den registreredes specifikke legitime interesser eller ii) legitime vigtige interesser, navnlig vigtige offentlige interesser, eller ii) legitime vigtige interesser, navnlig en medlemsstats tvingende og væsentlige interesser eller for at afværge en overhængende alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed, og b) tredjelandet, det modtagende internationale organ eller den modtagende internationale organisation giver sikkerhedsgarantier, som den pågældende medlemsstat anser for tilstrækkelige i henhold til sin nationale lovgivning. b) tredjelandet, det modtagende internationale organ eller den modtagende internationale organisation giver sikkerhedsgarantier, idet den pågældende medlemsstat sikrer, at disse er tilstrækkelige i henhold til sin nationale lovgivning. ba) medlemsstaterne sikrer, at der opbevares fortegnelser over sådanne videregivelser, og stiller dem efter anmodning til rådighed for nationale databeskyttelsesmyndigheder. Ændring 20 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 – stk. 4 4.  Vurderingen af, om beskyttelsesniveauet i stk. 1, litra d), er tilstrækkeligt, sker på grundlag af samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse eller en type videregivelse af oplysninger. Til grund for vurderingen lægges navnlig oplysningernes art, den eller de påtænkte behandlingers formål og varighed, oprindelseslandet og det land eller den internationale organisation, der er slutmodtager, de retsregler - almindelige regler eller sektorregler - der er i kraft i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation, samt de regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder i landet. 4.  Vurderingen af, om beskyttelsesniveauet i stk. 1, litra d), er tilstrækkeligt, foretages af en uafhængig myndighed og sker på grundlag af samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse eller en type videregivelse af oplysninger. Til grund for vurderingen lægges navnlig oplysningernes art, den eller de påtænkte behandlingers formål og varighed, oprindelseslandet og det land eller den internationale organisation, der er slutmodtager, de retsregler - almindelige regler eller sektorregler - der er i kraft i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation, samt de regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder i landet. Ændring 21 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 a – overskrift Artikel 14a Videregivelse af oplysninger til private i medlemsstaterne Artikel 14a Videregivelse af oplysninger til private og adgang til oplysninger modtaget af private i medlemsstaterne Ændring 22 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 a – stk. 1 – indledning 1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at personoplysninger, der modtages fra eller stilles til rådighed af en anden medlemsstats kompetente myndighed, kun kan videregives til private, hvis 1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at personoplysninger, der modtages fra eller stilles til rådighed af en anden medlemsstats kompetente myndighed i en konkret sag, kun kan videregives til private, hvis Ændring 23 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 a, stk. 2a (nyt) 2a.  Medlemsstaterne sikrer, at deres respektive kompetente myndigheder kun kan få adgang til og behandle personoplysninger, der opbevares af privatpersoner, efter en konkret vurdering fra sag til sag, under særlige omstændigheder, til særlige formål og undergivet retlig prøvelse i medlemsstaten. Ændring 24 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 14 a – stk. 2b (nyt) 2b.  I medlemsstaternes nationale lovgivning fastsættes det, at der til privatpersoner, der modtager og behandler oplysninger som led i en offentlig serviceopgave, stilles mindst de samme eller strengere krav som til de kompetente myndigheder. Ændring 25 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 17 – stk. 1 – litra a a) mindst en bekræftelse fra den registeransvarlige eller den nationale tilsynsmyndighed af, om der er videregivet personoplysninger eller stillet personoplysninger til rådighed om den pågældende, samt information om de modtagere eller kategorier af modtagere, oplysningerne er videregivet til, og meddelelse om, hvilke oplysninger der er omfattet af behandlingen, eller a) i det mindste oplysning fra den registeransvarlige eller den nationale tilsynsmyndighed om, hvorvidt der behandles personoplysninger om den pågældende, samt information om formålet med behandlingen, hvilke modtagere eller kategorier af modtagere, oplysningerne er videregivet til, og meddelelse om, hvilke oplysninger der er omfattet af behandlingen, samt oplysninger om begrundelserne for enhver edb-baseret afgørelse Ændring 26 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 22 – stk. 2 – litra h h) at der ikke er mulighed for ubemyndiget læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger under overførsler af disse eller under transport af databærere (kontrol med transport) h) at der ikke er mulighed for ubemyndiget læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger under overførsler af disse eller under transport af databærere, herunder ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med transport) Ændring 27 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 22– stk. 2 – litra j a (nyt) ja) at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelse af denne rammeafgørelse (egenkontrol). Ændring 28 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 24 Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at denne rammeafgørelses bestemmelser gennemføres fuldt ud, og de fastsætter bl.a. sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, og som skal finde anvendelse i tilfælde af overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af denne rammeafgørelse. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at denne rammeafgørelses bestemmelser gennemføres fuldt ud, og de fastsætter bl.a. sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner i henhold til national lovgivning, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, og som skal finde anvendelse i tilfælde af overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af denne rammeafgørelse. Ændring 29 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 25, stk. 1 a (nyt) 1a.  Hver medlemsstat sikrer, at tilsynsmyndighederne høres ved udarbejdelsen af administrative foranstaltninger eller retsforskrifter, der vedrører beskyttelse af personers rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse og afsløring af straffelovsovertrædelser samt efterforskning og retsforfølgning heraf eller håndhævelse af strafferetlige sanktioner. Ændring 30 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 25 a (ny) Artikel 25a Gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse og afsløring af straffelovsovertrædelser samt efterforskning og retsforfølgning heraf 1.  Der nedsættes en arbejdsgruppe for beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse og afsløring af straffelovsovertrædelser samt efterforskning og retsforfølgning heraf (herefter benævnt "gruppen"). Gruppen har rådgivende status og er uafhængig. 2.  Gruppen består af en repræsentant for den eller de tilsynsmyndigheder, som den enkelte medlemsstat har udpeget, og af en repræsentant for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, samt af en repræsentant for Kommissionen. Hvert medlem af gruppen udpeges af den institution eller den eller de myndigheder, det repræsenterer. Når en medlemsstat har udpeget flere tilsynsmyndigheder, udnævner disse en fælles repræsentant. Formændene for de fælles tilsynsorganer, der er oprettet i medfør af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, har ret til at deltage i eller være repræsenteret på gruppens møder. Den eller de tilsynsmyndigheder, Island, Norge og Schweiz udpeger, har ret til at være repræsenteret på gruppens møder, når der behandles emner vedrørende Schengen-reglerne. 3.  Gruppen træffer sine afgørelser med simpelt flertal blandt repræsentanterne for tilsynsmyndighederne. 4.  Gruppen vælger selv sin formand. Formandens mandat gælder for en periode af to år. Mandatet kan fornyes. 5.  Gruppens sekretariatsopgaver varetages af Kommissionen. 6.  Gruppen fastsætter selv sin forretningsorden. 7.  Gruppen behandler de spørgsmål, der sættes på dagsordenen af dens formand, enten på dennes initiativ eller efter anmodning fra en repræsentant for tilsynsmyndighederne, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller formændene for de fælles tilsynsorganer. Ændring 31 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 25 b (ny) Artikel 25b Opgaver 1.  Gruppen har til opgave: a) at afgive udtalelse om nationale foranstaltninger, hvor det er nødvendigt for at sikre, at den standard for databeskyttelse, der anvendes ved databehandling af oplysninger på nationalt plan, svarer til standarden i denne rammeafgørelse b) at afgive udtalelse om beskyttelsesniveauet mellem medlemsstaterne og tredjelande og internationale organer, navnlig for at sikre, at personoplysninger i overensstemmelse med artikel 14 i denne rammeafgørelse videregives til tredjelande og internationale organer, der sikrer et passende beskyttelsesniveau c) at rådgive Kommissionen og medlemsstaterne om udkast til ændring af denne rammeafgørelse vedrørende supplerende eller særlige foranstaltninger til beskyttelse af fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af henblik på forebyggelse og afsløring af straffelovsovertrædelser samt efterforskning og retsforfølgning heraf og om udkast til andre foranstaltninger, der påvirker disse rettigheder og frihedsrettigheder. 2.  Konstaterer gruppen forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning eller praksis, som kan være til fare for en ensartet beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for Den Europæiske Union, underretter den Rådet og Kommissionen herom. 3.  Gruppen kan på eget initiativ eller på Rådets eller Kommissions initiativ udarbejde henstillinger om ethvert forhold vedrørende beskyttelsen af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for Den Europæiske Union med henblik på forebyggelse og afsløring af straffelovsovertrædelser samt efterforskning og retsforfølgning heraf. 4.  Gruppens udtalelser og henstillinger forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. 5.  Kommissionen indberetter på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne til gruppen om, hvilke foranstaltninger der er truffet som følge af dens udtalelser og henstillinger. Denne beretning offentliggøres og forelægges også for Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne informerer gruppen om de foranstaltninger, de har truffet i medfør af stk. 1. 6.  Gruppen udarbejder en årsberetning vedrørende beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse og afsløring af straffelovsovertrædelser samt efterforskning og retsforfølgning heraf inden for Den Europæiske Union og i tredjelande. Beretningen offentliggøres og forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Ændring 32 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 27 a – stk. 1 1.  Tre år efter udløbet af tidsfristen i artikel 28, stk. 1, aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de nationale foranstaltninger, de har truffet for at sikre, at denne rammeafgørelse overholdes fuldt ud, og navnlig også for så vidt angår de bestemmelser, der allerede skal overholdes, når oplysningerne indsamles. Kommissionen undersøger især følgerne af bestemmelsen om anvendelsesområdet i artikel 1, stk. 2. 1.  Tre år efter udløbet af tidsfristen i artikel 28, stk. 1, aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de nationale foranstaltninger, de har truffet for at sikre, at denne rammeafgørelse overholdes fuldt ud, og navnlig også for så vidt angår de bestemmelser, der allerede skal overholdes, når oplysningerne indsamles. Kommissionen undersøger navnlig anvendelsen af artikel 1, stk. 2. Ændring 33 Udkast til Rådets rammeafgørelse Artikel 27 a – stk. 2 a (nyt) 2a.  Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til bemærkninger indsendt af medlemsstaternes parlamenter og regeringer, Europa-Parlamentets, Artikel 29-Gruppen, nedsat i henhold til direktiv 95/46/EF, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og gruppen, der er oprettet i medfør af nærværende rammeafgørelses artikel 25a.

(1) EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 263. (2) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 154.

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i 2007 (2008/2028(INI))

P6_TA(2008)0437 A6-0336/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender, særlig sin beslutning af 21. juni 2007 om resultaterne af Udvalget for Andragenders undersøgelsesrejse til regionerne Andalusien, Valencia og Madrid(1),

-   der henviser til EF-traktatens artikel 21 og 194,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 192, stk. 6,

-   der henviser til betænkningen fra Udvalget for Andragender (A6-0336/2008),

A.   anerkender den særlige betydning af proceduren for andragender, der giver enhver mulighed for at henlede Europa-Parlamentets opmærksomhed på konkrete spørgsmål, der vedrører den pågældende direkte og henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med,

B.   der henviser til, at Udvalget for Andragender altid bør stræbe efter at øge sin effektivitet for bedre at kunne tjene de europæiske borgere og leve op til deres forventninger,

C.   der henviser til, at borgerne på trods af betydelige fremskridt i udviklingen af Unionens strukturer og politikker i denne periode ofte er bevidste om mange mangler ved gennemførelsen af Unionens politikker og programmer, da disse berører dem direkte,

D.   der henviser til, at EU-borgerne ifølge EF-traktaten har ret til at indgive andragender til Parlamentet, men at de ligeledes kan sende deres klager til andre EU-institutioner eller -organer, navnlig Kommissionen,

E.   der henviser til, at der fortsat er et væsentligt behov for foranstaltninger på nationalt plan til fremme af og oplysning om borgernes ret til at indgive andragender til Parlamentet med henblik på at vække borgernes interesse og især undgå forvirring omkring de forskellige klageprocedurer,

F.   der henviser til, at det er medlemsstaternes ansvar at gennemføre Fællesskabets forordninger og direktiver, et ansvar som de kan uddelegere til regionale eller lokale politiske myndigheder afhængig af deres egne forfatningsmæssige ordninger,

G.   der henviser til, at det er Parlamentets ret at udøve demokratisk opsyn og kontrol med Unionens politikker under hensyntagen til det vigtige nærhedsprincip for at sikre, at Unionens love gennemføres og forstås korrekt, og at de opfylder det formål, til hvilket de blev udformet, drøftet og vedtaget af Unionens kompetente institutioner,

H.   der henviser til, at EU's borgere og indbyggere kan deltage aktivt i denne aktivitet ved at udøve deres ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i vished om, at deres bekymringer vil blive behandlet og undersøgt af det korresponderende udvalg, og at de vil modtage et hensigtsmæssigt svar,

I.   der henviser til, at de eksisterende traktater allerede indeholder forpligtelser til at respektere menneskets værdighed, frihed, demokrati, retsstaten, menneskerettighederne, ligestilling og mindretalsrettigheder, som er kerneværdierne i det europæiske samfund; der henviser til, at de nye traktater om Den Europæiske Union og om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvis alle 27 medlemsstater ratificerer, vil styrke dette yderligere ved at indarbejde chartret om grundlæggende rettigheder, fastsætte tiltrædelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention og indføre et retsgrundlag for borgernes lovgivningsinitiativer samt en ordentlig forvaltningslovgivning for EU's institutioner,

J.   der henviser til, at artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union fastlægger procedurer, hvorefter Unionen kan træffe foranstaltninger for at modvirke en medlemsstats alvorlige og vedvarende overtrædelser af de i artikel 6 fastlagte principper, som Unionen hviler på,

K.   der i denne forbindelse erindrer om, at EU's borgere jævnligt indgiver andragender til Parlamentet med henblik på erstatning, når de føler, at deres rettigheder som anerkendt i henhold til traktaterne er blevet krænket, og når de finder retsmidlerne uhensigtsmæssige, upraktiske, overdrevent langvarige og - som det ofte er tilfældet - dyre,

L.   der henviser til, at Udvalget for Andragender som det korresponderende udvalg har pligt til ikke kun at svare på individuelle andragender, men også til at forsøge at give bæredygtige løsninger på de bekymringer, som andragerne giver udtryk for; der henviser til, at dette udgør hovedmålet for udvalgets arbejde,

M.   der henviser til, at løsningerne på andragernes bekymringer generelt findes som et resultat af et loyalt samarbejde mellem Udvalget for Andragender på den ene side og Kommissionen, medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder på den anden side, der tilsammen stiller udenretlige midler til rådighed,

N.   der imidlertid henviser til, at der ikke altid er en klar politisk vilje fra medlemsstaternes og de regionale eller lokale myndigheders side til at finde praktiske løsninger på andragernes problemer,

O.   der endvidere henviser til, at andragere, selv om deres påstande ikke altid er velbegrundede, har ret til at forvente en forklaring og et begrundet svar fra det korresponderende udvalg,

P.   der henviser til, at bedre interinstitutionel koordinering bør sikre, at videresendelsen af andragender, der ikke opfylder betingelserne for behandling, til de nationale myndigheder, bliver mere effektiv,

Q.   der henviser til, at andragender ikke altid opfylder betingelserne, hvis de ikke henhører under EU's virksomhedsområde, og at proceduren for andragender ikke er en metode, som borgere skal anvende som middel til at anke afgørelser truffet af kompetente nationale retslige eller politiske myndigheder, som de eventuelt er uenige med,

R.   der henviser til, at det er afgørende, at Parlamentet giver sig selv midler i form af effektiv myndighed, regler, procedurer og ressourcer for at kunne reagere effektivt og rettidigt på de modtagne andragender,

S.   der henviser til, at proceduren for andragender kan bidrage positivt til et bedre lovgivningsarbejde, navnlig ved at identificere områder, hvor andragere har påpeget, at den eksisterende EU-lovgivning er svag eller ineffektiv for så vidt angår den pågældende retsakts mål; der henviser til, at sådanne situationer kan afhjælpes ved at revidere de pågældende retsakter i samarbejde med det kompetente lovgivende udvalg og under dette udvalgs myndighed,

T.   der henviser til, at proceduren for andragender også bidrager væsentligt til at identificere tilfælde, hvor medlemsstater ikke anvender fællesskabslovgivningen korrekt, hvilket i en række tilfælde fører til, at Kommissionen indleder overtrædelsesprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226,

U.   der henviser til, at overtrædelsesproceduren er skabt til at sikre, at den pågældende medlemsstat overholder eksisterende fællesskabslovgivning, og endvidere afgøres af Kommissionen, idet der ikke er nogen bestemmelser om Parlamentets direkte inddragelse i denne proces; bemærker imidlertid, at ca. en tredjedel af overtrædelserne er relateret til spørgsmål, som andragere har indgivet til Europa-Parlamentet,

V.   der henviser til, at en overtrædelsesprocedure, selv om den falder positivt ud, ikke nødvendigvis medfører erstatning i forbindelse med de konkrete spørgsmål, som individuelle andragere har rejst; der henviser til, at dette forhold svækker borgernes tillid til, at EU's institutioner er i stand til at leve op til deres forventninger,

W.   der henviser til, at Parlamentet i 2007, da antallet af medlemmer af Udvalget for Andragender var steget fra 25 til 40, registrerede 1 506 andragender (hvilket udgjorde en stigning på 50 % sammenlignet med 2006) hvoraf 1 089 opfyldte betingelserne for behandling,

X.   noterer, at 159 andragere i 2007 deltog i møder i Udvalget for Andragender foruden mange andre, der var til stede for at observere behandlingerne,

Y.   der henviser til, at der blev organiseret seks undersøgelsesrejser i 2007 til Tyskland, Spanien, Irland, Polen, Frankrig og Cypern, der resulterede i beretninger og henstillinger, som efterfølgende blev sendt til alle interesserede parter og navnlig til andragerne,

Z.   der henviser til, at der blev afholdt ni møder i det stående udvalg, på hvilke over 500 individuelle andragender blev drøftet med værdifuld medvirken af repræsentanter fra Kommissionen, og alle andragerne blev underrettet om resultatet,

AA.   der henviser til, at de områder, der ifølge proceduren for andragender bekymrer EU's borgere mest, er koncentreret om følgende spørgsmål: miljøet og dets beskyttelse, herunder svagheden ved direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet, vandrammedirektivet, drikkevandsdirektivet, affaldsdirektiverne, habitatdirektivet, fugledirektivet, direktivet om hvidvaskning af penge og andre direktiver, og endvidere generelle bekymringer om forurening og klimaændringer, individuel og privat ejendomsret, finansielle tjenesteydelser, fri bevægelighed og arbejdstageres rettigheder, herunder pensionsrettigheder og andre sociale bestemmelser, fri bevægelighed for varer og beskatning, anerkendelse af faglige kvalifikationer, etableringsfrihed og påstande om forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, køn eller tilhørsforhold til et mindretal,

AB.   der henviser til, at de områder, der var genstand for andragender og deres behandlingsforløb i 2007, omfattede større aktuelle emner som f.eks. klimaændringer, tab af biodiversitet, vandknaphed, regulering af finansielle tjenesteydelser og EU's energiforsyning,

AC.   erindrer om de permanente og konstruktive forbindelser, der er skabt mellem Den Europæiske Ombudsmand, som har ansvaret for at undersøge borgernes klager over påstået dårlig administration i EU's institutioner, og Udvalget for Andragender, som jævnligt underretter Parlamentet om Ombudsmandens årsberetning eller om særberetninger - der er Ombudsmandens sidste handlemulighed, når hans henstillinger ikke følges - hvoraf der var en i 2007,

AD.   der henviser til, at en anmodning fra det korresponderende udvalg, der blev indgivet i juni 2005 om tilladelse til at udarbejde en betænkning om en særberetning fra Ombudsmanden til Parlamentet om dårlig administration i OLAF, blev afvist ved en afgørelse fra Formandskonferencen den 15. november 2007,

AE.   erindrer om fremtidige udviklinger, som yderligere vil øge EU-borgernes inddragelse i EU's aktiviteter og arbejde, navnlig gennem indførelsen af "borgerinitiativet" som fastlagt i Lissabontraktaten, hvis denne bliver ratificeret af alle 27 medlemsstater, der vil give mindst en mio. enkeltpersoner fra et betydeligt antal medlemsstater mulighed for at opfordre til forslag til en ny retsakt, og for hvilket der må indføres specifikke procedurer, der omfatter Kommissionen, til hvilken sådanne initiativer først skal sendes, Parlamentet og Rådet,

AF.   der henviser til, at hvis Udvalget for Andragenders operationer er effektive og virkningsfulde, sender dette et klart signal til borgerne om, at der tages hånd om deres legitime bekymringer, og der skabes en reel forbindelse mellem borgerne og EU; der imidlertid henviser til, at hvis der opstår uacceptable forsinkelser, og medlemsstaterne er uvillige til at gennemføre de nødvendige anbefalinger i henhold til fællesskabslovgivningen, øger dette blot afstanden mellem EU og dets borgere og bekræfter i mange tilfælde deres holdning om, at der er et demokratisk underskud,

AG.   der henviser til, at Udvalget for Andragender i løbet af 2007 kunne drage nytte af den væsentlige forbedring af databasen og styringsredskabet til e-andragender, der er udviklet af dets sekretariat i samarbejde med IT-tjenesten, og som giver alle medlemmer af udvalget og af politiske grupper direkte adgang til alle andragender og ledsagende oplysninger og dermed gør dem bedre i stand til at give andragerne en effektiv behandling,

AH.   bemærker imidlertid, at Parlamentet ikke har bevilget de ressourcer, der blev anmodet om i sidste års beslutning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender, og som er nødvendige for at forbedre internetfaciliteterne til proceduren for andragender og til at gennemføre forretningsordenens artikel 192, stk. 2, der fastsætter oprettelsen af "et elektronisk register, hvori borgerne kan tilslutte sig andrageren, idet de sætter deres elektroniske underskrift på andragender, der er antaget til behandling og opført i registeret",

AI.   der henviser til, at det er vigtigt for EU's borgere at være ordentligt oplyst om arbejdet i Udvalget for Andragender, eftersom de forbereder sig på at stemme om et nyt Parlament ved det næste valg til Europa-Parlamentet, der finder sted i juni 2009,

1.   glæder sig over det tætte samarbejde mellem Udvalget for Andragender, Kommissionens tjenestegrene og Ombudsmanden og over det samarbejdsklima, der eksisterer mellem de institutioner, der søger at håndtere EU-borgernes bekymringer; mener dog bestemt, at der bør fokuseres på at gøre Udvalget for Andragender i stand til selv yderligere at øge sine egne uafhængige undersøgelsesfaciliteter, navnlig ved at styrke dets sekretariat og dets juridiske ekspertise; forpligter sig til yderligere at strømline de interne procedurer i Udvalget for Andragender med henblik på at lette processen for andragender yderligere, navnlig med hensyn til den tidsramme, inden for hvilken behandlingen af andragenderne afsluttes, deres opfyldelse af betingelserne for behandling, undersøgelse og opfølgning, afholdelsen af udvalgsmøder, samarbejde med andre parlamentariske udvalg, som måtte have interesse i eller kompetence i forbindelse med visse andragender, og udvalgsinitiativer, som f.eks. undersøgelsesrejser;

2.   understreger, at chartret om grundlæggende rettigheder vil få retsvirkning, hvis Lissabontraktaten ratificeres fuldt ud, og at dette formelt vil knæsætte dets selvstændige bindende karakter, og påpeger nødvendigheden af at overveje konkrete foranstaltninger med henblik på at fastslå, hvilken indflydelse dette vil have på borgernes rettigheder og dermed på Udvalget for Andragenders arbejde og kompetence;

3.   gentager sin anmodning til generalsekretæren om hurtigst muligt at foretage en evaluering af "Borgernes Portal" på Parlamentets websted med henblik på at styrke portalens synlighed hvad angår retten til at indgive andragender og sikre, at borgerne kan sætte deres elektroniske underskrift for at tilslutte sig andragender som fastsat i forretningsordenens artikel 192, stk. 2; henstiller kraftigt til, at "Borgernes Portal" sikrer kompatibilitet med alle former for software til internetbrowsing for at give borgerne lige rettigheder i denne henseende;

4.   mener, at den nuværende procedure for registrering af andragender uretmæssigt forsinker deres undersøgelse, og er bekymret for, at dette kan opfattes som tegn på en vis mangel på sensibilitet over for andragere; henstiller derfor kraftigt til generalsekretæren om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at overføre registreringen af andragender fra Generaldirektoratet for Ledelsestjenesterne til det korresponderende udvalgs sekretariat;

5.   opfordrer til, at der indledes forhandlinger mellem Parlamentet og Kommissionen med henblik på at sikre en bedre koordinering af deres arbejde med klager på en måde, der letter, forenkler og strømliner klageprocedurerne og gør dem mere gennemsigtige og effektive; opfordrer generalsekretæren til at melde tilbage til Udvalget for Andragender inden for seks måneder;

6.   støtter formaliseringen af en procedure, hvorefter andragender vedrørende det indre marked kan overføres til SOLVIT-nettet, med henblik på i betydelig grad at forkorte processen for andragender vedrørende spørgsmål om det indre marked, såsom afgifter på biler, anerkendelse af faglige kvalifikationer, opholdstilladelser, grænsekontrol og adgang til uddannelse, idet Parlamentets ret til at undersøge spørgsmålet, hvis SOLVIT ikke finder en tilfredsstillende løsning, bevares;

7.   understreger behovet for, at Rådet og medlemsstaternes faste repræsentationer i højere grad involverer sig i Udvalget for Andragenders arbejde, og opfordrer dem til at øge deres tilstedeværelse og deltagelse i borgernes interesser;

8.   mener, at i forbindelse med styrkelsen af Udvalget for Andragenders sekretariat og med udviklingen af systemet til indgivelse af e-andragender ville indførelsen af en it-facilitet for online sporing beregnet til andragerne hjælpe til at skabe en mere gennemsigtig og effektiv proces, bl.a. ved hjælp af regelmæssig opdatering af andragendernes status og anmodninger om yderligere oplysninger; bemærker, at en sådan foranstaltning i højere grad ville leve op til EU-borgernes forventninger og samtidig fremme en bedre varetagelse af Europa-Parlamentets og Udvalget for Andragenders institutionelle ansvar;

9.   opfordrer Kommissionen til at tage fuldt hensyn til Udvalget for Andragenders henstillinger, når den træffer afgørelse vedrørende indledningen af overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, og gentager sit krav om, at Kommissionen underretter Udvalget for Andragender direkte og officielt, når der indledes en overtrædelsesprocedure, der har forbindelse til et andragende, der er under behandling i udvalget;

10.   gentager i denne forbindelse Udvalget for Andragenders repræsentative art og den institutionelle rolle og pligt, som det har over for EU's borgere og indbyggere;

11.   udtrykker bekymring over den overdrevent lange tid, det tager for Kommissionen og Domstolen, hvis og når Domstolen er indblandet, at afslutte overtrædelsessager, og opfordrer - idet det anerkender, at dette ofte skyldes langsomme og ofte bevidste hindringer i de pågældende medlemsstaters administrationer - til at indføre strammere tidsfrister; udtrykker sin tvivl om effektiviteten af de såkaldte "horisontale overtrædelsesprocedurer", som tager længere til at afslutte; opfordrer til en evaluering af overtrædelsesproceduren med henblik på at sikre en større respekt for gennemførelsen af Fællesskabets retsakter;

12.   opfordrer de pågældende institutioner til at gøre bedre brug af denne procedure som et middel til at sikre fuld respekt for fællesskabslovgivningen og beklager dybt, at langsommeligheden af de anvendte procedurer og den hyppige uklarhed om, hvad der står på spil, fører til, at medlemsstaterne begår de facto-brud på fællesskabslovgivningen og derved ustraffet handler imod interesserne for direkte berørte lokale samfund, som har indgivet andragende til Parlamentet;

13.   anser det for problematisk, at det nuværende system for kontrol med fællesskabslovgivningen giver medlemsstaterne mulighed for at udskyde overholdelsen, indtil en økonomisk sanktion er overhængende, og stadig undgå ansvaret for tidligere forsætlige krænkelser, og at borgerne tilsyneladende ofte savner passende adgang til retssystemet og instrumenter på nationalt niveau, selv når Domstolen har afgjort, at en medlemsstat ikke har overholdt borgernes rettigheder i henhold til fællesskabslovgivningen;

14.   anbefaler, at det prioriteres at sikre, at Udvalg for Andragender er effektivt og virkningsfuldt i alle aspekter af dets virksomhed fra start til slut, da dette udgør en reel og konkret forpligtelse over for EU's borgere og viser, at EU er villig og i stand til at tage hånd om deres legitime bekymringer;

15.   udtrykker sin bekymring og rystelse over beretninger fra andragere om, at de, selv når de har opnået støtte fra Udvalget for Andragender hvad angår indholdet af deres andragende, alt for ofte oplever stort besvær med at opnå kompensation fra de involverede myndigheder og nationale domstole; mener, at en sådan systematisk svaghed må undersøges yderligere, navnlig for så vidt de angår sektoren for finansielle tjenesteydelser, som i tilfældet med Undersøgelsesudvalgets resultater i forbindelse med krisen i Equitable Life, der var baseret på andragender modtaget af Parlamentet, og som der blev udarbejdet en beretning om i 2007;

16.   glæder sig over, at Kommissionen og Domstolen i 2007 handlede hurtigt, herunder ved hjælp af et forbud, for at forhindre den truende ødelæggelse af et område i Rospuda-dalen, der er beskyttet under habitatdirektivet, på grund af Via Baltica-vejkorridoren, med hensyn til hvilken Udvalget for Andragender havde gennemført sin egen uafhængige undersøgelse og undersøgelsesrejse og givet specifikke anbefalinger; beklager, at der ikke var flere af den slags eksempler;

17.   opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den behandler andragender og klager vedrørende miljøpolitik - som er en af de mest udbredte bekymringer hos andragerne i EU - til i højere grad at være parat til at handle for at undgå brud på fællesskabslovgivningen; bemærker, at "forsigtighedsprincippet" ikke har tilstrækkelig praktisk retsvirkning og alt for ofte ignoreres af ansvarlige myndigheder i medlemsstater, som ikke desto mindre er forpligtet til at gennemføre EF-traktaten;

18.   beklager Kommissionens manglende støtte til Udvalget for Andragender, når der som et resultat af især undersøgelsesrejser opnås overbevisende dokumentation om manglende respekt for borgernes rettigheder som fastlagt i EF-traktaten eller manglende gennemførelse af lovgivningen, og opfordrer til, at der indføres nye procedurer, der giver Parlamentet mulighed for at bringe sådanne sager direkte for Domstolen;

19.   anerkender fuldt ud, at proceduren for andragender som anerkendt i traktaten imidlertid primært beskæftiger sig med opnåelsen af udenretlige midler og løsninger med hensyn til de problemer, som EU's borgere fremkommer med gennem den politiske proces, og glæder sig i denne forbindelse over, at der i mange tilfælde er opnået tilfredsstillende resultater;

20.   erkender også, at der i mange tilfælde ikke kan findes tilfredsstillende løsninger for andragere på grund af svagheden i selve den gældende fællesskabslovgivning;

21.   opfordrer det korresponderende lovgivende udvalg til, når det forbereder sig på og forhandler om nye eller reviderede retsakter, at tage nøje hensyn til de problemer, som indberettes gennem proceduren for andragender;

22.   opfordrer Kommissionen til at beskæftige sig mere med anvendelsen af samhørighedsfonde i områder af EU, hvor infrastrukturprojekter har stor indvirkning på miljøet, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at EU's midler rettes mod bæredygtig udvikling til gavn for lokalsamfund, hvoraf stadig flere indgiver andragender til Parlamentet for at protestere over, at sådanne prioriteter ikke altid respekteres af regionale og lokale myndigheder; glæder sig over det arbejde, som Budgetkontroludvalget og Revisionsretten udfører i denne forbindelse;

23.   bemærker, at et stigende antal af modtagne andragender, navnlig fra borgere fra de nye medlemsstater, omhandler spørgsmål om tilbagelevering af ejendom, selv om disse emner fortsat i væsentlig grad henhører under national kompetence; opfordrer indtrængende de berørte medlemsstater til at sikre, at deres love vedrørende ejendomsrettigheder, der er blevet til som følge af et ændret styre, er fuldt ud i overensstemmelse med EF-traktatens krav og med den europæiske menneskerettighedskonventions bestemmelser, som det også kræves ifølge EU-traktatens artikel 6 som ændret ved Lissabontraktaten; understreger, at modtagne andragender om dette emne ikke vedrører de ejendomsretlige ordninger, men retten til lovligt erhvervet ejendom; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at være særlig årvågen, ikke blot i dens samarbejde med nuværende medlemsstater, men også i dens forhandlinger med kandidatlande;

24.   bekræfter sin forpligtelse til at opretholde anerkendelsen af EU-borgernes rettigheder til deres lovligt erhvervede private ejendom og fordømmer alle forsøg på at fratage familier deres ejendom uden retfærdig rettergang, rimelig godtgørelse eller respekt for deres personlige integritet; bemærker en stigning i antallet af modtagne andragender om dette spørgsmål, navnlig vedrørende Spanien i 2007, og bemærker også beretningen og henstillingerne fra den undersøgelsesrejse, som Udvalget for Andragender foretog med henblik på at undersøge problemet for tredje gang; bemærker, at igangværende procedurer vedrørende direktiverne om offentlige udbud stadig er åbne;

25.   bemærker også den kritik, som Udvalget for Andragender rejste efter sin undersøgelsesrejse til Loiret i Frankrig i 2007, og anmoder især indtrængende de franske myndigheder til at handle beslutsomt for at sikre overholdelse af EU-direktiver, som risikerer at blive brudt, hvis visse planlagte projekter om etablering af broer over Loirefloden får lov til at blive gennemført, idet Loirefloddalen ikke kun er beskyttet under habitatdirektivets og fugledirektivets bestemmelser, men også er verdenskulturarv under UNESCO og en af Europas sidste tilbageværende systemer af vilde floder;

26.   udtrykker sin fortsatte bekymring over den manglende gennemførelse af drikkevandsdirektivets bestemmelser i Irland, den manglende vurdering forud for en beslutning fra 2007 om at fjerne et nationalt monument i Lismullen på ruten for M3-motorvejsprojektet i nærheden af Tara i County Meath, som medførte, at Kommissionen anlagde sag mod Irland ved Domstolen med den begrundelse, at Irlands bredere tilgang til fjernelse af nationale monumenter under forhold som i f.eks. Lismullen, ikke overholder kravene i direktiv 85/337/EØF(2) fuldt ud, og som førte til de problemer, som lokalsamfund i Limerick stod overfor, og til andre spørgsmål, der er rejst i betænkningen om undersøgelsesrejsen til Irland, som Udvalget for Andragender foretog i 2007; bemærker, at nogle af disse spørgsmål er genstand for igangværende overtrædelsesprocedurer;

27.   bemærker betænkningen til undersøgelsesrejsen til Polen, som gav henstillinger vedrørende beskyttelsen af Rospuda-dalen og den sidste urskov i Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at samarbejde med de polske myndigheder om alternative ruter for Via Baltica-vejnettet og -jernbanenettet som anbefalet i Udvalget om Andragenders betænkning; opfordrer også Kommissionen til at sikre, at der bliver stillet midler til rådighed for at lette presset på vejsystemet i Augustow på en måde, der sikrer beskyttelse af den lokale befolkning og bevarelse af miljøet i området;

28.   bemærker undersøgelsesrejsen til Cypern i november 2007, som formanden og medlemmer af Udvalget for Andragender foretog; opfordrer indtrængende de involverede myndigheder til at fortsætte deres arbejde med at opnå en forhandlet løsning på de uafklarede spørgsmål, der bekymrer andragerne, navnlig hvad angår den afspærrede del af Famagusta, som bør gives tilbage til dens retmæssige ejere, og glæder sig over, at de to parter på Cypern fører dialog i et nyt forsøg på at løse problemet på Cypern; understreger desuden vigtigheden af en øjeblikkelig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (1984), hvori forpligtelsen til tilbagelevering af Famagusta til de retmæssige indbyggere nævnes;

29.   bemærker det stigende antal andragender og skrivelser, som Udvalget for Andragender har modtaget, vedrørende det mest følsomme spørgsmål om forældremyndighed, i hvilket det er yderst svært at handle, f.eks. i tilfælde af andragender vedrørende det tyske Jugendamt, på grund af domstolenes indblanding i mange tilfælde og på grund at det forhold, at det - bortset fra i tilfælde, hvor der er tale om forældre fra forskellige EU-lande - er svært at hævde kompetence for EU som sådan;

30.   noterer, at mange britiske andragere, som fik deres ejendom konfiskeret af de britiske toldmyndigheder, i 2007 stadig ikke havde fået erstatning, selv om Kommissionen afsluttede overtrædelsesprocedurer mod Det Forenede Kongerige for manglende overholdelse af EF-traktatens forpligtelse til at tillade varers frie bevægelighed; opfordrer indtrængende de britiske myndigheder til at fremkomme med en bæredygtig løsning, der omfatter betalingen af ex gratia-betalinger til andragere, der oplevede store økonomiske tab inden myndighederne reviderede deres praksis og, ifølge Kommissionen, begyndte at handle i overensstemmelse med de relevante direktiver;

31.   noterer også det forhold, at toldmyndighederne i Grækenland fortsætter med - alene som en ekstraordinær foranstaltning - at konfiskere biler, der tilhører græske statsborgere, som midlertidigt er i udlandet og vender tilbage til Grækenland med udenlandske nummerplader på deres biler, og hvoriblandt mange er blevet beskyldt for smugleri og ikke har fået en retfærdig rettergang, hvilket Udvalget for Andragender tidligere har underrettet Parlamentet om; opfordrer indtrængende de græske myndigheder til at yde godtgørelse til de andragere, der har været ofre for denne praksis; bemærker EF-Domstolens afgørelse af 7. juni 2007 i sag C-156/04, i hvilken de fleste af de forklaringer, de græske myndigheder anfører i sagen, anses for tilfredsstillende; glæder sig over gennemførelsen af ny lovgivning, som de græske myndigheder har vedtaget med henblik på at tage højde for de i den nævnte sag fremhævede mangler;

32.   beklager det forhold, at blandt de ældste udestående andragender, som der stadig arbejdes på, er sagen om "lettori", fremmedsprogslærerne i Italien, fortsat uløst på trods af to afgørelser fra Domstolen og støtte fra Kommissionen og Udvalget for Andragender til deres sag og deres klagepunkter; opfordrer indtrængende de italienske myndigheder og de enkelte involverede universiteter, herunder bl.a. universiteterne i Genova, Padova og Napoli, til at handle for at gennemføre en retfærdig løsning for disse lovlige klager;

33.   noterer, at de andragender, som Udvalget for Andragender behandlede i 2007, omfattede - selv om det oprindeligt var indgivet i 2006 - andragendet om et "fast hjemsted", der blev støttet af 1,25 mio. EU-borgere, og som opfordrede til et "fast hjemsted" for Europa-Parlamentet i Bruxelles; bemærker, at formanden i 2007 sendte andragendet tilbage til Kommissionen, som efterfølgende opfordrede Parlamentet til at udtale sig om spørgsmålet, under hensyn til det forhold, at institutionens hjemsted reguleres af EF-traktatens bestemmelser, og at medlemsstaterne har ansvar for at træffe afgørelse om dette spørgsmål;

34.   beslutter at revidere navnet på Udvalget for Andragender, som det oversættes til alle EU's officielle sprog, til næste valgperiode for at sikre, at navnet afspejler udvalgets karakter på en forståelig måde, hvilket tilsyneladende ikke er tilfældet på visse sprog i øjeblikket, og for at understrege det deltagelsesdemokratiske aspekt i retten til at indgive andragender; foreslår udtrykket "Udvalget for Borgerandragender", som måske er lettere forståeligt;

35.   er bekymret over antallet af modtagne andragender, der gør opmærksom på problemet med vælgerregistrering, som EU-borgere, der er bosat i udlandet eller har minoritetsstatus i en medlemsstat, oplever, og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at være særligt opmærksomme på de faciliteter, der stilles til rådighed for alle EU-borgere og valgbare indbyggere i EU med henblik på at sikre deres fulde deltagelse i det næste valg til Europa-Parlamentet;

36.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer samt til medlemsstaternes parlamenter og disses udvalg for andragender samt til nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 340. (2) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40).

Europa-Parlamentets beslutning af 23. september 2008 om situationen og perspektiverne for landbrug i bjergområder (2008/2066(INI))

P6_TA(2008)0438 A6-0327/2008

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til sin beslutning af 6. september 2001 om 25 års anvendelse af fællesskabslovgivningen til fordel for bjergbønder(1),

-   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi(2),

-   der henviser til sin beslutning af 12. marts 2008 om sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik(3),

-   der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse "For en grønbog: Hen imod en bjergpolitik for EU: en europæisk vision for bjergområder"(4),

-   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

-   der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0327/2008),

A.   der henviser til, at bjergområder udgør 40 % af Europas samlede areal, og at 19 % af borgerne i Europa er bosiddende i bjergområder,

B.   der henviser til, at over 50 % af områderne i nogle medlemsstater som f.eks. Grækenland, Spanien, Italien, Østrig og Portugal er bjergområder, og at landbrugerne stadig spiller en væsentlig rolle for disse områder,

C.   der henviser til, at bjergområder (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) er kulturlandskaber, der afspejler det harmoniske samspil mellem menneske og biosystemer, og tilhører naturarven,

D.   der henviser til, at bjergområderne lider alvorligt under konsekvenserne af klimaændringerne og ekstreme vejrforhold som f.eks. tørke og skovbrande,

E.   der henviser til, at bjergområder ikke er nogen homogen landskabsform, men bl.a. omfatter forskellige bjergtyper og højdedrag (høje og middelhøje bjerge, gletsjere, uproduktive områder).

F.   der henviser til, at særlige faktorer (skrånende terræn, højdeforskelle, vanskelig tilgængelighed, vækstfaktorer, kortere vækstperioder, ringe jordbundskvalitet og særlige vejrforhold) gør, at bjergområder adskiller sig fra andre landskaber i Den Europæiske Union; der henviser til, at disse områder i flere henseender er "dårligt stillede" som følge af naturbetingede ulemper af permanent art, og til, at dette i nogle bjergområder medfører en gradvis ørkendannelse og forringelse af landbrugsproduktionen,

G.   der henviser til, at bjergområderne (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) har et potentiale og kan tjene som model for tilvejebringelse af kvalitetsprodukter, tjenesteydelser af høj kvalitet og rekreationsområder, og at dette potentiale kun kan udnyttes på bæredygtig vis gennem en integreret og langsigtet anvendelse af ressourcer og traditioner,

H.   der henviser til, at der i bjergområderne fremstilles animalske produkter af særlig kvalitet, og at der ved produktionen sikres integreret og bæredygtig brug af naturressourcerne, græsgangene og de særligt tilpassede sorter af græsafgrøder samt af traditionel teknologi,

I.   der henviser til, at bjergområder (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) er "multifunktionelle" levesteder, hvor erhvervs- og landbrugsvirksomhed udøves i et nært samspil med sociale, kulturelle og miljømæssige faktorer, og at det derfor er nødvendigt at støtte disse områder gennem bevilling af de fornødne ressourcer,

J.   der henviser til, at bjergområdernes økonomi på grund af permanente strukturelle underskud er særligt følsom over for den økonomiske udsving og på lang sigt er afhængig af diversificering og specialisering af produktionsprocesserne,

K.   der henviser til, at der med konventionen om beskyttelse af alperne af 7. november 1991 (Alpekonventionen), og rammekonventionen om beskyttelse og bæredygtig udvikling af Karpaterne af 22. maj 2003 (Karpaterkonventionen) allerede findes europæiske retsinstrumenter til beskyttelse af visse bjergområder og dermed vigtige instrumenter til en integreret politik for bjergområder, men at disse endnu ikke er fuldt ratificeret og gennemført,

L.   der henviser til, at landbrug, skovbrug og udnyttelse af græsarealer i bjergområder, som kombinerer flere forskellige aktiviteter, er et eksempel på økologisk balance, som ikke bør lades ude af betragtning,

M.   der henviser til, at størstedelen af landbrugsbedrifterne i bjergområder er familievirksomheder med forhøjet økonomisk risiko,

1.   påpeger, at bjergområder (først og fremmest de høje og middelhøje bjerge) behandles meget forskelligt af medlemsstaterne, og at indsatsen ikke er præget af en helhedsstrategi, men helt er afpasset efter udviklingen i de enkelte sektorer, og at der ikke findes en integreret ramme på EU-plan (således som det for eksempel er tilfældet for havområder: KOM(2007)0574);

2.   understreger, at artikel 158 i EF-traktaten om samhørighedspolitikken, som ændret ved Lissabontraktaten, definerer bjergområder som områder, der lider af naturbetingede ulemper af permanent art, samtidig med at områdernes mangfoldighed anerkendes, og opfordrer til, at disse områder gøres til genstand for særlig opmærksomhed; beklager imidlertid, at Kommissionen endnu ikke har været i stand til at udarbejde en bred strategi, der skal yde støtte til bjergområder og andre områder, der lider af naturbetingede ulemper af permanent art, trods talrige anmodninger herom fra Parlamentet;

3.   understreger behovet for god koordination af de forskellige fællesskabspolitikker, der sigter på at sikre en harmonisk udvikling, særlig for områder, som f.eks. bjergområder, der lider af naturbetingede ulemper af permanent art; mener i den forbindelse, at det er hensigtsmæssigt at adskille Fællesskabets samhørighedspolitik fra udvikling af landdistrikterne i den nuværende programmeringsperiode 2007-2013 (som følge af integrationen af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i den fælles landbrugspolitik); er af den opfattelse, at denne nye strategi skal overvåges nøje med henblik på at vurdere dens virkning på den regionale udvikling;

4.   påpeger, at bjergområder lider af ulemper, som gør det vanskeligere for landbruget at tilpasse sig konkurrencevilkårene og medfører ekstra omkostninger, således at landbruget ikke kan producere meget konkurrencedygtige produkter til lave priser;

5.   foreslår, at Kommissionen i forbindelse med grønbogen om territorial samhørighed, som skal vedtages i efteråret 2008, og i overensstemmelse med målene for den territoriale dagsorden og Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv sammen med medlemsstaterne vedtager en territorial strategi til afhjælpning af problemerne i de forskellige bjergområder og fastsætter bestemmelser om sådanne foranstaltninger i den kommende lovpakke for strukturfondene;

6.   ønsker, at Kommissionen udarbejder en virkelig integreret EU-strategi for bjergområderne, og anser offentliggørelsen af en grønbog som et vigtigt første skridt i denne retning; opfordrer Kommissionen til at indlede en omfattende offentlig høring, der inddrager regionale og lokale myndigheder, socioøkonomiske og miljømæssige aktører samt nationale og europæiske sammenslutninger, der repræsenterer regionale myndigheder i bjergområder, med henblik på at få et bedre billede af situationen i disse områder;

7.   glæder sig over grønbogen om territorial samhørighed som udgangspunkt for, hvordan de forskellige geografiske områder i Den Europæiske Union bør behandles, og kræver i denne forbindelse en fælles landbrugspolitik i form af en første og anden søjle, så der tilsvarende kan uformes effektive økonomiske rammebetingelser med henblik på de internationale udfordringer i Den Europæiske Union, således at multifunktionelt landbrug i bjergområder kan blive rentabelt, hvilket også kræver instrumenter, der er tilknyttet produktionsfunktionen, herunder mælketransport;

8.   opfordrer samtidig Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at udarbejde en integreret EU-strategi for bæredygtig udvikling og anvendelse af ressourcer i bjergområder (EU-strategi for bjergområder) inden for seks måneder efter vedtagelsen af denne beslutning; kræver desuden, at der på grundlag heraf efter aftale med de regionale myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet, der kender og repræsenterer de lokale forhold og behov på stedet (f.eks. hvad angår de forskellige bjergtyper) udarbejdes nationale handlingsprogrammer med konkrete gennemførelsesforanstaltninger under hensyntagen til allerede eksisterende regionale initiativer;

9.   understreger, at afgrænsningen af bjergområderne er en vigtig forudsætning for målrettede foranstaltninger, navnlig for landbruget i bjergområder, samt at det er nødvendigt med en saglig korrekt differentiering af disse områder efter graden af naturbetingede ulemper, som medlemsstaterne i højere grad bør kontrollere på grundlag af den nuværende områdeinddeling;

10.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over EU-finansierede programmer og projekter, der er relevante for bjergområder, med henblik på at fremme videnoverførsel og innovation;

11.   opfordrer Kommissionen til som led i arbejdsprogrammet for observationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling at være særligt opmærksom på situation i områder, der lider af permanente naturbetingede ulemper, f.eks. bjergområder; er af den opfattelse, at det er vigtigt at have et solidt og indgående kendskab til situationen i bjergområder for at kunne træffe differentierede foranstaltninger, som kan anvendes til bedre at løse problemerne i disse områder;

12.   understreger, at landbruget i bjergområder spiller en vigtig rolle for produktionen, for bevarelse og anvendelse af landskabet og som multifunktionelt grundlag for andre erhvervsgrene og som et element, der har præget traditionelle kulturlandskaber og samfundsstrukturer;

13.   er af den opfattelse, at mange bjergområder på grund af deres tiltrækning af turister er under pres for at blive urbaniseret og samtidig påtage sig ansvaret for beskyttelsen af det traditionelle landskab, der mister sin landbrugsmæssige karakter, skønhed og værdier, der er af stor betydning for økosystemet;

14.   fastholder, at landbrug i bjergområder (først og fremmest høje og middelhøje bjerge) på grund af naturgivne årsager og risici kræver en større indsats (bl.a. i form af en større arbejdsindsats og mere manuelt arbejde) og er forbundet med højere omkostninger (f.eks. på grund af nødvendigheden af specielle maskiner og de høje transportomkostninger);

15.   kræver, at der i fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik tages specifikt og større hensyn til bjerglandbrugets multifunktionalitet, idet rammedirektiverne for udvikling af landdistrikter og de nationale programmer tilpasses bjergbøndernes rolle, ikke blot som rene producenter, men som økonomiske banebrydere for andre sektorer, og der åbnes muligheder for synergetisk samarbejde (f.eks. finansiering af koncepter for grøn turisme, markedsføring af kvalitetsprodukter osv.); henviser især til nødvendigheden af økonomisk godtgørelse for økologisk landbrugsproduktion i bjergområder;

16.   påskønner bjergbøndernes arbejde; konstaterer, at betingelserne herfor (navnlig med hensyn til biindtægter, forening af familie- og arbejdsliv samt etablering af familie) ikke må vanskeliggøres gennem bureaukrati, men bør forbedres gennem samordnede sektorbestemte politikker; opfordrer Kommissionen og de ansvarlige udvalg (komitologi) til at revidere eksisterende og fremtidige bestemmelser (navnlig om registreringspligt) på grundlag af initiativet for bedre lovgivning og lette forvaltningsproceduren med henblik på en omfattende forenkling;

17.   understreger, at udligningsstøtte i bjergområder (først og fremmest høje og middelhøje bjerge) også i fremtiden udelukkende skal anvendes til udligning af varige naturbetingede ulemper og yderligere omkostninger, som skyldes landbrugsproblemer, og at sådanne betalinger også er berettiget på lang sigt, da der ikke findes alternative produktionsmuligheder, og at en fuldstændig afkobling systematisk ville føre til en nedgang i aktiviteten, som vil ramme alle sektorer; understreger, at bjergområdernes behov ikke kan dækkes af støtten til udvikling af landdistrikter alene;

18.   kræver øget støtte til unge landbrugere og lige muligheder for kvinder og mænd (navnlig gennem familievenlige foranstaltninger, fuld- og deltidsordninger, forskellige former for løntilskud og bierhverv, forenelighed af familie- og arbejdsliv, mulighed for etablering af familie), som det betragter som afgørende faktorer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde initiativer med deltagelse af de berørte parter inden for rammerne af overvejelserne og projekterne om "flexicurity";

19.   kræver bevaring af den demografiske ligevægt i disse områder, der ofte er udsat for problemer som følge af befolkningens afvandring fra landområderne;

20.   er overbevist om den afgørende betydning af, at der opretholdes en tilstrækkelig befolkningstæthed i bjergområderne, og at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at bekæmpe ørkendannelse og tiltrække nye befolkningsgrupper;

21.   understreger vigtigheden af at sikre et højt niveau for almene tjenesteydelser, at forbedre adgangen til og forbindelserne imellem bjergområderne og at tilvejebringe den fornødne infrastruktur, særlig hvad angår passager- og godstransport, uddannelse, videnbaseret økonomi og kommunikationsnet (herunder bredbånd) for at fremme forbindelserne med markeder i højlandet og byområder; opfordrer de kompetente myndigheder til at fremme offentlig-private partnerskaber til disse formål;

22.   understreger, at producentsammenslutninger, landbrugskooperativer, kollektive markedsføringsinitiativer fra landbrugere og partnerskaber mellem flere sektorer, der skaber merværdi i området igennem en integreret udvikling (f.eks. Leader-grupper) og i overensstemmelse med strategierne for bæredygtigt landbrug, bidrager til en mere stabil og sikker landbrugsproduktion og derfor bør støttes i større udstrækning;

23.   kræver særlig økonomisk støtte til mælkesektoren (malkekvægsbedrifter og mejerier), der spiller en central rolle i bjergområder (først og fremmest høje og middelhøje bjerge), da der ikke findes alternative produktionsmuligheder; kræver som led i reformen af mælkekvoterne en strategi med en "blød landing" for bjergområderne og ledsagende foranstaltninger (særlige betalinger), der kan afbøde eventuelle negative virkninger, og som levner plads til at indføre tilpasningsprocesser, der bevarer grundlaget for landbruget; kræver, at der stilles supplerende midler til rådighed under første søjle, især i form af en malkekopræmie;

24.   opfordrer medlemsstaterne til med vægt på støtte til et bæredygtigt og tilpasset landbrug i bjergområderne at fastsætte supplerende støtte pr. hektar til økologisk landbrug og ekstensiv udnyttelse af græsarealer samt støtte til investeringer i anlæg, der sikrer dyrevelfærden;

25.   minder om, at virksomheder i bjergområder producerer kvalitetsprodukter ved at anvende traditionel viden og traditionelle produktionsmetoder på en moderne måde, at disse virksomheder er af afgørende betydning for beskæftigelsen, og at der derfor bør tages hensyn til dem i EU's støtteordninger;

26.   kræver specielle støtteforanstaltninger på grund af de øgede omkostninger og arbejdstidsforbruget, navnlig i forbindelse med leveringen af mælk og mælkeprodukter til og fra dalene; gentager i denne sammenhæng kravet om oprettelse af en fond for udbetaling af malkekopræmier i bjergområder;

27.   understreger, at typiske regionale og traditionelle (kvalitets)produkter er vigtige for mange sektorer; kræver, at der som led i EU-strategien for bjergområder fastlægges foranstaltninger for at beskytte og fremme disse produkter eller produktionsmetoderne og godkendelsen heraf (som f.eks. fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter(5) og Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer(6) og beskytte dem mod efterligninger; kræver, at der i EU's støtteprogrammer indføjes særlige bestemmelser for fødevarer af høj kvalitet (f.eks. alpe- og gårdoste og kvalitetskød);

28.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte landbrugsproducentsammenslutninger og lokale fællesskaber ved at indføre regionale kvalitetsmærker som omhandlet i punkt 27; foreslår, at støtten ydes gennem forbedret information og en passende uddannelse af landbrugerne og de lokale fødevareforarbejdningsvirksomheder samt ved økonomisk støtte til etablering af lokale levnedsmiddelproducenter og påbegyndelse af afsætningsfremmende foranstaltninger;;

29.   kræver, at der oprettes en fond til støtte for dårligt stillede områder, herunder bjergområder (f.eks. med midler fra anden søjle, der ikke er udnyttet på grund af manglende national samfinansiering);

30.   kræver, at bjergområder sikres en målrettet speciel økonomisk støtte i overensstemmelse med artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere(7), og at de sikres en direkte og ubureaukratisk adgang hertil, samt at den øvre grænse for midler efter artikel 69 forhøjes til 20 %;

31.   erindrer om, at bjergområderne gør det muligt at producere kvalitetsfødevarer og øge diversiteten for landbrugsprodukter på det europæiske marked, bevare visse dyre- og plantearter, fastholde traditioner og fremme industri- og turismevirksomhed samt bekæmpe klimaændringerne gennem beskyttelse af biodiversiteten og genindvinding af CO2 ved hjælp af permanente områder med eng og skov, og at bæredygtigt skovbrug vil gøre det muligt at producere energi på grundlag af træaffald;

32.   kræver, at der ved udformningen af bestemmelser om dyresundhed, dyrevelfærd og avlsstøtte (avlsprogrammer, stambogsføring, produktionskontrol) tages hensyn til de særlige krav, der stilles til dem, der driver kvæg- og husdyrhold i bjergområder – især med de oprindelige racer, i betragtning af de risici og tvingende omstændigheder, de er udsat for;

33.   understreger kraftigt, at Kommissionens indsats som led i konkurrencepolitikken og den internationale handelspolitik har indflydelse på udviklingen i bjergområderne; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at reagere mere præcist og målrettet på disse områders behov i forbindelse med fremtidige tilpasninger og navnlig under forhandlingerne inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen, hvad angår fleksibiliteten i forhold til bestemmelserne om statsstøtte og hvad angår hensynet til forsyningspligtydelser i konkurrencelovgivningen;

34.   kræver, at der tages særligt hensyn til kvægavlere i de bjergområder, der er ramt af skovbrande, da græsgangene i de pågældende områder kun kan benyttes i begrænset omfang og med største forsigtighed i de følgende fem år;

35.   kræver, at der som led i "strategien" tages hensyn til bjergområdernes typiske landskabsformer (alpegræsgange, beskyttelsesskove, høje og middelhøje bjerge, enge, bjergområder med høj landskabsværdi) fastsættes såvel incitamenter for beskyttelse som principper for bæredygtig anvendelse af alpegræsgange, græsarealer, skove og andre dårligt stillede, følsomme arealer for at bevirke, at de udnyttes, genskabes og beskyttes mod erosion, samt at der foretages en rationel anvendelse af vand, og at uønskede fænomener (navnlig at græsningsarealerne ikke længere udnyttes og følgelig vender tilbage til naturtilstand) modvirkes;

36.   understreger, at det med hensyn til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed er nødvendigt at oprette databaser for at opbevare endogent genmateriale fra plante- og dyrearter, navnlig fra hjemlige avlsdyr og floraen i bjergområderne; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om og hvordan initiativet til en international handlingsplan kan iværksættes;

37.   understreger, at der i nogle af bjergområderne i Den Europæiske Union, navnlig i de nye medlemsstater, er stigende risiko for affolkning og aftagende sociale aktiviteter blandt den derboende befolkning, og at disse områder endvidere er truet af tilbagegang eller endog indstilling af landbrugsdriften, hvilket sandsynligvis vil medføre ændringer i landskabet og økosystemet;

38.   understreger, at græsningspræmier har stor betydning for bevarelsen af landbrugsvirksomheden i bjergområder, og at de derfor bør opretholdes;

39.   understreger vigtigheden af en langsigtet strategi for skovbruget, hvor der tages hensyn til konsekvenserne af klimaændringerne, skovbiotopens naturlige kredsløb og sammensætning og etableres ordninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriser, og udbetaling af erstatning for følgerne heraf (f.eks. efter storme og skovbrande) og incitamenter til integreret skovforvaltning; gør opmærksom på mulighederne for bæredygtig forarbejdning og udnyttelse af træ og træprodukter fra bjergområder på lokalt plan (som kvalitetsprodukter med lave transportomkostninger og dermed med CO2-besparelser, som byggematerialer og som andengenerationsbiobrændstoffer);

40.   understreger, hvor vigtigt det er at forvalte vandressourcerne i bjergområderne, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at fremme solidariteten mellem brugere i alle led, bl.a. gennem passende støtte til bæredygtig anvendelse af vandressourcer i disse områder;

41.   understreger, at bjergområder er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringer, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de ansvarlige regionale og lokale myndigheder til at fremme en omgående gennemførelse af foranstaltninger til beskyttelse mod naturkatastrofer, især skovbrande, i disse områder;

42.   påpeger, at der i bjergområder er behov for nye metoder til beskyttelse mod oversvømmelse (med vægt på forebyggelse af oversvømmelse), selv om landmænd og skovbrugere kan støtte foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse ved hjælp af de direkte områderelaterede betalinger, de modtager under den fælles landbrugspolitik;

43.   påpeger, at der skal tilvejebringes grundig og omfattende beskyttelse mod erosion af jord og bygninger og bevarelse af grundvandsreservoirer som en integrerende del af landbrug og skovbrug med henblik på at minimere risikoen for oversvømmelse og jorderosion og forebygge tørke og skovbrande, men også med henblik på at øge forsyningen af grundvand og overfladevand i landdistrikterne;

44.   understreger, at det er særlig vigtigt at værne om løv- og nåleskove, da de har betydning for erhvervslivet, som rekreationsområder og som biotoper; understreger ligeledes, at ikke-bæredygtig udnyttelse af skovene medfører miljø- og sikkerhedsproblemer (sten- og jordskred), og at dette nødvendiggør modforanstaltninger;

45.   henviser til forslaget i punkt 15 i sin ovennævnte beslutning af 16. februar 2006 om, at det bør tilstræbes at fremme adskillelsen af skov og græsningsarealer i bjergområder og - også af sikkerhedsmæssige årsager - at indføre pligt til at benytte vejene;

46.   minder om, at bjerge udgør naturlige og ofte også nationale barrierer, og at det derfor er vigtigt at fremme grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde for at håndtere fælles problemer (f.eks. klimaændringer, dyresygdomme og tab af biodiversitet);

47.   glæder sig over indsatsen for en bæredygtig turisme og for en effektiv udnyttelse af de "erhvervsmæssige fordele", som naturen rummer, gennem nye bæredygtige og også traditionelle fritids- og sportsaktiviteter under hensyntagen til disse områders særpræg; understreger desuden, at personer, der bruger naturen, kan bidrage til deres egen sundhed, samtidig med at de respekterer det naturlige miljø;

48.   opfordrer indtrængende til bedre koordination af udviklingen af landdistrikterne og strukturstøtte og udarbejdelsen af fælles programmer;

49.   foreslår, at udviklingen af landdistrikterne og strukturstøtten kombineres, og at der udvikles integrerede programmer;

50.   understreger betydningen af at indføre en integreret tilgang for beslutningstagning og administrative procedurer, f.eks. regional planlægning, tilladelse til byggeprojekter og istandsættelse af boliger ved hjælp af miljø-, kulturarvs- og byplanlægningsmetoder med henblik på at sikre bæredygtig udvikling i bjergområder; anbefaler, at bjergområders potentiale udnyttes med henblik på at fremme en bred udvikling af turisme og anvendelsen af innovation i arealplanlægning; opfordrer med henblik herpå til iværksættelse af lokale og decentraliserede initiativer og samarbejde mellem bjergområder;

51.   understreger, at arealer, der er uegnede til dyrkning og produktion, bl.a. skal anvendes til fremme af skovpleje, bæredygtig jagt og fiskeri, således at arealerne ikke vender tilbage til deres naturtilstand samt for at forebygge brandfare, erosion og tab af biodiversitet;

52.   fremhæver bjergområdernes (først og fremmest de høje og middelhøje bjerges) betydning for naturbeskyttelse, biologisk mangfoldighed og bevarelse af biotoper, men påpeger navnlig, at det er nødvendigt at bevare landbruget og skovbruget i "Natura 2000- områder" og naturreservater, og kræver en øget integration af disse områder gennem indførelse af en mindstenorm for økologiske udligningsarealer i landbrugsområder (eventuelt 5 %);

53.   opfordrer Kommissionen til på bedst mulig måde at arbejde for, at bjergområder optages i verdensnaturarven, og at udnytte sine internationale muligheder for at beskytte bjergområderne;

54.   gør opmærksom på de enestående vandressourcer og kilder i bjergområder, der kan udnyttes bæredygtigt til naturlige vandingssystemer, som drikkevands- og energikilder og til spafaciliteter i forbindelse med turisme; understreger nødvendigheden af solidaritet mellem alle led i forvaltningen af disse ressourcer; understreger i denne forbindelse og for at forebygge eventuelle konflikter, at det er nødvendigt i samarbejde at udarbejde løsningsmodeller for udnyttelse af vandreserverne overalt i de berørte områder;

55.   opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med Alpekonventionens institutioner at fremme gennemførelsen af Alpekonventionens protokol om landbrug i bjergområder, på bedst mulig måde at støtte sammenkoblingen af landbruget i bjergområder med andre politikområder og i denne forbindelse at tage de nødvendige skridt, således at ratifikationen af de protokoller til Alpekonventionen, der endnu ikke hører til EU's regelværk, afsluttes, og Den Europæiske Union tiltræder Karpaterkonventionen som kontraherende part;

56.   fremhæver den betydning, som frivillige organisationer (navnlig inden for bjergredningstjenester, civilbeskyttelse og velgørenhed) har for leveringen af tjenesteydelser og for kultur- og naturarven i bjergene;

57.   påskønner det arbejde, der udføres af organisationer og forskningsinstitutter, der engagerer sig i bjergområdernes forhold, og understreger, at man må udnytte deres ekspertise og motivation ved udarbejdelsen af EU-strategien og lignende foranstaltninger;

58.   henviser til, hvor vigtigt det er at fremme deltidsuddannelse og anden erhvervsuddannelse samt – også med henblik på diversificering af erhvervsmæssige kapaciteter og muligheder – initiativer og projekter inden for "livslang læring";

59.   mener, at det er nødvendigt at investere i lokale erhvervsuddannelsescentre med undervisning i landbrugsøkonomi for bjergområder med henblik på at uddanne erhvervsdrivende til at forvalte aktiviteter i et bjergområde, beskytte jorden og udvikle landbrug.

60.   kræver, at bevarelse af landskabet og udbygning og modernisering af infrastrukturerne i utilgængelige bjergområder gøres til genstand for særlig opmærksomhed, at der slås bro over informationskløften, og at resultaterne af forskningsrammeprogrammerne (f.eks. for e-Government) bliver gjort tilgængelige;

61.   påpeger, at der er behov for effektive lokale tjenesteydelser med henblik på at undgå affolkning og opretholde konkurrenceevnen; kræver, at der ydes støtte til de lokale myndigheder, der varetager forsyningspligtydelser;

62.   understreger nødvendigheden af at satse på bæredygtige mobilitetsløsninger og en integreret tilgang til transnationale (transit, langdistancekorridorer) og lokale behov (f.eks. adgang til områder beliggende i meget forskellige højder og mobilitet i byerne);

63.   kræver, at der ydes støtte til bjergområderne i forbindelse med trafikplanlægning, støjbeskyttelse og bevarelse af landskaber, dvs. som grundlag for livskvalitet og bæredygtig turisme, ved hjælp af foranstaltninger efter princippet "væk fra vejene" (f.eks. styrkelse af de "følsomme zoner" i direktivet om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer(8));

64.   understreger den betydning, som "overgangsområderne" mellem lavland og bjergområder har, når det gælder adgang til private og offentlige infrastrukturfaciliteter og tjenesteydelser af høj kvalitet (f.eks. universiteter, lufthavne og hospitaler); kræver støtte til forbedring af adgangen til disse faciliteter, navnlig ved hjælp af offentlige transportmidler;

65.   understreger, at bjergområderne på grund af en intelligent udnyttelse af mange forskellige energikilder udgør "modeller" for diversificerede blandinger af energiformer, energieffektive byggeløsninger og andengenerationsbiobrændstoffer, og at forskning, der går i denne retning, bør støttes; understreger dog, at udviklingen af andengenerationsbiobrændstoffer ikke må føre til konkurrence mellem de områder, der er udlagt til råstofproduktion (brakjord, lavskov osv.), og de områder, der anvendes som græsningsarealer;

66.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke strukturen og procedurerne for ydelse af økonomisk støtte til udviklingen af bjergområder og samtidig forenkle de administrative procedurer og adgangen til ressourcer, der skal støtte bevarelsen og den bæredygtige anvendelse af territoriale aktiver, dvs. kulturarven samt naturressourcer og menneskelige ressourcer;

67.   er af den opfattelse, at der for at kunne bevare andre aktiviteter, f.eks. udnyttelse af biomasse og turisme i landdistrikterne, der øger indkomsten for lokale befolkningsgrupper, er behov for et bæredygtigt, moderniseret og multifunktionelt landbrug, og opfordrer Kommissionen og Rådet til i den fælles landbrugspolitik og i regionalpolitikken at tage særligt hensyn til behovene i bjergområder, herunder tilflytning af nye landbrugere, kompensation for ekstra udgifter i forbindelse med vanskelige adgangsforhold, f.eks. med hensyn til indsamling af mælk, bibeholdelse af tjenester i landdistrikter og udvikling af transportinfrastruktur;

68.   henviser til, at bjergene og gletsjerne er sårbare over for klimaforandringerne på grund af deres topografiske særpræg og strukturelle ulemper, men også har potentiale som "forsøgslaboratorium" for innovative klimabeskyttelsesteknologier, der imiterer naturen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en differentieret klimastrategi for bjergområder, hvor man tager udgangspunkt i allerede eksisterende viden (f.eks. Alpe- og Karpaterkonventionerne); kræver, at der forskes og træffes overgangsforanstaltninger på dette område;

69.   kræver, at bjergområderne og de ugunstigt stillede områder funktionelt samordnes med den fælles landbrugspolitik og anden søjle (udvikling af landdistrikter);

70.   understreger, at et bæredygtigt landbrug og udvikling af bjergområderne ikke kun er af betydning for befolkningen i disse særlige områder, men også for befolkningen i de tilgrænsende områder (f.eks. i lavlandet), og at EU-strategien for bjergområder også bør påvirke bæredygtigheden i disse områder, når det gælder vandforsyning, et stabilt miljø, biodiversitet, en afbalanceret befolkningsfordeling og kulturel mangfoldighed; opfordrer Kommissionen til ved fastlæggelsen af EU-strategien for bjergområder at undersøge, hvordan allerede eksisterende initiativer til integration af bjergområder og tilgrænsende områder med held kan indarbejdes i strategien;

71.   pålægger Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at overvåge behandlingen af denne beslutning i Rådet og Kommissionen;

72.   pålægger sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 354. (2) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 413. (3) Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0093. (4) Regionsudvalget, 23-2008. (5) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1. (6) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. (7) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 8).

Europa-Parlamentets erklæring om udnævnelse af den 23. august til europæisk dag til minde om ofrene for stalinismen og nazismen

P6_TA(2008)0439 P6_DCL(2008)0044

Europa-Parlamentet,

-   der henviser til De Forenede Nationers konvention om ophævelse af forældelsesfrister for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

-   der henviser til følgende artikler i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder: Artikel 1: Pligt til at respektere menneskerettighederne, Artikel 2: Ret til livet, Artikel 3: Forbud mod tortur og Artikel 4: Forbud mod slaveri og tvangsarbejde,

-   der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 (2006) om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

-   der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.   der henviser til, at Molotov-Ribbentrop-pagten af 23. august 1939 mellem Sovjetunionen og Tyskland inddelte Europa i to interessesfærer ved hjælp af hemmelige tillægsprotokoller,

B.   der henviser til, at de massedeportationer, mord og slaveri, der fandt sted i forbindelse med voldshandlingerne under stalinismen og nazismen, falder ind under kategorien krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

C.   der henviser til, at forældelsesfrister i henhold til folkeretten ikke finder anvendelse for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden,

D.   der henviser til, at kendskabet til den sovjetiske ordens og besættelses indflydelse på og betydning for borgerne i de postkommunistiske stater er meget lille,

E.   der henviser til, at det i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF af 12. december 2006 om programmet Europa for Borgerne til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013)(1), opfordrede til at støtte aktionen "aktiv europæisk erindring", som skal forhindre gentagelser af nazismens og stalinismens forbrydelser,

1.   foreslår, at den 23. august udnævnes til europæisk dag til minde om ofrene for stalinismen og nazismen med henblik på at bevare mindet om ofrene for massedeportation og masseudryddelse og samtidig styrke demokratiets rodfæstelse og fremme fred og stabilitet på vores kontinent;

2.   pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne til medlemsstaternes parlamenter.

(1) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 32.